De usynlige børn
I en artikelserie belyser Skolemonitor ufrivilligt fravær, hvor børn – typisk med diagnoser – mistrives i det skoletilbud, kommunen har tilbudt, og derfor går hjemme i måneder eller årevis uden social eller faglig udvikling.
Det kan både have psykiske og økonomiske konsekvenser for familierne, der fastholdes i en situation, de har svært ved at komme videre fra uden velvilje fra kommunen.
Dette er fjerde kapitel om ’loven om styrket forældreansvar’, også kendt som ’fraværsstraffen’, der giver kommunalbestyrelserne mulighed for at fratage børne- og ungeydelsen, såfremt et barn i folkeskolen har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover.
Vis mere
Datagrundlag i ’Evaluering af lov om styrket forældreansvar’
Vive skriver følgende om de kvantitative datasæt i rapporten:
Det kvantitative datasæt er særdeles omfangsrigt. Det består af kommunale fraværsdata indsamlet af IST og KMD, som dækker 48 af i alt 98 kommuner i perioden 2017/2018 til og med 1. kvartal 2022. Disse fraværsdata er koblet sammen med registerdata om elevers demografiske og socioøkonomiske forhold og data om fratagelse af børne- og ungeydelse fra Udbetaling Danmark samt klager og medhold fra Ankestyrelsen.
Dermed er et vigtigt forbehold i analyserne, at resultaterne gælder for de 48 kommuner, og dermed også, at resultaterne ikke nødvendigvis kan ekstrapoleres til at gælde for samtlige af landets skoler og kommuner.
Vive skriver følgende om de kvalitative data i rapporten:
Det omfattende kvalitative datasæt består af interviews med knap 60 respondenter, som er interviewet i foråret 2022. Respondenterne repræsenterer både lærere, vejledere, ledere og skoleledere, men også skole- og fraværskonsulenter, socialrådgivere, skole- og socialchefer fra seks casekommuner med tilhørende skoler. Derudover har vi haft mulighed for at interviewe én forælder. Fælles for samtlige kommunecases er, at der i nærheden af skolen eller i kommunen er et udsat boligområde.
Vi opererer med begrebet ’analytisk generalisering’ (Kvale & Brinkman, 2014; Kjer & Rosdahl, 2016), der ”indebærer en bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne af én undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation” (Ibid.). Vores tilgang er, at de processer, erfaringer og vurderinger, vi identificerer, kan genfindes i mere eller mindre samme form i andre kommuner og på andre skoler. Vi kan dog ikke sætte tal på, hvor ’almene’ disse aspekter er (Kjer & Rosdahl, 2016).Rapporten er desuden mere fokuseret i retning af forvaltningernes og skolernes perspektiver end oprindeligt tænkt. Det skyldes, at det ikke har været muligt systematisk at afdække forældre- og elevperspektivet.
Kilde: Vive
Vis mere