0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skole i Aarhus evakueret på grund af mærkelig lugt: Myndigheder kan ikke finde forklaring

430 personer blev evakueret på grund af ubehagelig lugt på skole. Flere elever klagede over hovedpine, hoste og løbende næser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skjoldhøjskolen i Tilst ved Aarhus blev torsdag evakueret på grund af en ’ubehagelig lugt’, der har givet flere hovedpine. Både politi, brandvæsen og sundhedsberedskab rykkede ud til det, der angiveligt var et kemikalieudslip.

Undersøgelserne på skolen er nu færdige, men myndighederne er ikke kommet årsagen til den ubehagelige lugt nærmere. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Samtlige ansatte og elever - cirka 430 personer - blev evakueret fra skolen. Flere elever sagde, at de havde fået hovedpine, hoste og løbende næser på grund af lugten.

De elever, der har oplevet gener i forbindelse med lugten, er blevet tilset af en læge, men der er ifølge politiet ’intet grundlag for yderligere behandling’.

Det var skolens ledelse, der klokken 11.46 kontaktede politiet med en melding om et muligt kemikalieudslip.

Politiet efterforsker fortsat en årsag til den ubehagelige lugt.

ritzau