Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet er en stor skolepolitisk nyhed, man fredag kan læse på forsiden af Politiken.
SF vil opsige folkeskolens forlig, som har eksisteret og været rammen om alt skolepolitik, siden skolereformen blev gennemført i 2013.
Det er også en nyhed, som kan ende med at gøre folkeskolen til en politisk kampplads igen.
Det mener Radikales undervisningsordfører Lotte Rod, som ærgrer sig over SF’s beslutning.
»Det er ærgerligt, at SF gør folkeskolen til kampplads igen. Vi er enige om, at der skal være kortere skoledage, men det skal vi gøre sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne, skoleledere og de andre partier. Ved at opsige forliget skaber vi igen kæmpe uro om skolen. Det er ingen tjent med,« siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Politiken har talt med SF’s undervisningsordfører Jacob Mark, som fortæller, at han oplever, at det er Socialdemokratiet der er den »sidste bastion for de lange skoledage og den stramme styring.« Han oplever også, at SF på mange stræk er mere enige med de borgerlige partier end med Socialdemokratiet. Særligt når det gælder ønsket om mere frihed til skolerne.
Den analyse deler Lotte Rod dog ikke nødvendigvis.
»Folkeskolen er ikke rød. Og den er ikke blå. Den er vores alle sammens. Den skal altid repræsentere forskellige værdier og samle hen over midten. Det må aldrig blive til blokpolitik,« skriver hun i en skriftlig kommentar til Skolemonitor.
»Det største problem her er jo hverken forligskredsen eller Socialdemokra