0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Herlufsholm Skole og Kostskole i Næstved. Dronefoto.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herlufsholm har slået stillingen som rektor op

Kostskolen Herlufsholm søger ny rektor hurtigst muligt. Det fremgår af et stillingsopslag fra skolen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Herlufsholm har slået et stillingsopslag op om at blive skolens næste rektor.

»Herlufsholm Skole og Kostskole søger en erfaren, samlende og inspirerende rektor,« står der blandt andet i jobopslaget.

Kostskolens bestyrelse valgte kort tid efter, at en dokumentar om skolens kultur blev sendt på TV 2, at fyre skolens hidtidige rektor, Mikkel Kjellberg.

Ifølge opslaget skal skolens kommende rektor have et holistisk menneskesyn. Desuden skal rektor skabe en kultur funderet på positive sociale fællesskaber.

»Rektor skal for skolens elever sikre trygge og kompetente rammer, der giver dem den bedste uddannelse og dannelse i forhold til de udfordringer, som fremtidens samfund byder på,« skriver skolen.

Derudover skal rektor være med til at sikre trygge og tidssvarende rammer på skolen og kostskolen.

Skolen forventer også, at en ny rektor har solid erfaring med forandringsledelse. Den nye rektor skal desuden have høj personlig integritet, som det bliver udtrykt i opslaget.

Siden Mikkel Kjellberg blev afskediget 7. maj, har Herlufsholms vicerektor fungeret som rektor.

Afskedigelsen kom, efter at tidligere elever i en TV 2-dokumentar fortalte om en kultur, hvor de havde oplevet vold og seksuelle krænkelser på skolen.

Beslutningen om fyringen af rektor blev truffet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

I den forbindelse besluttede bestyrelsen også at indføre en række ændringer på skolen. Den afskaffede blandt andet skolens præfektordning.

Rektor skal være med til at føre ændringerne ud i livet, står der i jobopslaget.

»Med afsæt i bestyrelsens beslutning i maj 2022 om at foretage en markant og omfattende forandringsproces på Herlufsholm, er det rektors opgave, sammen med skoleledelsen og bestyrelsen, at føre Herlufsholm sikkert gennem dette arbejde.«

Herlufsholm søger en ny rektor, der kan starte hurtigst muligt, fremgår det af opslaget.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: