Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer er hårdt brug for blandt andet pædagoger og lærere til at hjælpe med undervisning og pasning af ukrainske børn, der er flygtet til Danmark.
Derfor er et bredt politisk flertal i Folketinget enige om at fjerne modregning i pension og efterløn, hvis blandt andet pensionerede pædagoger og lærere beslutter sig for at trække i arbejdstøjet.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.
»Der er hårdt brug for flere hænder. Vi skal gøre alt, vi kan, for, at danskerne ikke oplever forringelser i børnehaver og på skoler, mens vi tager vores del af ansvaret for at hjælpe folk i nød på flugt fra krig og død,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.
Helt konkret gælder aftalen folke-, førtids- og seniorpensionister samt efterlønsmodtagere, der bliver ansat eller tager ekstra arbejde i velfærdssektoren for at hjælpe ukrainske flygtninge. Både i den offentlige og den private velfærdssektor.
Også ægtefæller slipper for modregning.
Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere, nemlig Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech.
Af tekniske årsager kan borgere i første omgang godt opleve at blive modregnet i pensionen. Men hvis de lever op til kravene, får man sin pensionsudbetaling korrigeret i forbindelse med efterreguleringen, som sker en gang om året.
Ændringerne i modregningsreglerne vil blive hastebehandlet inden sommerferien.
Aftalen kommer efter pres fra flere dele af fagbevægelsen. Herfra lød det, at det var en forudsætning for at få pensionister og efterlønnere til at tage endnu en tørn på arbejdsmarkedet under den særlige situation, at modregningen blev fjernet.
Siden Ruslands invasion af Ukraine natten til den 24. februar, har 26.075 ukrainere ansøgt om ophold i Danmark efter særloven. Det viste en opgørelse fra Udlændingestyrelsen søndag.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar