0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
DF vil være et skoleparti og lancerer stort udspil:

Folkeskolen skal strømlines med obligatorisk kernepensum

29. april 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alt for længe har de kulturradikale siddet på dansk skolepolitik, mener DF, som vil vælte dem af tronen med nyt udspil. Det skal handle mere om kundskab end kompetencer og mere om H.C. Andersens værker end evnen til at analysere dem.



De var med til at lave skolereformen, inklusionsloven og den seneste reform af læreruddannelsen. Men det er som om, at formandsskifte og kursændring har skabt en ny erkendelse hos det efterhånden halvgamle parti: Dansk Folkeparti 2.0 skal også være et skoleparti.

Derfor lancerer partiet i Skolemonitor nu et nyt skoleudspil med titlen ’Vores børn skal vide noget’, der skal positionere partiet i dansk skolepolitik. Og så skal det give et nationalkonservativt alternativ til det, ordfører Alex Ahrendtsen og partiformand Morten Messerschmidt begge kalder »årtiers konsensus«.

»Vores danske skole er blevet vansiret af årtiers socialistiske og kulturradikale skolepolitik. Det går helt tilbage til den blå betænkning,« siger Messerschmidt med henvisning til den radikale Kristen Helveg Petersens skoleinitiativ fra starten af 1960’erne.

Omdrejningspunktet i partiets udspil er ønsket om at lave et kernepensum - et nationalt curriculum, som alle elever i de danske skoler skal undervises i. Ifølge partiformanden og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen vil det give de unge elever en samhørighed og en bedre forståelse for, hvem de er - og blandt meget andet modvirke de mange unge, der får ondt i livet.

Men kernepensummet, det vender vi tilbage til.

Først et dyk ned i ønsket om at markere sig mere på skoleområdet. Det er nemlig afgørende for den nye DF-formand.

»For et nationalt, dannelsesorienteret parti er skolepolitikken uhyre vigtigt. Det er i skolen, man dannes i de unge år. Man omgås kammerater, og man lærer, at man skal sidde stille og at læreren er en autoritet,« lyder det fra Messerschmidt.


Reformpædagogisk arvegods til salg

I hjørnet af Morten Messerschmidts kontor på Christiansborg hænger to af formandens karakteristiske hatte på en stumtjener. De er flankeret af et klassisk maleri af F.C. Lund fra dengang dansken assisteret af hollænderne smed svensken ud af landet.

I bogreolerne står Ayn Rands ’Og verden skælvede’ side om side med EU-retten, Retskrivningsordbogen, USA’s historie og ’Kampen om kronen.’ I Dansk Folkeparti ved man, hvem man er.

Alligevel kan det godt være lidt svært at se de store aftryk på de seneste årtiers skoleaftaler, som ellers over en bred kam har haft DF som medunderskriver.

Og det mener partiet også selv.

»Der har været en tendens til , at skolepolitik er noget, venstrefløjen har haft patent på. Eftersom det er dem, og den kulturradikale tænkning, der har smadret folkeskolen, vil vi gerne gøre op med den. Inklusionstanken og det her med at det handler mere om menneskelige kompetencer end egentlig faglighed. Det er rendyrket socialisme,« siger Morten Messerschmidt.

I var selv med i mange af de aftaler, som I nu kalder en del af problemet. Blandt andet var I med til at udskrive de centrale kundskabs- og færdighedsområder fra læreruddannelsen, og I var med i skolereformen. Er udspillet også en selvransagelse?

»Der er selvfølgelig en selvransagelse. Jeg har været ordfører siden 2011, og både jeg og Dansk Folkeparti vil gerne gøre det bedre. Det har været svært, når S, V og RV har været så enige. Det er kun Konservative, der har stået imod med os, men det er ved at ændre sig,« svarer Alex Ahrendtsen.

Han peger på, at der i Folketinget er ved at være enighed om det, han kalder skolens rammer: Det dækker eksempelvis over karakterer og nationale test. Nu må næste skridt være at lave et nyt indhold, mener han.

I skriver i udspillet, at Radikale Venstre og Socialdemokratiet historisk set bærer hovedansvaret for den folkeskole, som I nu vil ændre helt grundlæggende. Men bør DF ikke være et af de navne, der er en del af problemet, når I har været med i de seneste 20 års aftaler?

»Det, der i vores optik har slået fejl, reformpædagogik osv, er det gamle arvegods, hvor vi derfor nu, hvor vi mærker, at de tektoniske plader bevæger sig i de rigtige retninger, kommer med et udspil, der tager fat om den problemstilling,« siger Morten Messerschmidt.

»I en global verden med fremmede kulturer og svære valg, er det vigtigt, at man ved, hvem man selv er. Derfor vil vi skabe et kernepensum. Så de unge mennesker kan møde det fremmede og det nye med en selvbevidsthed, der faciliterer en nysgerrighed.«

En national pensumliste

Det mest centrale ønske i Dansk Folkepartis udspil er det såkaldte kernepensum. Tanken er inspireret af det britiske ’national curriculum’.

I Danmark er der en lang tradition for undervisningsfrihed. Og både politiske modstandere og lærerforeningen har igen og igen erklæret sig modvillig over for tanken om et nationalt, obligatorisk pensum.

Men det er en god ide af en lang række årsager, mener Alex Ahrendtsen og Morten Messerschmidt.

»I en global verden med fremmede kulturer og svære valg er det vigtigt, at man ved, hvem man selv er. Derfor vil vi skabe et kernepensum. Så de unge mennesker kan møde det fremmede og det nye med en selvbevidsthed, der faciliterer en nysgerrighed,« siger Messerschmidt.

Alex Ahrendtsen retter på slipset og læner sig frem i stolen.

»Hvis jeg må supplere,« siger han.

»Det, du kan se, er, at vi forsøger at skabe et grundlag, hvor hele skolen og læreruddannelsen skal stå på. Læreruddannelsen vil blive nødt til at rette sig mod dette, for lærerne skal kunne stoffet. Skolerne må rette eksempelvis nationale test til at opnå det,« siger han.

Tanken er også hentet fra det danske gymnasium, hvor der i stræk også er et pensum, man skal følge.

»Det er jo paradoksalt. Gymnasiet har lærere, der er bedre uddannet end folkeskolens, men de følger et pensum. De har frihed til, hvordan de vil undervise, men meget af det faglige er udpeget. Hvis man kan der, hvorfor så ikke i folkeskolen, hvor det er så vigtigt?« spørger han retorisk.

Fordi folkeskolen har en helt anden dannelsesopgave, der kræver, at lærerne kender til pædagogik?

»Ja, og det er derfor, vi ikke vil blande os i det pædagogiske og didaktiske. Det er lærerens ansvar. Alle børn fra Skagen til Skodborg skal lære det nogenlunde samme stof. Det kan vi ikke være sikre på i dag. Der er ikke den fælles dannelse, der var for 70 år siden, det skal vi sørge for fra Folketingets side. Men hvordan lærerne vil undervise, det bestemmer de selv,« siger Ahrendtsen.

Muhammedtegninger skal med

Det er et politisk udpeget udvalg bestående af fageksperter, som skal udvikle et pensum, der i sidste ende skal indstilles til politisk godkendelse. Det er derfor nærliggende at tro, at et nationalt pensum kan gå hen og blive en politisk kampplads.

Skal man eksempelvis prioritere arbejderbevægelsens udbredelse over forfatningskampen? Hvordan beskriver man samarbejdspolitikken? Og skal Muhammedtegningerne med?

Ifølge DF-politikerne vil det i sidste ende være op til forligskredsen at afgøre.

»Alle skal være enige. Men det håndterer vi. Vi har gode erfaringer fra kanon,« siger Ahrendtsen.

Hvad nu hvis Muhammedkrisen ikke kom med?

Morten Messerschmidt tager ordet.

»Det er et DF-ønske, at tegningerne skal på listen, så lærerne i kommuner eller skoler, der gud forbyde det har 50 procent elever med muslimsk baggrund, skal have noget at retfærdigøre og henvise til, stå imod med. Så man ikke skal stå alene,« siger han.

Han mener, at man på den måde »skaber tryghed for læreren«.

»Og det er et godt argument, vi har tænkt os at fremføre,« lyder det.

Men der kan også være andre emner, der bliver betragtet som kontroversielle på eksempelvis kristne friskoler, der skal med.

»Muhammedtegninger er kontroversielle i ghettoområder, men der kan også være emner, der er kontroversielle andre steder. Det kunne være seksualundervisning. Evolutionslære. Og uanset hvad er det her et forsøg på at give læreren rygdækning,« siger formanden.


»Jeg er ikke i tvivl om, at mine kollegaer fra de andre partier vil slå sig i tøjret. Det vil lærere og skoleledere sikkert også. Sådan har det tit været, når DF har foreslået noget. Men med tiden viser det sig alligevel, at vi har ret.«

Metodefriheden eller metodepligt

I udspillet skriver Dansk Folkeparti, at det nationale kernepensum skal udgøre 75 procent af indholdet i fagene. Partiet skriver også, at det vil udbygge lærernes metodefrihed.

Hvordan udbygger det friheden, at I bestemmer 75 procent af det, der undervises i?

»Det er rigtigt, at lærerne i dag stort set selv bestemmer, hvad de vil undervise i, men der er jo en ledestjerne med de fælles mål. Der er også skoler, hvor der er begrænset materiale til rådighed, så det er ikke helt nyt, at man skal forholde sig til mulighederne,« siger Ahrendtsen.

Jeg tror ikke, at særligt mange vil se det som en udvidelse af friheden at få et fast pensum.

»Jeg er ikke i tvivl om, at mine kollegaer fra de andre partier vil slå sig i tøjret. Det vil lærere og skoleledere sikkert også. Sådan har det tit været, når DF har foreslået noget. Men med tiden viser det sig alligevel, at vi har ret,« siger Ahrendtsen.

Det er på det didaktiske, at lærerne vil få mere frihed, mener han.

»I dag blander reformen sig i det didaktiske ved at sige, at eleverne skal bevæge sig. Vi siger: Det må I selv fnde ud af. Men indholdet ligger fast,« lyder det fra undervisningsordføreren.

Så prisen for den didaktiske frihed er, at den faglige frihed indskrænkes?

»Ja, det kan du sige for 75 procent af indholdet.«

Er det så ikke mere rigtigt at sige, at metodefriheden indskrænkes, når I bestemmer, hvad de skal undervise i?

»Jo, hvis du vælger at slå det sammen, men vi adskiller det. Du kan også vende det om og sige: For nogle lærere vil det føles som frihed, at der er et fagligt fundament at støtte sig til. Det kan være svært for en ny lærer at tilrettelægge undervisningen, men med vores forslag ligger en del fast,« siger Ahrendtsen.

Morten Messerschmidt rømmer sig, undskylder og tager igen ordet.

»Der ligger heller ingen diskussion med elever, der spørger: hvorfor skal vi høre om staten Israels grundlæggelse? Svaret er: Fordi det skal jeg undervise i. Den debat, der kan opstå, bliver lagt til side.«

Er det ikke også et bevidst opgør med lærernes frihed til at sammensætte pensum?

Alex Ahrendtsen byder sig igen til.

»Vi vil gerne dele ansvaret med dem. Og vi vil på en måde tvinge læreruddannelsen over i noget fagligt, i stedet for det pædagogiske didaktiske, hvor de skal læse indholdet i deres fritid,« siger han.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt (DF) i debat med statsminister Mette Frederiksen (S). Ifølge Messerschmidt har skolen alt for længe lidt under skiftende røde og kulturradikale strømninger. Han vil nu have en nationalkonservativ skolepolitik.

Kan et pensum modvirke mistrivsel?

Kernepensummet skal også modvirke den stigende mistrivsel hos børn og unge. Faktisk fremgår det ordret af udspillet, at fraværet af et kernepensum går ud over elevernes mentale sundhed.

Men der er ikke mange fodnoter til at bakke den påstand om.

»Som ungt menneske har man brug for noget at hægte sig op på. Det kan være faglighed, men også stærke lærere,« siger Messerschmidt.

Han mener, at det kan være svært at blive mødt med spørgsmål som: Hvad har du lyst til at blive? Hvis man »ikke ved, hvad livet rummer.«

»Det kan skabe præstationsangst, frygt, stress. Vi tager de unge i hånden og siger: Det er det her, der er dansk geografi, dansk historie og dansk litteratur. Så kan eleven dykke videre ned i det, der interesserer den. Det stiver den enkelte af, og det viser dem, hvem de er.«

De to politikere kommer begge fra ikke-akademiske hjem, det nævner de begge. Alex Ahrendtsen mener, at der i skolen i dag er nogle koder, som børn fra akademiske hjem nemmere knækker. Det vil de gerne gøre op med.

»Ved at have et fundament, giver du en ramme, der giver tryghe