0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali
Foto: Philip Davali

Hvis skolen skal i en mere praksisorienteret retning, vil der også blive brug for at introducere lærere med andre baggrunde i folkeskolen, lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). (Arkivfoto)

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rosenkrantz-Theil starter opgøret med den teoretiske skole: Vores fagrække afspejler, at vi har et for smalt dannelsesbegreb

Den danske folkeskole har halvt så meget praktisk undervisning, som i Norge og Sverige. Derfor har undervisningsministeren og parterne i ’Sammen om Skolen’ hentet inspiration fra Norge til, hvordan man kan få mere praksis i skolen og derved udvide skolens dannelsesbegreb, som ifølge ministeren er blevet »for smalt.«

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fag som ’robotteknologi’, ’bæredygtigt landbrug’ og ’sundhed og pædagogik’ på skoleskemaet. Mere praksisfaglighed i de traditionelt boglige fag. Særlige udskolingslinjer med praktiske valgfag. Og flere skoletrætte elever, der kommer i mesterlære i en virksomhed.

Det er nogle af de bolde, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har oppe at vende i forummet ’Sammen om Skolen’, som i denne uge har taget hul på arbejdet med, hvordan vi kan få mere praksis ind i skolen.

For en ting er sikkert: Der er brug for et opgør med den teoretiske skole.

Det fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil i et længere interview med Skolemonitor, hvor hun blandt andet lufter muligheden for at introducere en bredere skare af undervisere i folkeskolen.

»Der er for mange, der forlader skolen uden at kunne læse og regne, elevernes motivation dykker ret markant, når de kommer til mellemtrinnet, og der er alt for mange drenge, der ikke trives med at gå i skole. Vi har en alt for teoretisk skole, der får skabt et alt for smalt dannelsesgrundlag for eleverne at gå ind i voksentilværelsen med,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Derfor vil hun i regi af ’Sammen om skolen’ i løbet af foråret indhente inspiration til, hvordan problemerne kan løses.

Ved det første møde blev inspirationen blandt andet hentet fra Norge, som har langt mere praktisk undervisning, end det er tilfældet i den danske folkeskole.

»Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel. Danmark har halvt så meget praktisk undervisning og praktiske fag i folkeskolen, som de har i Norge og Sverige. Vi har fået et meget smalt dannelsesbegreb i Danmark, som også afspejler sig i fagene. Vi har kigget på den norske fagrække og timefordeling, og det viser helt tydeligt, at de har et meget bredere dannelsesbegreb, end vi har i Danmark. Det, synes jeg, er mægtigt inspirerende,« siger ministeren.

Skolerne skal have ejerskabet

I Norge har der de seneste ti år været fokus på at gøre undervisningen mere praktisk. Det er blandt andet sket gennem en revision af fagbeskrivelserne af alle skolens fag, som har drejet fagenes indhold i en mere praktisk retning.

Derudover er det praktiske fag ’arbejdslivsfag’ blevet tilføjet, som elever kan vælge i stedet for andet fremmedsprog. Og så er der tilføjet en lang række praktisk orienterede valgfag for udskolingseleverne.

Pernille Rosenkrantz-Theil, ønsker du både at gøre de boglige fag mere praktiske og indføre nye praktiske fag, som man har gjort i Norge?

»Det er for tidligt at konkludere, for hele idéen er at bruge foråret til at lytte til så mange forskellige bud som muligt. Det kan være en god idé at kigge på forskellige redskaber samtidig, men om det alt sammen skal tages i anvendelse, det er for tidligt at sige,« siger hun og tilføjer:

»Det er heller ikke sikkert, at alle skoler skal gøre det på samme måde. Vi skal passe meget på med at sige ’skal’ i denne her forbindelse. Det kan skabe stort ejerskab, hvis lærerstaben har mulighed for at byde ind i forhold til, hvordan man skruer det sammen. Så vi skal passe på med at styre det på gammeldags detailorienteret vis fra Christiansborg.«

I skoleåret 2021/2022 udbydes der i Norge 16 forskellige valgfag, som strækker sig fra fag som ’Teknologi og design’ og ’Udvikling af produkter og tjenester’ til fag som ’Kulturarv’, ’Medier og kommunikation’ og ’Sceneproduktion’.

Når du taler for mere praksis i skolen, tænker du så primært på håndværksfag og tekniske fag, eller kan det også være de mere kulturelle og humanistiske fag, som man inkluderer i Norge?

»Jeg opfatter det mere som en måde at lære på, end som en bestemt fagrække. For mig kan det være ’sundhed og pædagogik’, ’robotteknologi’, ’kodning’, ’bæredygtigt landbrug’ eller andre ting. Jeg ser det enormt bredt. Mit udgangspunkt er, at det er ting, som man ikke primært lærer ved at læse i en bog.«

Svært at knække kurven

Hvis der skal mere praksis ind i skolen, er der vel samtidig noget andet, der skal ud. Hvad mener du skal vige til fordel for mere praksis i den danske folkeskole?

»Vi har fået et oplæg fra Glostrup Skole, som har indført udskolingslinjer, og de er lykkedes med at skaffe en hel dag om ugen, altså 20 procent af undervisningen, til de linjefag eleverne har valgt, inden for den gældende folkeskoleramme. Det er imponerende. Men det viser også, at der allerede er meget vide rammer,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Så hvorvidt der bliver behov for at ændre på rammerne, afhænger af hvor man kommer til at lægge snittet for, hvor meget praksis der skal ind i skolen, understreger hun.

Men erfaringerne fra Glostrup Skole har dog fået ministerens øjne op for et andet sted, der kan være behov for justeringer.

»De peger på, at det er en udfordring, at vi i dag ikke har tilrettet afgangsprøverne, så det er muligt at gå op til eksamen i den femtedel, som de har afsat til linjefag eller praktiske fag. Det tror jeg bliver et af de emner, vi skal forbi,« siger hun.

Trods de mange tiltag for en mere praktisk skole har Norge ikke formået at knække kurven for elevernes dalende motivation. Tværtimod er udviklingen fortsat i den forkerte retning, ligesom i Danmark.

Det blev understreget af Liv Dahlin, der er institutleder for Institutt for estetiske fag på Fakultet for teknologi, kunst og design på det norske universitet OsloMet, som holdt oplæg for ’Sammen om skolen’ på mødet.

Og derfor mener børne- og undervisningsministeren også, at man skal være varsom med at se øget praksis som mirakelkuren for alting.

»Det er selvfølgelig lidt nedslående, at Norge med nogle af de redskaber, som vi i Danmark har øjnene rettet mod, stadig har en kurve, der ligner den danske i forhold til demotivation i især udskolingen. Så det er åbenlyst, at man ikke må stirre sig blind på det her som det eneste svar på trivsels- og motivationsproblemerne,« siger Pernille Rosenkratnz-Theil.

Alligevel fastholder ministeren, at mere praksis i skolen - på den ene eller anden måde - er en del af svaret.

En ny type lærere skal introduceres

I Norge har den nye regering således også i sinde at arbejde videre med at styrke praksisfagligheden yderligere de kommende år. Og ifølge Liv Dahlins er der fire forskellige søjler, der alle skal styrkes, hvis praksisfagligheden skal sikres.

Det gælder for det første fagenes indhold, timetal og fagenes vurderingsformer, som man allerede har arbejdet med i Norge. Derudover gælder det om at sikre de rette værksteder på skolerne, og at lærerne har de rette kompetencer fra læreruddannelsen eller gennem efter- og videreuddannelse.

Og sidst men ikke mindst at man fanger elevernes interesse, blandt andet ved at sikre hold på maksimalt 15-20 elever i de praktiske fag, så eleverne har mulighed for at få hjælp fra læreren.

Du siger, at det er vigtigt at lægge det ud til skolerne, hvordan man vil gøre lokalt. Men erfaringerne i Norge viser, at der skal arbejdes på mange fronter, hvis praksisfagligheden skal lykkes - også på nogle områder, der vel kræver central styring. Er det noget du også er klar til at kigge på?

»Det er klart, at hvis vi beslutter, at vi skal have flere praktiske fag ind i folkeskolen, så bliver lærerkompetencerne og faglokalerne nogle af de helt store manøvrer,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I forhold til lærernes kompetencer mener hun, at det vil være oplagt både at se på læreruddannelsen og muligheden for videre- og efteruddannelse i eventuelle nye praktiske fag i skolen. Men hun mener også, at der vil blive brug for at få en bredere skare af baggrunde ind som lærere i skolen.

»Hvis vi går ad denne vej, så giver det sig selv, at vi skal have uddannet en ny gruppe lærere, som har nogle andre kompetencer. Som eksempelvis har arbejdet som tømrer eller ingeniør, som får en meritlæreruddannelse eller andet, så de får undervisningskompetence oveni,« siger hun og tilføjer:

»Så det vil komme til at betyde introduktion af en bredere type lærere, end vi typisk ser på lærerværelserne i dag. Det havde man også i højere grad i gamle dage, hvor langt flere kom ind i lærerfaget efter at have haft en faglært uddannelse og arbejdet i det fag i mange år.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: