0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Partierne bag aftalen har tænkt skolen ind på en lang række områder. Her er det SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der glæder sig over, at klasseloftet er sænket.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Finansloven giver penge til læreruddannelsen, klasseloft og skoleskak

Sænket klasseloft, penge til læreruddannelsen, PPR og udskudt skolestart. Der er en række nedslagspunkter på finansloven for 2022. Få overblikket her.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har sammen med Radikale, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokraterne præsenteret en finanslov for 2022, hvor man blandt andet har fundet penge til at sænke klasseloftet i indskolingen, styrke SFO’erne og hæve niveauet på læreruddannelsen.

Du kan læse hele aftalen her.

Skolemonitor giver dig herunder overblikket over de tiltag, politikerne har valgt at polstre med penge det kommende finanslovsår.

Læreruddannelsen skal styrkes

  • På forhånd var der lagt op til, at der skulle 200 millioner årligt til at styrke læreruddannelsen. Det var hvert fald forslaget, som Danske Professionshøjskoler og skolens parter havde lagt på bordet. Der afsættes i aftalen 65 millioner kroner i 2022 og 125 millioner kroner årligt fra 2023 og frem til at styrke uddannelsen. Altså ikke 200 millioner kroner her og nu, men et varigt løft på et i første omgang lavere beløb.
  • Aftalepartierne skriver i finansloven 2022, at midlerne »blandt andet kan være med til at understøtte en højere studieintensitet for de studerende, et forbedret læringsmiljø samt større fokus på praksisfaglighed, som kan klæde de studerende bedre på til deres videre arbejdsliv og arbejdet med eleverne.«
  • Den konkrete udmøntning vil ske under hensyn til gældende forlig på læreruddannelsen. Det betyder, at også Venstre og Dansk Folkeparti skal inddrages i processen fremadrettet, selv om de ikke er med i finansloven.

Fritidspædagogikken får et løft

  • Der afsættes i alt 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner kroner årligt i perioden 2023-2025 til skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud.
  • Midlerne målrettes til fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn og unge, står der i teksten.
  • Målretningen sker ifølge teksten ’på baggrund af objektive kriterier, for eksempel socioøkonomisk baggrund’.
  • De nye midler bliver udmøntet som en statslig tildelingspulje. De nærmere rammer for udmøntningen vil blive meldt ud af Undervisningsministeriet.
  • Der igangsættes desuden en undersøgelse af normeringerne i skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud. Undersøgelsen drøftes med partierne, skriver aftalepartierne.

PPR-indsatsen skal udreddes

  • Aftalepartierne har sat tre millioner kroner af i 2022 til at lave en kortlægning af udfordringerne i PPR. Det gælder blandt andet fastholdelsesproblemer, som Skolemonitor tidligere har beskrevet.
  • Området har desuden været ramt af lange ventetider og har brug for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi, står der i aftalen.
  • I finansloven for 2022 står blandt andet, at ’En styrkelse af PPR bør blandt andet indgå i de kommende forhandlinger om en 10 års plan for psykiatrien.

Skoleskak bliver reddet

  • På forhånd var der lagt op til, at skoleskak kunne være sat mat, efter at bevillingen i år udløber. Og i regeringens udkast til finansloven var der ikke blevet plads til skoleskak. Men med en manøvre i 11. time fandt skakken alligevel vej til finansloven. Siden 2018 har Dansk Skoleskak fået en årlig bevilling på to millioner kroner. Den fortsætter til 2025.

Penge til at udskyde skolestart

  • Færre end nogensinde får udskudt deres skolestart, har Skolemonitor tidligere beskrevet. Det bliver der lavet om på nu, hvor der er afsat penge til udskydelse af skolestart i finansloven.
  • Andelen, der får udskudt skolestarten, er faldet markant, siden Folketinget i 2009 skærpede reglerne. Dengang havde 13,4 procent af de nystartede skoleelever haft et ekstra år i børnehaven, i dag er den mere end halveret.
  • Partierne bag finansloven har afsat 109 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024, 202 millioner kroner i 2025 og 200 millioner kroner årligt fra 2026. Sigtet er at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kan starte senere i skole.
  • I dag er det sådan, at børnehavelederen vurderer, om et barn har behov for et ekstra år i børnehaven. Det skal ske i dialog med pædagogerne, forældrene og skolelederen på barnets kommende skole. Den ordning laves der ikke om på, til gengæld er der altså nu flere penge til at sikre, at regningen, der følger med, når et barn tager et ekstra år i børnehaven, kan betales.
  • I aftalen står der, at »Hovedparten af midlerne sikrer kommunerne et markant økonomisk løft, der kan dække udskudt skolestart for børn med trivselsmæssigt, socialt og fagligt behov – og styrke dagtilbud og skolers arbejde med, at alle børn får en god skolestart.«
  • Desuden afsættes der to millioner kroner i 2025 til evaluering.

Sænkelse af klasseloft

  • Alle aftalepartierne er blevet enige om, at der skal gives ekstra støtte til at sænke klasseloftet. Derfor afsætter de en årlig varig ramme på 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 og 154 millioner kroner i 2026 og frem til at sænke klasseloftet til 26 elever i 0. – 2. klasse.
  • Det skal ske fra og med skoleåret 2023/2024.
  • Der er mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde.
  • En sænkelse af klasseloftet vil dog stadig kræve folkeskoleforligskredsens opbakning.
  • Klasseloftet i 3. – 9. klasse vil fortsat være 28 elever med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde.
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: