0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

Mobning skal kunne straffes med tre års fængsel og helt op til 10 år, hvis offeret forsøger at begå selvmord, lyder nyt forslag i Frankrig.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig vil bekæmpe mobning i skoler med fængselsstraffe i op til 10 år

Frankrig vil efter flere tragedier gøre mobning i skoler til en kriminel handling, der kan udløse fængselsdom.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Adskillige sager om mobning af skolelever, som er endt i tragedier, har skabt overskrifter i franske medier i år.

Franske politikere håber med et nyt lovforslag at kunne dæmme op for uvæsnet med, at elever af deres skolekammerater bliver bagtalt, nedværdiget eller latterliggjort.

Ifølge lovforslaget skal mobning være en strafbar handling, der kan udløse op til tre års fængsel.

Et flertal i Nationalforsamlingen, der er det ene af to kamre i det franske parlament, har onsdag stemt for forslaget, som nu sendes videre til Senatet - det andet kammer.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP ventes lovforslaget også at få et flertal i Senatet. Loven kan i så fald træde i kraft i februar.

»Vi vil aldrig acceptere, at vores børns liv bliver ødelagt (på grund af mobning, red.),« sagde uddannelsesminister Jean-Michel Blanquer under debatten.

Han betegner lovforslaget som ’en måde at håndhæve republikkens værdier på.’

Særlig grove tilfælde af mobning kan udløse en maksimumsstraf på tre års fængsel samt en bøde på op til 45.000 euro. Det svarer til cirka 335.000 kroner.

I sager, hvor et offer for mobning begår selvmord eller forsøger på det, kan straffen gå op til ti års fængsel ifølge forslaget.

Det fremgår ikke, hvor mindreårige skolemobbere, som bliver straffet, skal afsone.

I oktober tog en 14-årig pige i Alsace-regionen sit eget liv. Hun var blevet mobbet af klassekammerater, efter at hun havde fortalt, at hun var lesbisk.

I marts blev liget af en anden 14-årig pige fundet flydende i floden Seinen i Paris. Angiveligt blev hun angrebet og dræbt af to teenagere, som efterfølgende blev anholdt.

Forinden var hun blevet udsat for grov mobning fra andre elever, efter at fotografier af hende i undertøj blev stjålet fra hendes telefon.

Venstrefløjspolitikere, som er i opposition til Frankrigs regering, mener, at forslaget om at gøre mobning til en mulig kriminel handling er en ’demagogisk overreaktion.’

»Vi går ikke ind for at kriminalisere mindreårige og øge undertrykkelse,« sagde Michele Victory, der er medlem af parlamentet for Socialistpartiet, forud for onsdagens debat i Nationalforsamlingen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: