0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsstyrelsen vil også lade de mindste skolebørn blive coronavaccineret

Efter at de europæiske myndigheder har godkendt coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år, giver Sundhedsstyrelsen samme anbefaling.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fremover skal også eleverne i de mindste skoleklasser kunne vaccineres mod corona, mener Sundhedsstyrelsen.

På et pressemøde fredag meddeler vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst, at styrelsen nu anbefaler, at børn mellem 5 og 11 år skal kunne få vaccinen.

»Jeg er rigtig glad for, at vi nu har en godkendelse til børn mellem 5 og 11 år. Det har vi brug for. Vi står stadig midt i en epidemi og en historisk sundhedskrise. Vi synes allerede, at den har varet for længe. Vi har set en bekymrende smitte på sygehusene, og at indlæggelsestallene er steget til over 400,« siger hun.

Sundhedsstyrelsens anbefaling kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), har anbefalet, at covid-19-vaccinen ved navn Cominarty fra Pfizer/BioNTech kan bruges til børn i denne aldersgruppe.

EU-Kommissionen ventes snarest at godkende brugen af vaccinen.

Skal bryde smittekæder i de små klasser

Sundhedsmyndighederne har den seneste tid med bekymring fulgt de stigende coronasmittetal, som flere gange har slået rekord blandt børn i de små skoleklasser. Det har også netop fået myndighederne til at anbefale ugentlig test til børn helt ned til 1. klasse.

Helene Probst pointerer, at kun få børn bliver alvorligt syge ved at få coronavirus. Til gengæld kan de være med til at sprede smitten.

»Ved at vaccinere børnene minimerer vi risikoen for, at de smitter deres søskende, bedsteforældre og venner. Børn er heldigvis en del af et socialt fællesskab, hvor man er tæt på hinanden. Og vi ved, at risikoen for at smitte er større, jo yngre børnene er. Derfor er det helt naturligt, at de smitter mange uden immunitet. De smittekæder vil vi bryde med vaccinationen,« siger Helene Probst.

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen understreger, at det er sundhedsmyndighedernes mål at sikre, at de vacciner, der bliver brugt i Danmark, virker og ikke har bivirkninger i nævneværdig grad.

»Med en godkendt vaccine til børn har vi fået et nyt og stærkt våben. Vi kender bivirkningerne, og vi ved, at vaccinen virker rigtig godt,« siger han.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: