0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grænse sænkes: Børn fra 1. klasse opfordres til ugentlig test

Fremover bør selv de yngste skolebørn blive coronatestet ugentligt for at holde smitte i skak, siger minister.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er blevet enige om at anbefale en ugentlig test af skoleelever helt ned til 1. klasse.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Aftalen kommer på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og den nuværende coronasituation.

Aftalen betyder, at medarbejdere og børn fra og med 1. klasse i skolerne, som ikke er vaccinerede eller har været smittede med coronavirus inden for seks måneder, bør lade sig teste en gang om ugen.

Indtil nu har anbefalingen været gældende for børn fra 9 år. Det vil sige fra omkring 3. klasse.

Samtidig har man kunnet slippe, hvis man har været smittet med coronavirus inden for 12 måneder. Den grænse sættes ned til seks måneder.

Børn bliver sjældent hårdt ramt, men kan bære smitte videre

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger, at selv om børn sjældent bliver ramt hårdt af corona, så kan de stadig bære smitte videre til ældre og sårbare borgere.

»Smitten er desværre markant til stede ude på skolerne og spreder sig blandt børnene. Heldigvis bliver børn sjældent ramt hårdt af corona, men de kan stadig sætte gang i smittekæder, der i sidste ende rammer de ældre og sårbare borgere i samfundet.«

»Her vil screeningtest (en ugentlig test, red.) ned til 1. klasse være et værdifuldt værktøj, som fanger smitten og kan være med til at sætte en stopper for den,« siger han i pressemeddelelsen.

Regeringen og KL vil i den forbindelse se nærmere på, hvordan selvtest eventuelt kan implementeres for skolerne, fremgår det af pressemeddelelsen.

Anbefalingerne til børn, der er identificeret som såkaldt nære kontakter, bliver imidlertid ikke ændret.

Derfor gælder det stadig, at børn, som ikke tidligere er blevet smittet eller vaccineret, i de tilfælde skal testes hurtigst muligt samt på 4. og 6.-dagen. Hvis de ikke har haft symptomer på corona.

Det gælder ud over for skolebørnene for børn i dagtilbud fra 3-års-alderen samt til fritidsaktiviteter.

Anbefalingerne gælder indtil videre frem til 31. marts 2022.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage