0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Parløb. De to SF'ere Villy Søvndal og Hans Holmer stod øverst på listen og skaffede fremgang til SF i byråddet i Kolding. Holmer er nu blevet udvalgsformand for skoleområdet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritisk SF'er bliver formand for skoleudvalg i Kolding

Den genvalgte Hans Holmer bliver formand for skoleudvalget i Kolding, der har Danmarks billigste skolevæsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Han har været umådeligt kritisk over for, at Kolding har landets billigste skolevæsen målt per elev.

Men nu skal SF’er Hans Holmer være formand for udvalget, der styrer børnepasning, skole og uddannelse i Kolding. Udvalget får navnet børne- og uddannelsesudvalget.

Holmer har tidligere kritiseret det lave udgiftsniveau i Kolding, og SF sagde da også under flere gange under valgkampen, at der skal skrues op for midlerne til skolerne.

De seneste år har Kolding gjort sig bemærket ved at have et væsentligt udgiftsniveau per elev end alle andre kommuner i landet. Kolding ligger endda over middel i både faglighed og trivsel.

En kortlægning af kommunernes udgifter til elever viser, at den samme elev kun koster 54.792 kroner i Kolding, væsentligt under, hvad den gør i eksempelvis Ishøj (91.803 kroner) og knap halvdelen af, hvad den gør på Læsø (106.690 kroner).

Den præstation tilskrives ifølge de borgerlige i kommunen, at man har udvist stor kontinuitet uden at blande sig for meget i skoleledernes virke, og desuden at man har valgt at fokusere på at løfte de fagligt svageste.

Den afgående formand for udvalget, Kristina Jørgensen (DF), sagde under valgkampen til Skolemonitor, at hendes håb var, at et kommende byråd vil fortsætte den kurs.

»Jeg er meget optaget af, at det kommende byråd fortsætter linjen med kontinuitet. De skal være bevidste om, at man ikke skal tage et godt skolevæsen som en selvfølge. Der bliver brug for at tilføre penge for at holde niveauet, og det skal det kommende byråd gøre, men der er ikke behov for store forandringer eller investeringer, der bliver rullet tilbage igen,« sagde hun.

Hans Holmer overtager udvalgsformandsposten 1. januar.