0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det er særligt blandt de små skolebørn, der ikke er vaccineret, at smitten spreder sig, lyder det fra Statens Serum Institut.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corona blandt de mindste skolebørn når hidtil højeste niveau

Blandt børn mellem 6-11 år var der i sidste uge 1562 smittede per 100.000 børn, viser rapport fra SSI.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Smitten blandt skolebørn stiger, og for tredje uge i træk har den nået det hidtil højeste niveau under coronaepidemien.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Således blev der i sidste uge - uge 46 - registreret 1562 coronatilfælde for hver 100.000 børn i alderen 6-11 år. Det er ikke set højere før.

Ugen før blev der registreret 1328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen. Det var det hidtil højeste.

Generelt i samfundet stiger coronasmitten i øjeblikket, men ifølge SSI er det blandt skolebørn, at smitten er ’klart højest’.

»Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der afrapporteres fortsat om mange store udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet,« siger Rebecca Legarth fra SSI.

Smitteniveau ses blandt andet ved, at der i øjeblikket er mange smitteudbrud på skoler.

I øjeblikket er seks skoler i landet blevet påbudt at lukke midlertidigt på grund af coronasmitte. To af dem ligger i København, og to andre ligger i Gladsaxe.

Derudover gælder det skoler i Gentofte og Morsø Kommune, viser en opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Selv om smitten blandt de 6-11-årige vurderes til at være høj, så er det også den aldersgruppe, som normalt ikke tilbydes vaccination mod corona.

Sundhedsstyrelsen har godkendt coronavaccination bredt fra 12-årsalderen.

Smitten er dog også høj i andre aldersgrupper, siger Rebecca Legarth.

»Generelt stiger incidensen lige nu i alle aldersgrupper, uanset om man er vaccineret eller ej. Men der er ingen tvivl om, at smitten er på et højere niveau blandt de uvaccinerede,« siger hun.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: