0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Simon Fals
Foto: Simon Fals

Der er brug for endnu tydeligere retningslinjer for, hvilken betjening de frie grundskoler kan forvente fra PPR, mener Danmarks Private Skoler. (Arkivfoto).

Fri grundskole i Ringsted: Det kan ikke passe, at vores elever skal opleve forskelsbehandling fra PPR

Det er ikke kun i Ringsted, at frie skoler oplever, at de får mindre rådgivning fra PPR end folkeskolerne. Det er et mere generelt problem i flere kommuner, mener Friskoleforeningen og Danmarks Private Skoler.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle skoleelever har ret til lige adgang til hjælp fra kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), uanset om de går på en folkeskole eller en fri grundskole.

Men sådan er det ikke altid i praksis.

Det har de seneste uger skabt debat i Ringsted Kommune, at de frie grundskoler i kommunen oplever, at de bliver underprioriteret og forskelsbehandlet af kommunens PPR-enhed.

Der er dog ikke tale om en enkeltstående sag eller et problem, der afgrænser sig til Ringsted Kommune, lyder det fra Friskoleforeningen og Danmarks Private Skoler.

Begge organisationer hører eksempler fra deres medlemskoler på, at de ikke oplever at få samme adgang til rådgivning og tilbud fra PPR, som kommunernes folkeskoler får. Eller at ventetiden er endnu længere for de frie skoler, end for folkeskolerne.

Men lad os først se nærmere på sagen fra Ringsted.

Ulovlig praksis

I starten af oktober modtog alle frie grundskoler i Ringsted et brev fra kommunens PPR-enhed - Kompetenceenheden. Her lød det, at de fremover kunne forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et tilsvarende brev blev ikke sendt til kommunens folkeskoler, har Dagbladet Ringsted afdækket.

Skolelederen på privatskolen Sct. Joseph Skole, Thøger Ottosen, havde svært ved at tro sin egne øjne, da han læste brevet.

»Først blev jeg virkelig rasende. Jeg tænkte: Det kan simpelthen ikke passe, at vores elever skal opleve den forskelsbehandling,« siger Thøger Ottosen.

Der har ikke tidligere været udspecificeret, hvor meget rådgivning de frie skoler har haft til rådighed fra PPR. Men i praksis har det været omtrent det dobbelte af, hvad der blev meldt ud i brevet, anslår skolelederen.

Ifølge loven har kommunerne pligt til at yde gratis PPR-rådgivning til de frie grundskoler i kommunen. Fri- og privatskoler er dermed ligestillet med folkeskolerne i forhold til ret til at få rådgivning og betjening fra PPR.

Derfor sendte Thøger Ottosen i fællesskab med skolens bestyrelsesformand 14. oktober en klage over brevet til kommunens skoledirektør, Gitte Løvgren, hvor de skrev, at de opfattede brevet som udtryk for en praksis, som er »klart ulovligt«.

Allerede dagen efter sendte Ringsted Kommune et nyt brev til kommunens frie grundskoler med en præcisering, hvor det understreges, at de frie skoler »uomtvisteligt« har samme adgang til PPR som folkeskolerne.

»Jeg skal beklage, at brevet kan forstås på en anden måde,« lød det i brevet fra skoledirektøren.

Mere end en uheldig formulering

Skoleleder Thøger Ottosen er glad for, at Ringsted Kommune har beklaget meldingen i brevet. Han ser dog ikke brevet som en enkeltstående fejl, hvilket han har uddybet i et opfølgende brev til skoledirektøren.

Her lyder det, at skolens leder og bestyrelsesformand ikke forstår PPR’s melding som en »uheldig formulering«, men derimod »et cementeret udtryk for den indstilling, vi i mange år har oplevet fra forvaltningen side til os som fri grundskole.«

Deres oplevelse er, at kommunen ikke yder samme tilbud til de frie grundskoler som folkeskolerne.

Blandt flere andre eksempler beskriver de, at de frie skoler ikke bliver inviteret med til relevante faglige møder og større konferencer i Børne- og Skolecentret. Og at de frie skoler ikke er blevet inkluderet i den såkaldte ’Ringsted-model’, hvor kommunens Børne- og Familieafdeling hver måned yder fremskudt rådgivning på kommunens folkeskoler.

Samlet set har betjeningen givet ledelsen på Sct. Joseph Skole en oplevelse af, at PPR ikke ser grund til at betjene de frie grundskoler på linje med folkeskolerne.

»Vi får fornemmelsen af, at PPR tænker, at vi som fri- eller privatskole kun har velfungerende børn, som ikke har behov for den samme hjælp som elever i folkeskolen. Vi får skudt i skoene, at vi kun har elitebørn. Men det er langt fra korrekt. Og så er det i øvrigt ikke indkomstbetinget, om man har udfordringer eller ej,« siger Thøger Ottosen.

Skoledirektør i Ringsted Kommune, Gitte Løvgren, bekræfter at have modtaget kritikpunkterne fra Sct. Joseph Skolen, men er ikke enig i skolens udlægning.

»Vi kan ikke genkende deres oplevelse, som de beskriver i brevet, men vi tror på, at vi igennem direkte dialog kan finde løsningerne,« siger hun i et skriftligt svar.

Derfor har Ringsted Kommune indkaldt alle friskoler til et møde 18. november om kommunens generelle betjening af de frie skoler - samt et møde særskilt om PPR 23. november.

Indtil da ønsker kommunen ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Problem i flere kommuner

I Danmarks Private Skoler og Friskoleforeningen ser man historien fra Ringsted Kommune som en del af et mere generelt problem.

»Jeg hører et stigende antal skoler fortælle, at de får en ringere og ringere ydelse fra PPR. Det er svært at sammenligne med den betjening, folkeskolerne får, men vi oplever, at der på vores skoler er kommet en dårligere service, end der har været tidligere,« siger privatskolernes formand Karsten Suhr.

Også Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne, hører om lignende problemer fra flere af sine medlemsskoler.

»Vi hører eksempler på, at der er nogle kommuner, som gør forskel og nedprioriterer de frie skoler. Men vi hører også eksempler på det modsatte. Vores fornemmelse er, at begge dele er relativt udbredt. Og at det nogle gange handler om, hvad politikerne i spidsen mener om de frie grundskoler.«

Mener du, at man nogle steder kan trække en linje fra politikernes holdning til frie grundskoler, til hvilken betjening skolerne får fra forvaltningen?

»Vi ser i hvert fald gode eksempler fra kommuner, hvor borgmesteren siger helt tydeligt ned gennem sit system, at de skal samarbejde med de frie grundskoler. Og så gør de det. Så de politiske vinde betyder noget,« siger Peter Bendix.

Et presset PPR rammer alle børn

Både Friskoleforeningen og Danmarks Private Skoler understreger, at det er et helt grundlæggende problem, at PPR mange steder er presset helt i bund, hvilket rammer både folkeskoler såvel som fri- og privatskoler.

»I alt for mange kommuner skal folkeskolerne jo også vente for længe på PPR. Det er et kæmpe problem, som jeg ikke kan gøre andet end at anfægte, nemlig at der er alt for få ressourcer i PPR. Og det rammer alle børn, uanset hvilken skole de går på,« siger Peter Bendix Pedersen.

Der er mange steder mangel på medarbejdere og stor udskiftning, ligesom at mange forskelligartede krav og opgaver ifølge skolepsykologernes forening risikerer at hive PPR i modstridende retninger.

Og under det pres risikerer de frie skoler at blive nedprioriteret i et forsøg på at frisætte ressourcer og hænder hos PPR, lyder bekymringen fra Karsten Suhr.

»Der er mange eksempler på kommuner, hvor det går rigtig godt. Men vi ser bare også en tendens til, at man flere steder ser de frie grundskoler som en måde at sparre penge, hvis man fjerner nogle tilbud fra de frie skoler eller opkræver betaling for dem. Det er noget, vi desværre oplever breder sig,« siger han.

Brug for klare retningslinjer

Efter sommerferien har de frie grundskolers foreninger sammen med KL og Børne- og Undervisningsministeriet udsendt materiale til alle landets kommuner og frie grundskoler med inspiration til, hvordan man lokalt skaber det gode samarbejde mellem kommuner og fri- og privatskoler.

Peter Bendix Pedersen håber, at det kan være med til at forbedre samarbejdet rundt om i landet, fordi materialet slår fast, hvad loven siger om kommunernes forpligtigelser over for de frie grundskoler.

»Men jeg vil også opfordre vores medlemsskoler til at gå sammen og insistere på at få et møde med politikerne og forvaltningen. For når man ser hinanden i øjnene, bliver det sværere at forskelsbehandle, og kendskabet til hinanden giver lyst til samarbejde« siger han.

Ifølge Karsten Suhr er der behov for at få penslet endnu mere ud, hvilken service de frie grundskoler kan forvente fra PPR.

Eksempelvis nævner han, at der er kommuner, der er begyndt at tage betaling for eksempelvis tale-høre-undervisning til elever på frie grundskoler, som tidligere har været gratis, hvilket han mener er en gråzone.

»Lovgivningen er meget bredt formuleret: at man skal have samme service som folkeskolerne. Men hvad ligger der i det? Kan man gå over på den lokale folkeskole og sammenligne en-til-en, hvilke tilbud en elev med særlige behov får?,« spørger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: