0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mai Mercado og Konservative spiller ind i kommunalvalgkampen med et udspil, der blandt andet omtaler større frihed til kommunernes drift af skolerne. Arkiv.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konservative spiller ind i kommunalvalget: Skolen skal skræddersyes mere til ordblinde, praksisfaglige og højtbegavede

Folkeskolen skal give et bedre tilbud til blandt andre ordblinde, praksisfaglige og fagligt dygtige elever. Det mener Konservative, der lancerer et udspil i anledning af kommunalvalget. Tiltagene skal finansieres af at afskaffe den understøttende undervisning. Spørgsmålet er, om det er muligt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Valgplakaterne er røget til tops i lygtepælene, og partierne gør sig klar til et kommunalvalg, der i mange kommuner vil have skolevæsnet som stridspunkt.

I forrige uge spillede Kommunernes Landsforening ud med et udspil til en ny indretning af skolen, og nu følger De Konservative efter med et udspil, der ønsker at gøre op med den strømlinede folkeskole og skabe et mere skræddersyet skoletilbud.

Partiet mener, at folkeskolen i højere grad skal være målrettet til hver enkelte elevs behov. Tre klassekammerater skal med andre ord ikke nødvendigvis have samme skoledag. Mens én har fransk, har en anden måske sløjd og en tredje undervisning med skolens mest højtbegavede elever.

I alt giver Konservative otte bud på, hvordan det mål bliver nået. Det hele skal finansieres ved at afskaffe den understøttende undervisning og skære i dimittendsatsen for nyuddannede. Du kan læse hele udspillet her.

Hvis vi starter blandt de dygtigste elever, vil det gamle folkeparti genindføre den talentindsats, som Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sløjfede som en af sine første gøremål som undervisningsminister i 2019.

Konservative arbejder ud fra en målsætning om, at de 10-15 procent dygtigste af en årgang skal have en særlig talentindsats, siger partiets gruppeformand og undervisningsordfører, Mai Mercado.

»Når vi taler om talentfulde sportselever, er der ingen grænse for, hvad vi kan gøre. Men det samme gør sig ikke gældende for de fagligt talentfulde. Jeg ser gerne, at kommunerne får bedre muligheder for at hjælpe de særlige talenter, vi har,« siger Mercado, der foreslår at 65 millioner øremærkes til at genindføre den talentindsats, som Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afskaffede i sin første tid som undervisningsminister.

Den sløjfede indsats havde til formål at vidensdele og igangsætte nye tilbud til de højtbegavede elever, der ifølge forskning kan mistrives og blive socialt udstødte, hvis de ikke får et skoletilbud, der stimulerer dem. Konservative lægger op til, at der skal udvikles undervisningsmaterialer og udbydes e-læring målrettet lærere og ledere.

»Ofte er det bare et spørgsmål om, at kommunerne og skolerne stille rammer til rådighed, hvor højtbegavede elever kan blive undervist sammen med andre højtbegavede. Den oplevelse af, at man ikke er anderledes, og at ens hjerne kan fodres, er så vigtig. Det er ikke godt nok, at mange højtbegavede mistrives socialt, fordi de ikke stimuleres fagligt,« siger hun.

En skole i flere niveauer

Generelt lægger Konservative i sit udspil op til, at skoledagen bliver forskellig for den elev, der er højtbegavet, den ordblinde elev og den praksisfagligt dygtige elev. Ifølge Mercado er det ikke en ny måde at tænke skole på. Men mange steder bliver det en ny måde at føre det ud i livet på.

»Det vi foreslår følger faktisk det overordnede mål i skolereformen - at alle skal blive dygtigere. Men i modsætningen til reformen tror vi på, at det her vil virke. Elever skal mødes forskelligt, for de har forskellige kvaliteter, men det er bredt set ikke tilfældet nu,« siger ordføreren.

Som det tidligere har fremgået af Skolemonitor, vil Konservative også gøre det muligt at få en halv dags undervisning i samarbejde med virksomhed eller en lokal erhvervsskole. Det skal træde i stedet for idræt, håndværk og design samt valgfag fra 7. klasse - 9. klasse overalt i landet.

Konservative skriver uddybende i sit udspil, at der er tale om oprettelsen af en decideret praksisfaglig linje i folkeskolen. Fra 8. klasse skal elever kunne vælge, om de vil modtage den praksisfaglige undervisning og dermed fravælge et andet fremmedsprog, men for at de stadig kan komme på en ungdomsuddannelse, vil Konservative ændre adgangsbegrænsningen til ungdomsuddannelserne.

»Det skal ikke diskvalificere en elev, at de har kloge hænder. Så vi må sørge for, at man stadig kan komme rundt i uddannelsesvæsnet, selv om man vælger at gå den vej,« siger hun.

Konservatives ønske er, at ordningen etableres i 10 kommuner fordelt over hele landet i skoleåret 22/23, og at den på sigt udbredes til resten af landet. Partiet afsætter 75 millioner kroner årligt til det formål.

Hvis man omvendt er ordblind, skal man have hjælp tidligere, end det er tilfældet i dag. Og hvis man er talblind, skal man også kunne få hjælp i højere grad, end det er tilfældet. Her vil Konservative nemlig have udviklet en test, der kan vise, om eleven er talblind.

»Der er virkelig mange, der døjer med læsevanskeligheder og talblindhed, men som ikke bliver opdaget i folkeskolen. Det skal vi gøre noget ved, for skolen skal være for alle, og det er ikke muligt at lære, hvis man som ordblind ikke får den hjælp og de værktøjer, der findes i dag,« siger Mercado. Konservative afsætter 10 millioner kroner årligt til den indsats.

Ud med UU

Finansieringen til Konservatives tiltag sker blandt andet ved at afskaffe den understøttende undervisning, hvilket ifølge partiet selv frigiver 3.800 lærerårsværk. Meget af udspillet afhænger derfor af, at den understøttende undervisning bliver sløjfet. Men er det overhovedet realistisk?

Ikke nødvendigvis, lyder det.

»Der er ingen tvivl om, at det vil være det sværeste at få nogen til at flytte sig på. Der er partier, der ikke vil indrømme, at reformen i 2014 har slået fejl. Derfor holder man fast i elementer, der ikke fungerer. Understøttende undervisning har aldrig fungeret,« siger Mai Mercado.

Hvilke partier holder fast?

»Nogle partier har været på en rejse for at erkende, at der skal ændringer til. Det er godt, men vi er bekymrede for, om der vil ske for lidt. Understøttende undervisning har ikke fungeret, men Socialdemokratiet, og faktisk også Venstre, har været for sene til at forlade kongstankerne i skolereformen, så man bør lokalt kunne bestemme, hvordan man skal bruge ressourcerne i stedet,« lyder det.

Er det ikke hårdt at sløjfe et stort tiltag, som mange stadig benytter?

»Det siger jo en hel del i sig selv, at mere end halvdelen af kommunerne har skoler, der vil konvertere til kortere skoledage. Det er en kæmpe udfordring. Kongstanken om en helhedsskole kunne ikke bære. Vi tror på en mere differentieret skole fremover,« siger hun.

En undersøgelse viste i 2019, at 82 procent af landets kommuner har mindst én skole, der bruger den såkaldte paragraf 16b til at gøre elevernes skoledag kortere ved at sløjfe understøttende undervisning.

Der vil desuden være brug for 160 millioner kroner årligt til at indføre alle de tiltag, Konservative foreslår. Det vil partiet finansiere ved hjælp af en lavere dagpengesats til nyuddannede ledige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage