0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Favrskov Foto
Foto: Favrskov Foto

Kent Lykke har stort set brugt hele sit arbejdsliv på den samme skole. Til november går han på pension.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Købmanden fra Uhre takker af: Det var en gave, at vi gik fra folkeskole til friskole

Politikerne har i dag mindre indblik i skolevæsnet, end for bare 20 år siden, fordi distancen mellem skoler og myndighed er blevet større siger Kent Lykke, der både har ansat en håndværker som sløjdlærer og en musiklærer, som er uddannet på musikkonservatoriet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kent Lykke har brugt den første halvdel af sit arbejdsliv i folkeskolen, og den sidste i friskolen.

Alligevel har han tilbragt langt det meste af sit 40 år lange arbejdsliv samme sted.

Jeg er jo noget af en købmand

Hans første job som lærer og siden som skoleleder blev nemlig på Uhre Skole - en folkeskole i det gamle Brande Kommune. Men det er på Uhre Friskole - i dag Ikast-Brande Kommune - han til november stopper som skoleleder.

Historien om skolen i Uhre er dermed også historien om Kent Lykke.

Forældrene og lokalmiljøet omkring Uhre Skole - der i sin tid var en folkeskole - blev efter en årrække træt af de talrige overvejelser om centralisering af kommunens skoler, hvor deres skole altid indgik i snakken om en sammenlægning af flere skoler.

Derfor gik forældrekredsen sine egne veje, og i 2005 blev Uhre Friskole til virkelighed.

Kent Lykke fortsatte som skolens leder, og overgangen fra folkeskole til friskole er »måske det bedste, der nogensinde er sket« i hans arbejdsliv.

»Jeg er jo noget af en købmand, og overgangen betød, at der blev kortere fra idé til handling. Og friheden til at bruge de midler, vi selv skaffer, blev meget, meget større. Mit ledelsesrum blev i det hele taget meget større, så det har jeg været rigtig glad for,« siger Kent Lykke.

Til november går Kent Lykke på pension, og Skolemonitor har i den anledning talt med skolelederen, der kan se tilbage på 40 års tjeneste i skolevæsnet, hvor han med ét ben i hver lejr har et enestående indblik i muligheder og begrænsninger ved de kommunale og frie grundskoler.

Sygeplejerske eller lærer

Lærergerningen blev hurtigt et kald for den unge Kent Lykke, men det var hverken en stærk indre drift, en overbevisning om skolevæsnets fortræffeligheder eller social arv, som trak ham ind på Hernings lærerseminarium i slutningen af 70’erne.

Det var lidt af et tilfælde - og mest af alt begrænsede muligheder.

Dengang var der to ting, du kunne blive der: sygeplejersker eller lærer

»Jeg er født og opvokset i Herning, og dengang var der to ting, du kunne blive der: sygeplejerske eller lærer. Og da jeg ikke ville være sygeplejerske, var beslutningen ligesom truffet,« siger Kent Lykke.

Åbenbaringen skulle dog komme tidligt i uddannelsesforløbet.

»Lærerseminariet var ubetinget den bedste tid i mit liv, og det lyder måske voldsomt, men det var så udfordrende og positivt. Jeg havde aldrig tænkt, at hele mit arbejdsliv skulle handle om børn, dannelse og uddannelse, men jeg er virkelig kommet til at elske lærergerningen og ledelse rigtig, rigtig højt,« siger Kent Lykke.

Unge Kent Lykke var samtidig en driftig mand.

Ved siden af studiet arbejdede han næsten fuldtid som postomdeler. Derudover har han arbejdet med rengøring, været inkassator for et fragtfirma, skrevet bøger for Dansk Pelsdyravlerforening, solgt edb-programmer, udlejet ejendomme og haft eget tøjfirma.

Derfor har han altid haft »en merkantil tilgang til det hele,« som han selv formulerer det.

Politik og administration smeltede sammen

Når Kent Lykke skal se tilbage på, hvad der har forandret sig mest i skolevæsnet i løbet af hans karriere, falder snakken på de kommunale forvaltninger.

Han mener, at forholdet mellem forvaltningen, det politiske system og så skolerne har ændret sig markant - og til det værre.

Nu kender politikere ikke deres borgere, de kender kun gennemsnitsbetragtningerne af dem

»Forvaltningerne er smeltet mere og mere sammen med det politiske system, hvor forvaltningen tidligere var en mellemstation. Men nu er de to enheder blevet ens og er meget stålsatte over for os, de udførende. Det er blevet formidling fra forvaltning til os frem for drøftelser,« siger Kent Lykke.

Det gælder både det kommunale og statslige system, påpeger han.

»Samtidig kom det her New Public Management-fokus på at effektivisere og rationalisere. Det blev buzzwords af værste skuffer og alle skulle igennem forløb med visionsplaner og masterplaner med små drømmeskyer, og idéer som kom fra rødderne, og jeg ved ikke hvad. De hænger nu helt ubrugte hen som gobeliner på forvaltningernes ledelsesgange,« siger Kent Lykke.

Det har skabt en distance mellem skoler og det politiske niveau, som i øvrigt blev forstærket med strukturreformen, der lagde 271 kommuner sammen til 98. Herunder Brande Kommune, der blev til Ikast-Brande.

»Konsekvensen er, at der i dag sidder mennesker i vores demokrati, som beslutter ting, de reelt ikke har indsigt i,« siger Kent Lykke.

Den manglende indsigt har samtidig betydet, at behovet for dokumentation er steget tilsvarende, tilføjer han.

»Det er en tidsrøver, som udhuler det meningsfulde. Det at være ledelse for noget og nogen er der blevet mindre tid til,« siger Kent Lykke.

Den større distance har også fået konsekvenser for de fagligt svage og sårbare børn og deres familier, mener han.

»Dialogen omkring problemstillinger ift. de her familier og børn var nemmere før i tiden, fordi vi kendte dem. Det gjorde politikerne og embedsværket også, fordi enhederne var mindre. Nu kender politikere ikke deres borgere, de kender kun gennemsnitsbetragtningerne af dem,« siger Kent Lykke.

En lærer er en lærer

Købmanden Kent Lykke blev for alvor sluppet ud på græs, da Uhre blev en friskole.

Han kalder skolen for »landets førende entreprenørskabsskole,« og han fortæller, at han altid har haft stort fokus på at involvere lokale virksomheder i skolegangen, så elever har kunnet bruge sine kundskaber til at løse virkelige problemer.

Uhre Friskole har ligeledes haft et samarbejde med LEGO og angiveligt Skandinaviens største LEGO Education Center, og det samarbejde og entreprenørskabsundervisninger to vigtige pædagogiske ben for skolens profil.

Jeg har praktisk talt aldrig sagt nej til indkøb

Den profil og friheden ved at blive en fri grundskole har også påvirket hans ledelsesstil.

»Jeg har praktisk talt aldrig sagt nej til indkøb. Når man har høje forventninger til sine ansatte, må man også understøtte dem, og derfor er det en bunden opgave at skaffe de materialer, der er bedst for dem og os,« siger Kent Lykke.

Og hvad angår personale; på Uhre Friskole er man per definition lærer, hvis du er ansat til at undervise.

»Jeg har en tømrer, som underviser i sløjd, og vi har dagplejemødre, som er pædagoger. Vi har en musiklærer, som er uddannet på musikkonservatoriet. Men ingen af dem har en formel læreruddannelse,« siger Kent Lykke.

Det mener han, at folkeskolen kunne lære af.

»Jeg har mødt pædagoger, som ikke er særlig pædagogiske. Jeg har mødt uddannede journalister, som ikke kan formulere sig. Og sådan er det bare. Omvendt er der nogle, som bare kan deres metier uden at have en formel uddannelse. Derfor er det pudsigt, at vi ansætter på formelle kompetencer, når vi oftest vurderer folk på deres personlige,« siger Kent Lykke.

I det hele taget mener han, at man kunne give folkeskolen mange af de frihedsgrader friskolerne har. Men trods alle fordelene har overgangen fra folkeskole til friskole også en pris.

»Jeg tabte et system, som kunne træde i kraft f.eks. i forbindelse med fyringer. Et system, som kunne træde i kraft, hvis stedet skulle have et nyt fyr. Der kunne jeg før henvende mig til teknisk forvaltning med et problem. Jeg mistede altså nogle umiddelbare kompetencer,« siger Kent Lykke.

Her har foreningen Friskolerne og andre friskolenetværk dog spillet en helt central rolle siden, og Kent Lykke har endnu aldrig oplevet, at et problem ikke kunne afhjælpes her, siger han.

På toppen af Cepos-listen

Kent Lykke kalder sig selv en skoleleder af den gammeldags slags.

Hver morgen tager han imod eleverne, når de møder ind på skolen, og så er der morgensang. Typisk klassiske og »lødige højskolesange«. Og netop det vil han savne mest - sammen med personalet.

Og på spørgsmålet om, hvad han er mest stolt af, svarer han:

»At stå i spidsen for en friskole, som er blevet så markant, som Uhre Friskole er blevet.«

Uhre Friskole har i en årrække ligget i den pænere ende af den årlige liste, som tænketanken Cepos står bag, der måler alle landets skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau, og Kent Lykke er ikke i tvivl om, at det skyldes skolens fokus på entreprenørskab.

»Det gør mig vildt stolt,« siger Kent Lykke, der 1. november synger sin sidste morgensang på Uhre Friskole.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: