0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carsten Andreasen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Andreasen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Der kan blive lagt pres på SFO'erne, hvis alle skoler afkorter skoledagen fra næste skoleår.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

BUPL: Fritidsordninger må ikke betale regningen for kortere skoledage

Kommunerne skal passe på ikke at nedprioritere SFO’er og fritidstilbud i deres iver for at styrke skolen, advarer BUPL. Enhedslisten og Radikale erkender, at frihedsaftalen for skoler kan få den konsekvens.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I kølvandet på en lang periode med coronarestriktioner og skolelukninger har skolerne fået en række udvidede frihedsgrader, som de efter sommerferien kan bruge til at hæve fagligheden og trivslen.

Blandt andet kan skolerne forkorte skoledagen - så længe kommunerne sikrer sig, at eleverne kan komme i SFO eller fritidstilbud i de timer, hvor skoledagen afkortes.

Det har Børne- og Undervisningsministeriet fredag understreget i et brev sendt til alle landets kommunalbestyrelser.

Men brevet vækker bekymring i pædagogernes fagforening BUPL.

»Det bekymrer os, at man giver kommunerne frihed til at afkorte skoledagen, men samtidig siger, at kommunerne er forpligtet til at holde fritidsordningerne åbent noget mere uden at der følger penge med. For hvis kommunerne ikke vil eller kan afsætte ressourcer til den øgede åbningstid i fritidsordningen, så får vi et problem med normeringen,« siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Det vil ikke være acceptabelt, hvis en omlægning af undervisningen betyder, at der sker en forringelse i SFO’erne

»Det vil betyde, at man godt nok vil kunne få mindre elevhold og flere lærere og pædagoger i skoletiden, men til gengæld større hold og færre pædagoger om eftermiddagen i fritidsordningen.«

Hun understreger, at fritidsordningerne i forvejen kæmper med lave normeringer og store børnehold, som får mange til at fravælge fritidsordningen og i stedet tage hjem på børneværelset. Og den udvikling frygter BUPL vil blive forværret med muligheden for kortere skoledage.

»Det bliver ofte et spørgsmål om det faglige efterslæb, der skal indhentes i skolen, men bliver er paradoksalt, når vi også ved, hvor vigtigt det er at styrke trivslen og fællesskabet mellem børnene. Og det arbejde løftes i mindst lige så høj grad af fritidsordningerne,« siger Elisa Rimpler.

Kommunerne skal træffe de svære valg

I brevet til kommunalbestyrelserne står der, at skolerne fra 1. august til 16. november kan konvertere den understøttende undervisning til andre aktiviteter, som for eksempel tovoksenordninger eller mindre hold. Og i den forbindelse kan man afkorte skoledagen for at frigive ressourcer.

Konkret skal skolens ledelse ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse, efter at have foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt tiltaget er det mest hensigtsmæssige for den enkelte årgang eller klasse.

Hvis kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen, skal de efterfølgende sikre sig, at eleverne kan få tilbud om fritidsordning i de timer, skoledagen forkortes - dog uden at indhente særskilt betaling fra forældrene.

Netop her havde BUPL håbet, at man fra politisk hold havde skrevet ind, at der ville følge ressourcer med til at udvide kapaciteten i fritidsordningerne. Men det står der intet om.

Vi har også et ansvar fra Folketinget, fordi vi ikke har givet kommunerne de penge, der skal til

»Vi skal have Christiansborg til at forstå, at hver gang man giver frihed uden penge, så bliver det på bekostning af børnene. For vi kan ikke trylle. Der mangler i forvejen ressourcer i fritidsordningerne, og det med bare at spænde livremmen ind, er modsat det, vi har brug for« siger Elisa Rimpler.

Der er ikke desto mindre blevet afsat ekstra midler, der kan bruges til at styrke både skoler og fritidsordninger i den aftale, der også giver skolerne udstrakt frihed fra næste skoleår.

Rammen til folkeskoler og kommunale fritidsordninger lyder på 83 millioner kroner, og i et andet brev, som blev sendt ud til kommunerne tirsdag formiddag, understreger undervisningsministeriet, at midlerne også kan bruges på SFO’erne.

Men de penge vil hurtigt få ben at gå på, hvis al understøttende undervisning omlægges til kortere skoledage og længere åbningstid i fritidsordningerne, vurderer BUPL.

»Skolerne vil skulle bruge alle de ekstra penge - og en del mere - på ekstra åbningstid, hvis de fjerner al understøttende undervisning. Jeg tvivler stærkt på, at skolerne bruger pengene på den måde. Medmindre der er en klar politisk aftale om, at øget åbningstid skal kompenseres,« siger Elisa Rimpler.

Derfor sender BUPL også en appel til kommunalbestyrelserne, der nu skal sidde med de svære afvejninger.

Partier: Aftale giver ingen sikkerhed

Bag aftalen af 1. juni, som sikrer skolerne flere ressourcer og større frihedsgrader, står et bredt flertal af partier. Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige er med i aftalen.

Og selvom Enhedslisten er en del af aftalen, forstår man godt advarslen fra BUPL.

»Jeg deler bekymringen. Det vil ikke være acceptabelt, hvis en omlægning af undervisningen betyder, at der sker en forringelse i SFO’erne,« siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (Ø).

Han understreger, at Enhedslisten forgæves har forsøgt at få øremærket ressourcer specifikt til fritidsordningerne, og at det nu må være kommunalbestyrelsernes ansvar at sikre, at det ikke forringer normeringen.

»Det er en klar forudsætning, at skal der være flere børn i SFO, skal kommunerne sørger for, at der er det fornødne personale,« siger Jakob Sølvhøj.

Sølvhøj erkender, at partiernes aftale ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at det ikke vil forringe SFO’ernes kvalitet.

»Der er ingen sikkerhed, og der er det særlige, at man kan ikke opkræve flere penge fra forældrene. Det stiller skolerne og SFO’erne i en vanskelig situation,« siger han.

Også i Radikale Venstre erkender man, at aftalen ikke giver den fornødne sikkerhed for SFO’erne.

»Nej,« lyder det kortfattede svar undervisningsordfører Lotte Rod (R) på det spørgsmål.

»Jeg deler bekymringen, og jeg sagde det også, da vi forhandlede. Det var mit ønske, at vi skulle betale for længere åbningstid i SFO’en,« uddyber hun.

På den korte bane vil Lotte Rod derfor hive fat i sine kommunale partifæller og sikre, at fritidsordningerne ikke bliver yderligere udpinte, og på den lange bane skal der findes flere penge. Det er nemlig ikke kun kommunernes ansvar, siger hun.

»Vi har også et ansvar fra Folketinget, fordi vi ikke har givet kommunerne de penge, der skal til,« siger Lotte Rod, der har det som erklæret mål at »genoplive fritidspædagogikken«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: