0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rosenkrantz-Theil kalder fraværslov »en socialpolitisk guldåre«

Antallet af elever med højt fravær er næsten halveret fra 2019 til 2020. Minister er »personligt ikke i tvivl om«, at udviklingen skyldes den omdiskuterede fraværslov.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder fraværsloven, som trådte i kraft i 2019, for en »socialpolitisk guldåre« i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Hun henviser til, at antallet af elever med mere end 15 procent ulovligt fravær næsten er halveret fra 2019 til 2020. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I januar og februar 2019 gjaldt det 6.499 elever, mens tallet i samme måneder f 2020 var faldet til 3.840 elever.

»Det svarer næsten til en halvering, og hvis tendensen holder, er det intet mindre end banebrydende,« skriver ministeren i indlægget.

Og ministeren lægger ikke skjul på, hvad hun selv ser som forklaringen på den udvikling.

»Men hvad skyldes den nye positive udvikling? Personligt er jeg ikke i tvivl om, at den skyldes fraværsloven,« konkluderer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Loven, som er en del af aftalen om at gøre op med parallelsamfund, betyder, at skolen skal sætte ind med forebyggende tiltag, der kan få eleven mere i skole, i takt med at den enkelte elevs fravær stiger. Eksempelvis bliver forældrene indkaldt til en samtale, når fraværet rammer 10 procent.

Hvis en elev alligevel har ulovligt fravær på 15 procent eller derover inden for ét kvartal, skal skolelederen underrette kommunalbestyrelsen. Hvis det er tilfældet, bortfalder børne- og ungeydelsen.

»Jeg er med på, at loven stadig er relativt ny - og den blev mødt af ikke så lidt kritik. Det er for tidligt at drage nagelfaste konklusioner, men hvis de her takter holder, har vi ramt en socialpolitisk guldåre. Det, synes jeg, er værd at fejre,« skriver ministeren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: