0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frankhoermann/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Frankhoermann/AP/Ritzau Scanpix

Ved at rykke e-sport fra børneværelset ind i klasseværelset håber Venstre, at man vil kunne hjælpe unge med ikke at få usunde vaner, når de spiller computer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre vil have e-sport som valgfag i folkeskolen

E-sport kan lære unge sociale kompetencer, som de kan bruge i deres arbejdsliv, mener Venstre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis det står til Venstre, bør e-sport stå på listen af valgfag, som folkeskolerne kan tilbyde deres elever i 7. og 8. klasse.

Det fortæller partiets idrætsordfører, Stén Knuth.

Ifølge ordføreren tilbyder den digitale sport læring i en række sociale kompetencer, som de unge kan bruge senere i livet - blandt andet på arbejdsmarkedet.

»De egenskaber, unge mennesker får med sig, når de dyrker e-sport, det er fokusering, samarbejde, strategi og kommunikation. Mange af de ting skal du bruge resten af dit liv,« siger Stén Knuth.

»Derfor kunne vi godt tænke os, at man får et større fokus på det i folkeskolen.«

I dag skal elever i 7. og 8. klasse vælge et af fire fag: håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Og hvis det står til Venstre, skal e-sport føjes til den liste.

Skoler er ikke forpligtet til at tilbyde alle fagene på listen, men der skal være tilbud om mindst to af disse valgfag.

E-sport tilbydes allerede i dag som valgfag på en række efterskoler.

En vej til sundere fællesskaber

Håbet fra Venstre er, at ved at flytte e-sport over i folkeskolen kan det også blive en vej for flere unge over i en forening i stedet for at spille alene derhjemme.

I Venstre er forhåbningen, at foreningerne kan hjælpe med at undgå, at de unge danner nogle usunde vaner, når de spiller computer.

»E-sport Danmark er i gang med at hjælpe foreningerne med at sætte gang i sunde vaner. Både at blive dannet, men også at man rejser sig en gang i mellem og ikke drikker sodavand og spiser pizza hele natten,« siger Stén Knuth.

»Derfor vil vi gerne give E-sport Danmark nogle midler, så de kan være med til at sætte de rammer.«

Ligeledes mener Venstre, at foreningerne kan hjælpe med at bekæmpe eventuel dårlig opførsel virtuelt.

»Fordi i en forening kan du få at vide, at det er ikke normalt, at du bander eller spytter eller slår. Det er ikke almindeligt, at man taler sådan til piger eller drenge,« siger Stén Knuth.

»Jeg har jo også selv haft to drenge, der har siddet og spillet hele natten. Og nogle forældre lader dem jo bare være, fordi så er der ro. Men jeg tror, at det er sundt, at de kommer ned i en forening.«

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: