0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Børne- og undervisningsministeren har på tre år kun holdt et møde med det samlede formandskab for Rådet for Børns Læring. Derfor skriver den afgående formand, Charlotte Rønhof, nu et brev til ministeren og opfordrer hende til at nedlægge rådet og bruge pengene på noget andet.

Rønhof i brev til minister: Nedlæg Rådet for Børns Læring og brug pengene på de børn, som skolen svigter

Rådet for Børns Læring laver pseudoarbejde, når ministeren ikke gør brug af rådet, som udelukkende er sat i verden for at rådgive hende. Det er spild af skatteydernes penge, lyder afskedssalutten fra rådets afgående formand Charlotte Rønhof.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ved udgangen af juni fratræder det nuværende formandskab for Rådet for Børns Læring, der er sat i verden for at rådgive børne- og undervisningsministeren.

På tre år har de syv medlemmer af formandskabet holdt 32 møder, deltaget i konferencer og debatter, afgivet tre årlige beretninger med anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet og fået udarbejdet seks analyser.

Men blot én gang har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mødtes med rådets formandskab.

Derfor har rådets afgående formand, Charlotte Rønhof, netop sendt et brev til ministeren med en klar anbefaling: Hvis ikke ministeren har tænkt sig at bruge rådet fremadrettet, bør hun nedlægge det.

»Jeg kan konstatere, at din villighed til at holde møder med os og tage rådets arbejde videre i den politiske proces har været yderst sparsom. Det finder jeg utilfredsstillende i henhold til vores formål,« skriver Charlotte Rønhof i brevet, som hun også har sendt til undervisningsordførerne i Folketinget.

»På den baggrund er det min personlige anbefaling at nedlægge Rådet for Børns Læring ved at få slettet § 57 i Folkeskoleloven. I den nuværende brug er det spild af god tid og statens penge,« lyder det i brevet.

Pseudoarbejde

Det eneste møde ministeren har haft med formandskabet, var da det fremlagde sin første beretning i 2020. Siden har det samlede formandsskab ikke mødtes med ministeren, og det ser heller ikke ud til at ske i forbindelse med, at deres periode udløber 1. juli.

»Jeg har gået og ventet på en positiv respons på vores henvendelse om et møde her i juni, så vi i det mindste kunne samle op på tre års arbejde, men jeg har opgivet at få positivt svar, og nu kommer sommeren og et nyt formandskab og et nyt råd. Men til hvilken nytte?« siger Charlotte Rønhof til Skolemonitor.

For selv om hun synes, at rådets arbejde er spændende, så har hun svært ved at se meningen med det, så længe det ikke i praksis fungerer som rådgivende organ for ministeren.

»Det har vist sig at være det rene pseudoarbejde. Vi ’leger’, at vi rådgiver ministeren. I virkeligheden sidder vi en kreds af mennesker i formandskabet og rådet og taler alene med hinanden,« siger Charlotte Rønhof.

Derfor opfordrer hun til, at man i stedet bruger skatteydernes penge på »nogle af de mange børn, som skolen svigter.«

Rådets anbefalinger står i kø

Ud over den rent praktiske anbefaling om at nedlægge rådet, har Charlotte Rønhof på falderebet også en række mere fagligt baserede opråb til ministeren.

Først og fremmest henviser hun til, at ministeren kigger på de mange anbefalinger, som Rådet for Børns Læring er kommet med i beretningerne de seneste tre år.

Den sidste beretning udkom torsdag, og her lød blandt andet en anbefaling om ikke at oprette flere nye og mindre læreruddannelser i provinsen, som regeringen ellers havde lagt op til i udspillet ’Tættere på’. Og allerede dagen efter at rådet frarådede det, fandt regeringen et flertal i Folketinget til at gennemføre planen.

Beretningen indeholder også en række anbefalinger til ministeren om folkeskolen.

Rådet anbefaler blandt andet, at man beholder de gode elementer fra folkeskolereformen, såsom åben skole og bevægelse i skoledagen. Til gengæld bør man skrotte begrebet understøttende undervisning - dog med det forbehold at ressourcerne bør fastholdes i folkeskolen, lyder anbefalingen.

Tid til ærlig snak om folkeskolen

Derudover opfordrer Charlotte Rønhof til, at Folketinget tager en seriøs drøftelse om, hvilke opgaver man med rimelighed kan forvente, at folkeskolen løser.

»Skolen er blevet et sted, hvor vi skal løse samtlige af samfundets problemer. Skolen skal løse de socialøkonomiske udfordringer, integrationsproblemerne og en kæmpe opgave med inklusion,« siger Charlotte Rønhof og tilføjer:

»Der bliver sagt mange pæne ord om, hvordan flere børn skal inkluderes i almenundervisningen. Men faktum er bare, at de pæne ord ikke virker i praksis.«

Derfor opfordrer hun til, at man fremadrettet i samarbejdet ’Sammen om skolen’, som ministeren har lanceret med skolens parter, tager bladet fra munden.

»Jeg håber virkelig, at man vil se problemerne i øjnene. For der er alt for lidt ærlig snak om folkeskolen. Selv om mange skoler og klasser fungerer fint, så bliver man nødt til at få rettet op på, at alt for mange forlader folkeskolen uden at få de basale kundskaber på plads. Det er en skamplet på den danske folkeskole,« siger hun.

Styrk den differentierede undervisning

Charlotte Rønhof mener, at man fra politisk hold ikke bare har haft urealistisk store krav til, hvilke samfundsproblemer skolen skal løse - man har samtidig ikke givet skolen den rette værktøjskasse til at løse opgaverne efter bedste evne.

Hun opfordrer derfor ministeren til i samarbejde med skolens parter at styrke den differentierede undervisning, som i dag har alt for svære vilkår.

»Noget af det, vi ud fra vores analyser ved virker til både at løfte de svageste og stærkeste elever, er differentieret undervisning. Men det kan være en ret umulig opgave, hvis man står ene lærer i en klasse, hvor flere elever har diagnoser, og det faglige niveau samtidig varierer op til to klassetrin, hvilket ikke er unormalt,« siger Charlotte Rønhof.

For når forudsætningerne for differentieret undervisning ikke er tilstede, så taber alle. Både de elever, som ikke får de helt basale kundskaber med sig fra folkeskolen - og de elever, hvis talent ikke bliver foldet ud - mener hun.

»Jeg forstår ikke, at så mange forældre finder sig i, at børnene får en undervisning, der er så ringe. Det er ikke for at skyde på nogen, men betingelserne er ikke til andet end en flad leverpostejmad.«

For at styrke den differentierede undervisning kan man se på løsninger som tovoksenordninger og en større opdeling af eleverne. Men samtidig opfordrer Charlotte Rønhof til, at man også tænker ud af boksen og undersøger nye muligheder. Eksempelvis inddragelse af frivillige i folkeskolen, som man har gjort gode erfaringer med i Finland.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til Charlotte Rønholfs brev fra børne- og undervisningsministeren, som holder sommerferie.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: