0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det mener Headspace, der står bag en ny portal, som kan give unge med kloge hænder vejledning. Arkivfoto fra en produktionsskole.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

A.P. Møller Fonden skyder 17 millioner i ny portal, der skal lokke unge til erhvervsuddannelserne

Ved hjælp af personlige spørgsmål og fun facts skal en ny portal give vejledning i øjenhøjde til skoleelever, der eksempelvis har en håndværker, frisør eller kok i maven.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kun hver femte vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er en alarmerende tendens, mener man hos det sociale netværk Headspace, der nu har sat et nyt initiativ i værk, der skal øge søgningen mod de erhvervfaglige skoler.

Initiativet er døbt ’Hvad kan jeg blive?’, og det har fået 17 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller Fonden.

Det nye tiltag er et online uddannelsesunivers, der giver unge mulighed for at matche deres personlige interesser og kompetencer med nogle konkrete forslag til erhvervsuddannelse. De unge indtaster deres interesser, og portalen giver et bud på, hvilken erhvervsuddannelse, man vil fatte interesse for.

Håbet er, at det kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og det ville være kærkomment, siger protektor for Headspace og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

»Med A.P. Møller Fondens uvurderlige støtte kan vi nu servicere verdens bedste ungdom med relevant og opdateret viden om de flere hundrede muligheder for faglig uddannelse. Ad den vej kan vi få flere til at træffe anderledes valg og trives bedre. Det er virkelig rettidig omhu,« lyder det fra Nyrup Rasmussen via en mail fra Headspace til Skolemonitor.

Nyrup Rasmussen stiftede Headspace i 2013. Det er i dag et landsdækkende netværk, der tilbyder gratis og personlig rådgivning til børn og unge, der har brug for nogen at tale med.

Oversete erhvervsuddannelser

Tidligere på året udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en publikation, der ifølge interesseorganisationen viste, at Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030.

Men ønsket om at få flere til at vælge håndens arbejde er ikke ny. I 2014 satte et flertal i Folketinget et mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

I 2021 var det imidlertid kun Region Nordjylland, der havde nået den målsætning, og i flere nordsjællandske kommuner var søgningen på under 10 procent.

For hele landet gælder det, at cirka hver femte afgangselev fra folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse, og tallet står i stampe. I år har 13.168 elever således ansøgt om at starte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, mens tallet i 2020 var 13.243 elever.

Prototypen til ’Hvad kan jeg blive?’ er allerede online. Den er lavet med støtte fra arbejdsmarkedets parter, og den vil altså blive videreudviklet og færdiglavet med den nye støtte fra A.P. Møller Fonden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage