Ellen Trane: Frihedsreform og regelstop skal erstatte fejlslagen folkeskolereform

Der er brug for en ny skolereform, der fokuserer på at give skolerne mere frihed.

Det siger Venstres Ellen Trane Nørby, der dermed tilslutter sig den gruppe i uddannelsesdebatten, der mener, at folkeskolereformen skal omkalfatres snarere end justeres.

Meldingen kommer på dagen, hvor undervisningsministerens redegørelse af folkeskolereformen er til debat i Folketingssalen. Den længe ventede redegørelse udkom fredag, og den viste, at folkeskolereformen ikke har nået nogle af de mål, der blev opsat for den.

»Der er brug for en frihedsreform for folkeskolen. Redegørelsen viser, at der er behov for at gøre noget radikalt. En reform skal have tid, men den tid er også gået nu. Grundlæggende handler det om vores børn og unge, der har fået et forringet tilbud i en lang årrække,« siger den tidligere undervisningsminister.

Trane Nørby havde selv ansvaret som undervisningsminister i halvandet år fra 2015-2016. Her var der ifølge Trane Nørby selv ikke flertal for at lave store ændringer. Der blev dog skåret ned på de mere end 3000 bindende mål, som oprindeligt var en del af reformen. Hvis det står til den nuværende ordfører, skal der ske flere af den slags tiltag.

»Vi holder ikke skole for systemernes skyld. Det gør vi for at danne og uddanne. Det er fagligheden, der er afgørende, og det er paradoksalt at se, at de frie grundskoler ligger signifikant højere på nærmest alle parametre om faglighed og trivsel. Det er jo derfor, at der er kommet flere elever i frie grundskoler de senere år,« siger hun.

Venstres undervisningsordfører mener, at det er den øgede frihed til at drive skole, der udgør den afgørende forskel mellem frie skoler og folkeskoler.

»Det kræver tid lave god undervisning, og lærere og ledere i folkeskoler skal løse mange andre opgaver end kerneopgaven. Den bliver konstant forstyrret. Man er nødt til at sige, at reformen og dens styring ikke har rykket noget,« siger hun.

Indfør et regelstop

Venstre har tidligere foreslået, at alle kommuner i landet får lov til at søge om at være en del af det frihedsprojekt, som bliver rullet ud i en række kommuner landet over. Men der er også brug for mere varige tiltag, mener Ellen Trane.

Hvor kan man konkret skabe mere frihed for skolerne?

»Hvis vi bliver indkaldt til forhandlinger om at lave reformen om, vil vi vende det spørgsmål om og spørge; hvor skal der ikke være mere frihed?,« siger hun.

Kan du så nævne nogle elementer af reformen, du vil ændre?

»Det skal være endnu nemmere at konvertere understøttende undervisning til tolærerordninger. Det er bare ét element. Et andet er at have fokus på, at man lokalt kan disponere ressourcerne. Når man snakker med skolelederne, siger de, at de aldrig har været til så få møder. Det skal fortsætte. Og vi er heller ikke i mål i forhold til at sikre, at skolens personale ikke er bundet af læringsplatforme. Og så er der sådan noget som bevægelsen, der er et godt element, men skal der nødvendigvis være et bindende mål, der alligevel ikke bliver opfyldt?« siger hun.

Forleden foreslog Radikale Venstres Martin Lidegaard, at man laver en ny, gennemgribende skolereform. Han skrev blandt andet, at der skal gøres op med dokumentationskrav.

Trane Nørby vil hellere have, at skolerne stadig bliver evalueret, men kun på resultater. Eller med andre ord: Skolerne skal have friheden til at undervise, som de vil, så længe deres elever bliver dygtige og trives.

Mere magt til skolebestyrelser

Som et andet vigtigt punkt i en frihedsreform vil Venstre lave et regelstop, så der bliver ro om at få folkeskolen »på ret kurs«.

»Der kan nok være en tendens til, at man blander sig. Kommunerne blander sig eller Christiansborg blander sig. Men det skal være helt slut med pludselige regler fremover,« siger hun.

Samtidig skal flere opgaver og magt flyttes ud til skolebestyrelsen, mener hun.

»Beslutninger flyder derhen, hvor de kan tages. Hvis vi gerne vil have flere beslutninger på skolerne, skal magten ud til skolebestyrelserne. At de får hyre og fyre-forpligtelsen er bare ét eksempel, men vi kan også starte med at sikre, at vi rent faktisk følger den lov, der er på området,« siger hun.

Hun peger på, at skolebestyrelserne i dag har ansvaret for at indkøbe læremidler, der bruges på skolen. Men i realiteten er det kommunerne, der ender med at købe store mængder digitale læremidler ind over hovedet på skolerne.

Den tidligere undervisningsminister ser frem til at debattere redegørelsen med den nuværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der forleden afviste en større reform på skoleområdet.

Ellen Trane efterlyser, at der bliver indkaldt til forhandlinger.

»Forhåbentligt sker det snart. Der er ingen grund til at vente længere. Jeg oplever, at den redegørelse har været en forsinkelse af processen, fordi regeringen mener noget andet end Folketinget,« siger hun med henvisning til, at redegørelsen flere gange blev udskudt.

Debatten om redegørelsen af folkeskolereformens effekter finder sted i Folketingssalen torsdag.

• Kopiér link