0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der var store ambitioner for skolereformen, der blev introduceret i 2014. De er dog ikke blev indfriet, viser den endelige dom.

Minister erkender: Folkeskolereformen har ikke indfriet målene

Folkeskolereformens målsætninger er ikke indfriet endnu. Sådan lyder konklusionen på den længe ventede redegørelse af syv år med folkeskolereformen, som netop er blevet offentliggjort. Få overblikket over rapporten her.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den skulle have forbedret det faglige niveau, trivslen og udryddet betydningen af sociale forskelle, men seks års omfattende følgeforskning har igen og igen vist, at missionen er mislykkedes.

Seneste lussing til reformen kom med følgeforskningens slutevaluering i januar 2020.

Nu - efter gentagne forsinkelser - fælder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sin dom over den samlede forskning i en endelig redegørelse, der dermed markerer afslutningen på følgeforskningsprogrammet.

Skolemonitor giver dig her et overblik over redegørelsen, som du kan læse i hele sin længde her.

Folkeskolereformens målsætninger er ikke indfriet - endnu

Reformens tre overordnede målsætninger er ikke blevet indfriet.

Sådan lyder erkendelsen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i den endelige redegørelse om folkeskolereformen.

»Elevernes faglige resultater og trivsel er ikke forbedret i perioden efter reformens indførelse, og betydningen af elevernes baggrund for deres faglige resultater er ikke mindsket på nuværende tidspunkt,« skriver ministeren i et forord til rapporten.

Følgeforskningen giver dog ikke et entydigt svar på virkningerne af reformen, understreger ministeren dog, som derfor ikke umiddelbart lægger op til at skrotte reformen.

»Vi må bevæge os væk fra at diskutere for og imod reformen. Vi skal fortsætte arbejdet med de virkningsfulde elementer i reformen og samtidig begynde at tale om, hvordan vi gennem justeringer på konkrete områder forbedrer folkeskolen,« skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nyt initiativ og samarbejde på vej om folkeskolen

Minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver ligeledes, at der nu lægges op til et nyt samarbejde på tværs af sektoren. Et nyt initiativ, der blev beskrevet i en kronik i Berlingske fredag.

»Regeringen vil derfor gå sammen med de centrale parter på folkeskoleområdet: Lærere, elever, skoleledere, forældre, kommuner, pædagoger og folkeskoleforligskredsen for, under overskriften ’Sammen om skolen’, at skabe et program, hvor vi i fællesskab kan drøfte udfordringsbilledet i folkeskolen – og hvordan justeringer på konkrete områder kan bidrage til at forbedre folkeskolen,« skriver ministeren i redegørelsen.

Reformeffekt kan tage op til 15 år

Det understreges i den samlede redegørelse, at de umiddelbart nedslående resultater skal ses i lyset af, at det kan tage mellem 5 og 15 år at implementere og se effekterne af store reformer som folkeskolereformen.

»Det betyder, at der på tidspunktet for afslutningen af følgeforskningsprogrammet i 2018 ikke nødvendigvis kan forventes at væresket markante ændringer i elevernes læring og trivsel som følge af folkeskolereformen,« fremgår det af redegørelsen.

Betydning af skolestruktur, arbejdstid og inklusion

Evalueringen skal også ses i lyset af andre ændringer af folkeskolen, der kan have haft en selvstændig betydning for elevernes faglige udvikling og trivsel, fremgår det af rapporten.

»Det gælder blandt andet inklusionslovgivningen, lukninger og sammenlægninger af skoler og nye regler for lærernes arbejdstid,« lyder det.

Folketinget diskuterer reformen 3. juni

Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget vil blive diskuteret i salen torsdag 3. juni, hvor Skolemonitor naturligvis følger med.

Du kan i mellemtiden læse eller genlæse 28 konklusioner fra skolereformens slutevaluering her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: