0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Riordan Boll/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ivan Riordan Boll/Ritzau Scanpix

Silkeborg har fundet en måde at renovere indeklimaet, der koster mindre og virker bedre. Kommunen kalder det Silkeborgmodellen. Arkiv af klasseværelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire dogmer har forbedret indeklimaet på Silkeborgs skoler: »Vores lærere og pædagoger trives bedre nu«

Skolerne i Silkeborg Kommune blev på en kort årrække ramt af en række påbud til at ændre et dårligt indeklima. Men efterfølgende udarbejdede kommunen en plan for renovering af skoler, der kommer personale og elever til gode og gør det billigere at investere i store skolerenoveringer. Ifølge skoleleder har et bedre indeklima løftet hele skolen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis skolernes indeklima får lov at stå urørt. Så da Arbejdstilsynet mellem 2014 og 2017 langede otte påbud ud mod skolerne i Silkeborg Kommune, stod det klart, at kommunen stod over for en større udskrivning.

»Vi vidste nok godt, at skolerne trængte til renovering, hvis vi skal være ærlige,« siger Thomas Kjems Lyngvad, der er ingeniør hos Silkeborg Kommune. I hvert fald stod det hurtigt klart, at det ikke var småjusteringer, som skolerne stod over for.

»Det var store påbud. En skolefløj her og der og i et enkelt tilfælde en hel skole. Det var en chokstart,« siger Thomas Kjems Lyngvad.

Men chokstarten gav også en mulighed. Det usynlige problem, som indeklimaet ofte bliver kaldt, var nu fremme i lyset. Kommunen var nødsaget til handling, og Thomas Kjems Lyngvad blev sat i spidsen for at gribe opgaven an. Hans indledende tanker var, at problemet skulle fjernes ved roden.

»Vi sagde til hinanden: Det skal ikke være sådan, at når vi forlader 6.a, så har vi sat ventilation op, men gulvet er hullet, og lysstofrøret er sprunget. Det var kongstanken, at når vi har brugt nogle millioner på skolen, skal vi ikke tilbage næste år og udføre et lignende arbejde,« siger ingeniøren.

I årene frem til 2018 brugte Silkeborg Kommune mellem to og 10 millioner kroner til hvert projekt på 12 skoler.

»Og det er jo faktisk ikke så meget i en kommunekasse. Indeklimaet kan blive rigtig, rigtig dyrt, hvis man ikke gør det ordentligt, men vi fandt vores måde at gribe det an på,« lyder det. Renoveringerne holder i anslået 15-20 år.

Efterhånden som renoveringerne skred frem, gik det op for Thomas Kjems Lyngvad og hans team, at Silkeborg havde fundet et columbusæg. De var ved at løse et problem, som eksisterer landet over, men med færre midler end normalt. Derfor besluttede de sig for at sætte deres koncept på formel: Silkeborgmodellen var født.

Silkeborgmodellens fire dogmer

Indeklimaproblemerne i de danske skoler er veldokumenterede. Omkring halvdelen af klasselokalerne rundt omkring i landet overskrider grænseværdier for især CO2, har målinger foretaget af DTU tidligere vist. Desuden har en tredjedel af landets skoler fået påbud fra Arbejdstilsynet på grund af problemer med indeklimaet.

Hvis man lettest skal forklare kommunalpolitikerne, hvorfor det er en god ide at gribe indeklimaet an, som de har gjort i Silkeborg, kan man starte med at tale til tegnebogen.

Det koster ned til en tiendedel af en traditionel renovering

»Den klassiske måde at renovere skoler er nok, at man laver et stort koncept, hvor man også vil løfte arkitekturen og pædagogikken. Så ringer man til et bureau og en arkitekt, og dét koster mange penge. Det er der intet galt i, men vores opgave var en anden: Vi laver en holistisk indeklimarenovering. Vi ændrer ikke hele skolen. Vi ser på lyd, luft, temperatur og lys samtidig. På den måde koster det ned til en tiendedel af en traditionel renovering,« siger Thomas Kjems Lyngvad.

Når først renoveringen starter, består Silkeborgmodellen af fire dogmer, som bliver fulgt i alle projekter.

Første dogme er, at man ikke laver lappeløsninger. Det er det, Thomas Kjems Lyngvad kalder »kongstanken«.

Andet dogme er, at skolen skal holdes i drift under hele renoveringen.

»Man ser tit genhusninger. Det er dyrt og forstyrrer elever og lærere negativt, når de skal over i nye lokaler. Vi tager to-tre lokaler af gangen. Hvis det er nødvendigt, kan man tage en gymnastiksal eller en aula i brug til undervisning. Men pavilloner eller lokaler på andre skoler er ’no go’,« siger han.

Tredje dogme er, at Silkeborg kun laver ’energirigtige’ løsninger. Det betyder blandt andet, at skolerne bliver udstyret med sensorer, der kan skrue op og ned for lys og varme efter behov.

»I Silkeborg bliver skolerne også brugt som forsamlingshuse. Så hvis en forening holder møder om aftenen, kræver det normalt, at en pedel låser op, tænder lyset og ventilationen og skruer op for varmen. Men det behov fjerner vi, når vi renoverer. Det skal understøttes med teknologi,« siger han.

Det fjerde dogme er byggeteknisk. Kommunen har nemlig skåret ned på såkaldte projektmaterialer.

»Der skal være minimalt med tegninger og beskrivelser. Det, der skal være, skal håndværkerne kunne bruge direkte. Der er en tendens til, at projektmaterialet accelererer i omfang, og der skal være bygherrer og mellemmænd til stede, når arbejdet skal udføres. Men på det papir, som vi bruger, skal der bare stå eksempelvis: ’I skal male væggen og sætte ventilationsanlæg op’.«

En bedre oplevelse

Efter at Silkeborgs skoler har været igennem renovering, har målinger vist gode resultater. Blandt andet har målinger på Sølystskolen, der har fået en gennemgående renogering, vist markante forbedringer af indeklimaet inden for efterklangstid, CO2-koncentration og relativ luftfugtighed.

Skolens leder, Karina Corneliussen, fortæller, at både lærere og elever tydeligt kan mærke forskellen.

»Vi havde et personalerum og et forberedelseslokale, hvor det trak. Vi havde et naturfagslokale, hvor eleverne kogte om sommeren og frøs om vinteren. Nu er det ude af vores hverdag, og det har virkelig gjort noget godt ved læringsmiljøet,« siger hun.

Ifølge Karina Corneliussen skal der ikke meget til, før et dårligt indeklima går ud over elevernes læring.

»Det sker lynhurtigt. Hvis man sidder i et stegende varmt lokale, stempler man ud. Det gør elever, og det gør lærere. Det er ikke altid, at en udluftning er tilstrækkelig,« siger hun.

Ifølge skolelederen har man kunnet aflæse i skolens arbejdspladsvurdering, at indeklimaet er bedre.

»Det var noget, man tydeligt kunne mærke, og vi kan se, at vores lærere og pædagoger trives bedre nu. Det er også klart, at hvis man har siddet i et forberedelsesrum, hvor man fryser eller har det varmt, så påvirker det ens arbejde,« siger hun.

Prioriteter kan være nødvendigt

Det vil ikke være alle kommuner, der kan gribe indeklimaet an, som de gør i Silkeborg. En af årsagerne er den måde, som kommunen bruger deres midler til vedligeholdelse.

»I Silkeborg har vi en facility management-tilgang. Det betyder, at alle vedligeholdelsesmidler samles ét sted, så én stor pulje penge kan flyttes rundt fra år til år. På den måde kan vi løfte store projekter ét år, mens andre områder så ikke får lavet noget i den periode. Men det er en forudsætning, der er vigtig for, at vi har kunnet gøre det: Vi har musklerne,« siger Thomas Kjems Lyngvad.

Men i de kommuner, der ikke har musklerne til at trække hele problemet op med roden, har han et godt råd: Prioriter.

»Man må prioritere, hvis man har færre midler. Man bør først kigge på temperaturen. Det er det vigtigste parameter, som alle reagerer på med det samme, hvis der bliver 28 grader så snart solen skinner. Derefter kommer luftkvalitet,« lyder rådet fra ingeniøren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: