0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Det er især skoler af ældre dato, der har problemer med indeklimaet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lysende sky kan redde skoleelevers dårlige indeklima

Dårligt indeklima og tung luft fuld af CO2 i mange af landets skoler skader elevernes indlæring og sundhed.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dårligt indeklima skader skoleelevers trivsel og går ud over deres indlæringsevne.

90 procent af landets skoler er bygget, før der kom krav om ventilation, og halvdelen har fortsat ikke mekanisk ventilation.

»En stor undersøgelse fra 2017 viste for høje CO2-niveauer i størstedelen af landets skoler. Det går ud over elevernes indlæringsevne, præstationer og trivsel«, siger Anne Gade Iversen, projektleder i den filantropiske fond Realdania.

Fonden har i en årrække arbejdet for at forbedre skolernes indeklima.

» Studier viser, at dårligt indeklima giver et fald i præstationsevnen med ni procent. Det svarer til at miste et helt års skolegang gennem skoletiden,« siger hun.

Men det kan en lille sensor på væggen - med navnet Skyen - rette op på. Den lyser rødt, når CO2’en bliver for tæt, og eleverne bliver sløve, og indlæringen falder.

Skyen er resultatet af et udviklingsarbejde støttet af Realdania til gavn for indeklimaet.

32 skoler landet over har i halvandet år testet Skyen og reduceret mængden af CO2 i klasselokalerne markant.

En af dem er Tingbjerg Skole i Brønshøj, som er bygget i 1960’erne.

»Vi kan klart og tydeligt se på målingerne, at der er mere ilt og mindre CO2 i de klasser, der har været med,« siger skoleleder Marco Damgaard.

Derfor fortsætter skolen med Skyen med fokus på 3. til 5. klasserne.

»I den alder synes eleverne, at det er sjovt at tage ansvar for et bedre indeklima,« siger han.

I praksis har klassernes ordensdukse ansvar for at holde øje med Skyen og lufte ud, når den lyser rødt. Hvilket er hyppigere, end mange tror.

»Skyen aktiverer eleverne, og der følger et undervisningsforløb med, som sætter fokus på indeklima og luftarter,« siger Damgaard.

»Både elever og lærere har været glade for Skyen og synes, det hjælper.

Evalueringen af landsforsøget viser, at tiden, hvor eleverne opholdt sig i lokaler med meget høje CO2-niveauer, faldt fra over 30 minutter om dagen til under et minut.

Et år efter forsøget startede, opholder de elever, der har brugt Skyen og undervisningsmateriale, sig langt det meste af tiden i acceptable CO2-niveauer i skoledagen.

I testklasser uden Skyen nåede CO2-niveauet op over den anbefalede grænse mere end halvdelen af tiden mellem klokken 8 og 14. Hver dag gennem hele skoleåret.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage