0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tycho Gregers / Ritzau Scanpix
Foto: Tycho Gregers / Ritzau Scanpix

Tusindvis af anbragte børn færdiggør aldrig folkeskolens afgangsprøve. Det skal et nyt projekt gøre noget ved. Billedet er fra en sommerskole for anbragte børn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flerårigt projekt skal få anbragte børn ud af kedelig skolestatistik

Syv ud af ti anbragte børn færdiggør aldrig grundskolen, finder aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet og ender ofte på offentlig forsørgelse. Nu skal nyt projekt sætte en stopper for de triste skæbner ved at fokusere på gode læringsmiljøer i skole og hjem.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kommer du i anbringelse som barn, er risikoen for, at du aldrig fuldfører grundskolen stor.

Flertallet af anbragte børn - syv ud af ti - gennemfører nemlig aldrig deres afgangsprøve efter niende klasse. For børn, der ikke er anbragte, gælder det kun én ud af ti.

Og den manglende grundskoleuddannelse har ikke kun store konsekvenser for børnene resten af deres liv, men også for samfundet.

Mandag aften bragte DR Dokumentar en udsendelse om anbragte børn, der viser, at mere end hvert tiende anbragte barn får tildelt førtidspension, inden de fylder 30 år, og der er på nuværende tidspunkt cirka 14.000 anbragte børn i hele landet.

Statistikkerne taler for sig selv, og hvis flere anbragte børn skal klare sig bedre gennem livet, spiller skolerne en helt central rolle. Og det er netop et af fokuspunkterne i et treårigt projekt, Socialstyrelsen står bag.

De kommende tre år skal udvalgte kommuner arbejde intensivt med projektet, der går under titlen ’Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge’.

De her børn er også virkelig stolte af at stå med afgangspapirer, og eksamen betyder virkelig noget

Projektets formål er at løfte anbragte børns faglighed, trivsel og læring. Færre anbragte børn skal udsættes for mobning og føle sig ensomme, og flere børn skal øge deres motivation og klare sig bedre i dansk og matematik.

Erfaringerne de kommende tre år skal desuden videreudvikle indsatsmodellen og tilvejebringe national viden, så flere - og måske endda alle - anbragte børn i sidste ende gennemfører folkeskolens afgangsprøve.

Skolegang og hjem tænkes sammen

Det særlige ved projektet er, at læringsmiljøet i skolen i højere grad tænkes sammen med barnets anbringelsessted, fortæller Kirsten Brøndum, der er faglige leder og souschef i Center for Børn, Unge og Familier i Socialstyrelsen.

»Vi ved, at skolen spiller en stor rolle for alle børn. Det er her, de får læring, socialiserer, finder venner, og hvor mange anbragte børn har et ben ind i et hverdagsliv, som ikke handler om, at de er anbragte,« siger Kirsten Brøndum.

Skolen og ikke mindst færdiggørelsen af den er også med til at give dem bedre chancer i voksenlivet, påpeger hun.

»Samtidig ved vi, at flere har mange skoleskift, har haft flere pauser i skolegangen på grund af anbringelse eller problemer derhjemme og har generelt et højere fravær, som gør, at de bliver sat bagud,« siger Kirsten Brøndum.

Men det er ikke nok kun at fokusere på skolen. Det skal tænkes sammen i en helhed med støtte i hjemme og fokus på barnets trivsel, og det er netop styrken ved projektet, siger Kirsten Brøndum.

»Børnene står i den situation, at de har fået nyt hjem, måske i en ny kommune. De skal måske på en ny skole og har noget med i deres bagage, som gør det svært at koncentrere sig om skolen. De har brug for støtte hele vejen rundt og ikke kun i skolen, men også i anbringelsesstedet. Der skal være en god forbindelse mellem skole og hjem, så alle de professionelle omkring barnet trækker samme vej,« siger hun.

Konkret betyder det, at man i alle kommuner skal have en læringskoordinator, som skal sikre et godt samarbejde om det anbragte barns skolegang samt rådgive plejeforældre og personale på anbringelsessteder om, hvordan de kan understøtte godt læringsmiljø i hjemmet.

I bund og grund tror jeg, at skolen skal være børnenes anker til at komme videre i livet

Koordinatorens skal ligeledes sikre en udredning af barnet og afklare, hvor barnet er i sin udvikling fagligt, kognitivt og socialt. Det kan eksempelvis være at undersøge om barnet er ordblind.

Læringskoordinatoren vil få efteruddannelse af Socialstyrelsen i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.

Aabenraa, Jammerbugt og Hvidovre Kommune deltager i projektet, og i alt er 17 skoler involveret. Succeskriteriet for projektet er, at det enkelte barn målbart klarer sig bedre fagligt og trives bedre.

I et lidt længere perspektiv er håbet, at modellen, og den viden, der tilvejebringes, kan bruges til, at flere anbragte børn færdiggør niende klasses afgangsprøver, siger Kirsten Brøndum.

»Vi tror, at de sammenhængende læringsmiljøer i skole og hjem virkelig kan rykke, og vi har vi høje forventninger til samarbejdet med kommunerne, som engageret kommer ind med hele deres batteri af viden og erfaring på området, « siger hun.

Tre kommuner i tre år

De kommende tre år skal Aabenraa, Jammerbugt og Hvidovre Kommuner arbejde med projektets indsatsområder. Men forud har der været et års indledende screeningsarbejde, som skal sikre, at indsatsen de kommende tre år hviler på et solidt fagligt fundament.

I 2019 har Rambøll besøgt kommuner i hele landet for at kortlægge de praksisser, som allerede eksisterer og den forskning på området, som allerede findes. Det arbejde har udmøntet sig i en rapport, som danner grundlaget for indsatsen.

Projektet løber altså fra 2019-2022 og er finansieret af satspuljemidler på knap 30 millioner kroner, men det er først i år - med en smule forsinkelse på grund af coronakrisen - at kommunerne begynder.

I projektet er der tre centrale principper, som tilsammen udgør den fælles retning for kommunernes arbejde med barnets læring og skolegang. Der skal udvises positive forventninger til barnets faglige præstationer, et ligeligt fokus på barnets faglige udvikling og sociale trivsel og en stærkere sammenhæng mellem læringsmiljøer i skole og hjem.

Jens Jacob Madsen er institutionsleder på Rønshoved Skolehjem i Aabenraa Kommune, der har ca. 150 anbragte børn. Han har arbejdet med anbragte børn i 28 år og været leder på Rønshoved i 13 af dem, og han er enormt begejstret for projektet, fordi det bevæger sig i feltet mellem hjemmet, døgninstitution og skolen.

Det samarbejde kan nemlig klart forbedres, er Jens Jacob Madsens erfaring, og han påpeger, at døgninstitutioner eksempelvis ikke har adgang til barnets Aula.

Han lægger i det hele taget særligt vægt på skolens betydning for børnene.

»I bund og grund tror jeg, at skolen skal være børnenes anker til at komme videre i livet. Anbringelsesstedet er vigtigt, men skolen skal være ankeret. Det er uddannelsen, som kan gøre en forskel for dem,« siger Jens Jacob Madsen.

Han hæfter sig i særlig grad også ved princippet om at møde børnene med høje forventninger.

»Bliver man mødt med lave forventninger, er der ingen grund til at stå på tæer. Der skal være ro på, og man skal ramme den rigtige højde. Men alle har godt af at stå på tæer og kun lige akkurat kunne være med,« siger Jens Jacob Madsen og mener ikke, at betydningen af en fuldført afgangsprøve kan undervurderes.

»De her børn er også virkelig stolte af at stå med afgangspapirer, og eksamen betyder virkelig noget. Man rejser sig som mennesker, og alle de her børn stræber efter det almene og normalitet. Det skal vi give dem,« siger han.

Aabenraa har som alle andre været udfordret af coronakrisen, men i næste uge begynder det første fællesmøde, der skal sætte projektet i gang. Jens Jacob Madsen glæder sig til at komme i gang, fordi der bliver fulgt op løbende, og at det forpligter alle de involverede.

»Nu kan vi ikke undslå os mere. Vi bliver holdt oppe på det. Vi bliver målt på, om vi rykker. Det er mega godt,« siger han.

Tal fra Social- og Indenrigsministeriet tegnede i januar også et dystert billede af de anbragte børns skolegang. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sagde i den sammenhæng, at hun vil undersøge, om det giver mening at lukke interne skoler.

Ministeren søsatte samtidig en tværministeriel arbejdsgruppe, der til sommer skulle give svar på, hvordan vi giver anbragte børn den bedst mulige uddannelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: