0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var en løftet pegefinger til både kommuner og Christiansborg, da Thomas Gyldal Petersen torsdag talte om behovet for at hjælpe landets specialelever mere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Specialområdet undergraver skolens økonomi: Gyldal har fire bud på, hvordan kommuner knækker kurven

Formand for KL’s Børne og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen har fire bud på, hvordan kommunerne hjælper de specialelever, der ifølge nye tal sidder fast i systemet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torsdag var vilkårene for Danmarks knap 30.000 specialelever i fokus på førstedagen af KL’s Børn og Unge Topmøde.

Fra scenen i Aalborg talte kommunernes repræsentant, Thomas Gyldal Petersen, om et presserende behov for at skabe bedre vilkår på specialområdet.

Formanden for KL’s Børne og Undervisningsudvalg jokede endda med, at der nok skulle deles lykkepiller ud, efter at skolens økonomi og specialområdets tilstand kort tid efter skulle fremlægges.

Symptomerne er nemlig åbenbare: Flere og flere elever bliver flyttet i specialtilbud, og eleverne klarer sig ikke godt nok, når de skal videre i systemet. Et eksempel er, at mere end halvdelen ikke er i ungdomsuddannelse fire år efter, at de har forladt grundskolen.

Men formanden mener, at han har nogle af svarene, der skal til, for at kommunerne kan skabe bedre vilkår for specialeleverne. Uden at bruge flere penge på inklusionen, uden at sende flere elever ud i specialtilbud og uden at skabe en decideret flugt fra folkeskolen. For sådan lyder opgaven.

Små klasser med to lærere

Der ligger ikke et columbus-æg foran Thomas Gyldal Petersen, siger han. Men erfaringer fra nogle kommuner giver et praj om, hvordan specialområdet kan indrettes bedre.

En af kommunerne er Aarhus. Her har man oprettet såkaldte Nest-klasser, der er klasser med langt færre elever, og hvor der både går børn med og uden autisme-diagnoser. Også Hillerød Kommune har leget med tanken om at indføre de særlige klasser.

»Det er i princippet billigere, end hvis man sendte dem i specialtilbud, men man løfter dem, og man gør det med de kammerater, de kender fra lokalområdet,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Han peger på, at det er muligt, at man må rykke en elev ud af sin klasse.

»Men man kan gøre meget for at sørge for, at eleven bliver på samme skole, ser sine gamle venner i frikvarteret og på gangene. Og er i den samme bygning. Skolen og skolens funktion som social motor handler meget om det møde, børn har med hinanden,« siger han.

Nest-klasserne sørger for, at en elev med særlige behov bliver integreret et andet sted på den samme skole.

En af de store fordele ved det tiltag er, at man holder elever i et alment tilbud. Og det er ikke uvæsentligt - ikke når man ser på de dystre udsigter for, at specialelever kommer i videre uddannelse efter folkeskolen. Og heller ikke, når man som kommune sidder på pengekassen.

Andelen af børn, der går i et specialtilbud i skolen, er steget fra 4,8 procent i 2015 til 5,3 procent i 2019. Og ifølge KL koster en specialelev mellem tre og fem gange mere end en elev i en almen folkeskole. Der er altså store besparelser at hente ved at holde eleverne i det almene tilbud.

Gråzonen mellemformer

Et andet bud på god specialpolitik er ifølge Gyldal de såkaldte mellemformer. Det er især et tilbud, der er henvendt til de elever, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra scenen i Aalborg benævnte som værende i »en gråzone«.

Udgangspunktet for mellemformer-elever er, at de kan være en del af de almene klasser, når det giver mening og på specialskolen, når det er bedst.

Hørsholm er en af de kommuner, der er længst med at udvikle den form for tilbud. Kommunen har anlagt en specialskole i folkeskolens gamle sfo, som ligger »på den anden side af legepladsen«, som Gyldal udtrykker det.

Samtidig med at Hørsholm Kommune har oprettet specialskolen i en gammel sfo, har kommunen samlet ledelsen af almen- og specialområdet i bygningen.

Med mellemformer samler vi faglighederne under samme tag, og det kan jo udvikle den pædagogiske og didaktiske tilgang. Det er noget af det, vi ikke er lykkes med

»Med mellemformer samler vi faglighederne under samme tag, og det kan jo udvikle den pædagogiske og didaktiske tilgang. Det er noget af det, vi ikke er lykkes med. Vi skal have skabt en pædagogik og didaktik i folkeskolen, som sikrer, at børn og unge med forskellige vanskeligheder kan være sammen med vores andre børn,« siger Gyldal.

Formanden kaldte i sin tale til topmødet det »et udtryk for fejlslagen inklusion,« når man i hovedstadsområdet sender elever med taxa til en anden kommune for at få et specialtilbud, der passer.

»Når Karl på ni år får at vide, at han skal forlade sine kammerater, fordi han skal i specialtilbud, så sætter det dybe spor hos ham. Vi fortæller ham, at han ikke er unormal, men vores handlinger siger noget andet,« sagde Gyldal med henvisning til, at det er vigtigt, at specialelever kan blive i det område, de færdes i.

Fagligheder mødes i klasselokalet

Samarbejdet mellem forskellige fagligheder er en mere didaktisk tilgang til at tage hånd om specialeleverne, og særligt fænomenet co-teaching har fanget den socialdemokratiske borgmesters opmærksomhed.

Co-teaching adskiller sig fra andre former for samarbejde, ved at to eller flere professionelle med forskellige fagligheder sammen forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen.

»Jeg har jo hørt lærerne tale om co-teaching, hvor man får de didaktiske og pædagogiske fagligheder til at spille sammen. Det er en rigtig god måde at bringe folkeskoletilbuddet tættere på at lykkes,« siger Gyldal.

Han mener, at faglig sparring smitter.

»En af de store fordele ved den type samarbejde er, at faglighederne lærer af hinanden. Når læreren med specialpædagogisk viden tager hjem, så efterlader han eller hun en kompetence hos den almene skolelærer, der kan tage den viden med videre«.

En bunden opgave

Der er mange bud på, hvordan man hjælper specialeleverne på rette vej, mener Thomas Gyldal Petersen. Han peger også på, at skolelederne skal have mere tid til at lave pædagogisk ledelse. En undersøgelse viste tidligere på ugen, at det meste af ledernes tid går med enkeltsager og administration.

Men det vigtigste er, at der sker noget. For området truer med at undergrave økonomien i folkeskolen.

I dag udgør specialskoler alene 13,9 procent af de samlede udgifter til folkeskoleområdet. Og det stiger år for år.

Og hvor 9,5 procent af specialeleverne i 2013 fandt tilbage til normalklasser, gør det samme sig i dag kun gældende for sølle 3,7 procent. Med andre ord er det svært at komme ud af specialsystemet, når først man er havnet der.

»Vi skal passe virkelig meget på, at vi ikke ekskluderer børn unødigt. Der er mange historier om folk, der er blevet ekskluderet for ordblindhed, og så lå problemet måske i, at der var uro på hjemmefronten eller lignende,« siger Thomas Gyldal.

For den socialdemokratiske borgmester skal skolen være bedre til at inkludere elever med særlige behov. Ikke bare af økonomiske årsager, men »fordi folkeskolen er et fællesskab, og i et fællesskab skal man kunne mødes på tværs,« siger han.

KL’s Børn og Unge Topmøde 2020 slutter fredag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: