»En del friskoler er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet«

Pernille Rosenkrantz-Theil har sat sig i Undervisningsministeriets hjørnekontor med en plan. Der skal være mindre målstyring, mindre fokus på karakterer og færre test. Og de frie grundskoler skal indstille sig på at modtage et mindre tilskud fra staten.

Naja Dandanell og Kristoffer Kræn Sørensen

29. august 2019

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mange gode grunde til at tro, at danske friskoler drives på en måde, som flugter ganske godt med de politiske idealer.

Over hele landet - især i tyndt befolkede områder - er der eksempler på friskoler, som opstår, når folkeskolen lukkes. Eller som udgør et alternativ for forældre med hang til en særlig pædagogik.

De to formål har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) rigtig svært ved at se sig sur på, som hun siger.

Men så er der også en anden type friskoler, og der er historien en anden, må man forstå.

»Der er en del af friskolerne, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet. Man har et ønske om, at ens egne børn ikke skal være sammen med alle de andre børn,« siger hun.

Hvilke skoler det mere nøjagtig drejer sig om, vil Rosenkrantz-Theil ikke gå nærmere ind i. Hun nøjes med at konstatere, at »de findes i alle mulige forskellige afskygninger, alle mulige forskellige steder i Danmark«.

Den 42-årige minister har haft to måneder til at vænne sig til sin nye titel, og ved skolestart for nylig var hun klar med breve til både folkeskoler og frie grundskoler.

Mens skolefolket i folkeskolen hovedsageligt fik løfter om en minister, der vil slå lyttelapperne ud og vinde lærernes tillid tilbage, var tonen en lidt anden til de frie grundskoler. Her understregede Rosenkrantz-Theil, at når skolerne får del i fællesskabets penge, skal de også bære en del af fællesskabets byrder. Regeringen vil således »undersøge muligheden for at indføre et socialt taxameter på det statslige tilskud«, så flere skoler påtager sig et socialt ansvar, som det hed i brevet.

»Den sorteringsmekanisme, der ligger i, at man kan sige ja eller nej til elever og dermed undgå at påtage sig et socialt ansvar, duer simpelthen ikke,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialdemokratiet har da også tordnet mod det økonomiske tilskud til de frie grundskoler - den såkaldte koblingsprocent - og foreslået at sænke støtten markant. Under valgkampen blev friskolernes økonomi et hedt tema, og efter et længere pres skiftede S kurs. Nu vil partiet i stedet lave en differentieret model, hvor de skoler, der tager et socialt ansvar, belønnes. Spørgsmålet er bare, om ministeren kan få folkeskoleforligskredsen med til det.

»Jeg er overbevist om, at vi ikke får vores præcise model igennem. Det er et forhandlingsspørgsmål, hvor langt vi kan komme. Det her er vores udgangspunkt, og det er vigtigt for os,« siger Rosenkrantz-Theil.

Pernille Rosenkrantz-Theil har varslet et opgør med de nationale test i grundskolen. Børn bliver testet for meget, og det resulterer i, at nogle børn får ondt i livet, har ministeren givet udtryk for.

Et opgør med testmani

Den nye undervisningsminister har allerede varslet et opgør med de nationale test. Både inden valget og i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet nedfældede i samarbejde med det parlamentariske grundlag, blev der taget tilløb til som minimum at skære kraftigt ned i antallet af de nationale test.

Men det er ikke lige nu, at Rosenkrantz-Theil vil sætte ord på, hvad der skal ske med de omdiskuterede test.

»I skal nok høre fra os, når vi har en udfoldelse af det klar,« siger ministeren.

Men på et tidspunkt skal der vel samles en forligskreds for at kigge på det?

»Jeg lover, at I nok skal høre fra os, når vi er klar til at udfolde den del af forståelsespapiret.«

Der er en del kommuner, der er begyndt at reagere over for de nationale test og gerne vil fritage deres elever fra dem. Hvordan forholder du dig til det?

»Det kan jeg godt forstå, at de gør. Når man dels oplever, at der er rigtig mange fejl i de nationale test og dels oplever, at det langt fra er alle lærere, der mener, at det er det rigtige pædagogiske redskab i undervisningen, kan jeg godt forstå, at kommunerne reagerer ved at bede om ikke at skulle have eleverne op til test,« siger Rosenkrantz-Theil.

Hun mener, at skolerne »reagerer på samme baggrund« som Socialdemokratiet.

»Vi går og venter på en evaluering, som formentlig kommer i starten af det kommende år. Den kan give os et bredere indblik i, hvor galt det står til. Hvis ikke kommunerne gjorde sig de overvejelser, ville jeg være stærkt bekymret,« siger ministeren.

Kan du se ideen i, at flere kommuner søger om dispensation til helt at slippe for de nationale test?

»Ja selvfølgelig. At de kommer og beder om det, ligger i fuldstændig forlængelse af det, vi lægger op til i forståelsespapiret.«

Ny praksis i ministeriet

I det famøse forståelsespapir lægger Socialdemokratiet og støtter også op til, at man vil se på muligheden for straks at gribe ind over for de nationale test ved at sætte dem i bero, indtil de er blevet mere »retvisende«.

Men det bliver ikke ved at trumfe noget igennem, der ikke er opbakning til, siger den nye minister.

Pernille Rosenkrantz-Theils forgænger, Merete Riisager (LA), gik ikke af vejen for at gennemføre forsøg eller ændre i bekendtgørelser for at sende undervisningspolitikken i den retning, hun mente var rigtig.

Men der er lagt op til en anden praksis, nu hvor der sidder en socialdemokrat i ministeriets hjørnekontor.

»Vi kan ikke gøre noget her og nu. Vi skal have 90 mandater, og jeg mener, at de her ting er så fundamentale, at det er en rigtig god ide at forhandle. Jeg ved godt, at der har siddet en undervisningsminister, som tænkte, at vi kan gøre alt med forsøg, fordi det blev for trægt med forligskredsen. Sådan har jeg ikke tænkt mig at arbejde,« siger Rosenkrantz-Theil.

Der var smil og overskud hos den afgående og nyudnævnte undervisningsminister, da der var overdragelse af posten i Undervisningsministeriet tidligere på sommeren.

Alle taber, når vi ikke blander børnene

Forude venter der Rosenkrantz-Theil en lang række opgaver. Især forestår et større reparationsarbejde i forhold til lærerne, som ikke har glemt forløbet i 2013, der som bekendt endte med et lovindgreb under en socialdemokratisk ledet regering. Af den grund agter Rosenkrantz-Theil at tage på turné med lærerformand Anders Bondo Christensen rundt til landets lærerkredser.

Derudover er der ifølge ministeren også en udfordring med koncentrationen af tosprogede på nogle af landets skoler.

»Jeg synes ikke, det er i orden, at man har så mange pletter på landkortet, hvor der er en meget stor procentdel af indvandrere på én skole,« siger Rosenkrantz-Theil.

Helt fra vuggestue til endt uddannelse skal andelen af børn med anden etnisk baggrund end dansk ikke overstige 30 procent, for det er vigtigt, at vi i uddannelsessystemet mødes på tværs af samfundslag, siger ministeren.

»Alle taber i min bog, ved at vi ikke blander eleverne,« siger Rosenkrantz-Theil.

Det kræver jo, at man fordeler mere…

»Ja.«

Der skal være et loft på 30 procent tosprogede elever i skolen, mener undervisningsministeren. Det kræver, at børnene i højere grad bliver fordelt, erkender hun. Her er det børn i Aarhus, der bliver kørt i skole.

Nytænking på specialområdet

Ministerens baggrund som mangeårig socialordfører fornægter sig ikke. Hun taler om socialpolitik, om fællesskab og kalder inklusionsloven fra 2012, som i øvrigt blev til under den daværende socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini, for »skæv«.

»Baggrunden for den var skæv, og den måde, man har gennemført den på – på nær de kommuner, hvor man har haft is nok i maven til at kigge på børnene – er gået rigtig hårdt ud over børnene,« siger Rosenkrantz-Theil og fastslår, at elever med særlige behov ikke har følt sig inkluderet, sådan som intentionen var. Tværtimod.

Derfor vil hun gøre det nemmere at få adgang til specialtilbud.

»Det, jeg slår mig på, er visitationen. Det er alt, alt for omstændigt,« siger Rosenkrantz-Theil.

Vil du rulle inklusionslovgivningen tilbage?

»Nej, nej. Det der med at rulle ting tilbage har der aldrig nogensinde været held med. Ruller man ting tilbage, får man en situation, hvor vi på forhånd kan sige, hvad der ikke fungerer,« siger ministeren.

Derimod åbner hun op for, at regeringen skal tage hul på et nyt samarbejde med kommunerne for at forbedre specialområdet.

»Vi skal have fundet ud af, hvor det er kommet til at fungere rigtig godt. Og så skal vi få skabt noget nyt i fællesskab,« fastslår Rosenkrantz-Theil.

Kopiér link

Ældste
Nyeste
Mest anbefalede

Du har ingen artikler på din læseliste