0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Schmidt, 5 Skoler
Foto: Lars Schmidt, 5 Skoler

»Stop med at like, start med at donere.« Sådan siger Maren Gilling til de mennesker, der følger hendes arbejde via Facebook. De skal veksle deres deres virtuelle støtte til en kontant en af slagsen, mener hun.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maren Gilling sagde sit job op for at bygge skoler ved den syriske grænse: »Som lærer har jeg et skærpet ansvar for at få børnene i skole«

Skolelærer Maren Gilling kæmper for at sikre skolegang til flygtningebørn i ingenmandsland. Samtidig giver hun børnene en stemme i danske klasselokaler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hvorfor går der flygtninge på motorvejen?«

Spørgsmålet kom fra elever i 4. klasse på Ny Hollænderskolen, da hundredvis af syriske flygtninge i 2015 stoppede trafikken på de sønderjyske motorveje.

Men deres lærer, Maren Gilling, kunne ikke give dem et ordentligt svar.

»Jeg kunne ikke rigtig forklare dem det på en god måde. Når ting blev for svære i fjernsynet, havde jeg en tendens til at slukke for det. Men her blev jeg simpelthen nødt til at forholde mig til det, for eleverne havde jo tonsvis af spørgsmål,« siger Maren Gilling.

Hun er lige kommet hjem fra den syriske grænse, da vi mødes i begyndelsen af juli for at tale om, hvad der får en lærer til at droppe sit job for at bygge skoler i en flygtningelejr.

For Maren Gilling begyndte det med en søgen efter et undervisningsmateriale, som ikke fandtes.

»Der var intet. Intet, som fortalte om krig og flugt på en god måde til en 4. klasse,« siger Maren Gilling.

Derfra kan der umiddelbart synes langt til ambitionen om at åbne fem skoler midt i en krigszone, men ikke for den norskfødte skolelærer.

Ingen vej tilbage

I 2017 ville tilfældighederne, at Maren Gilling mødte fotograf Lars Schmidt, hvis børn hun engang havde undervist i skolen.

Lars Schmidt havde været fire år i Afghanistan for at undervise internationale fotografer og journalister, og sammen tog de til den syriske grænse for at interviewe flygtningebørn. Det skulle blive til undervisningsmateriale i grundskolen.

»Det kan godt være, at vi tog derned for at filme og lave interviews, men dét, vi reelt lavede, var humanitært arbejde,« fortæller Maren Gilling.

Langs den syriske grænse bor tusindvis af børn i uregistrerede flygtningelejre, og der er ingen hjælp at hente fra det internationale samfund.

»Mange af børnene er smuglet hen over grænsen, og de befinder sig i et slags ingenmandsland,« siger Maren Gilling.

Deres første tur blev til fotoudstillingen ’De drømmer stadig’ med billeder af børn i nærområdet og undervisningsmaterialet ’Min ven fra Syrien’.

Maren Gilling og Lars Schmidt fik masser af omtale for projektet, de skrev debatindlæg til dagbladene og holdt en TEDx Talk. Red Barnet lagde endda billet ind på undervisningsmaterialet, før det overhovedet var lavet.

»Hold kæft, hvor det kørte. Men jeg kunne bare ikke se, at børnene fik det bedre – tværtimod syntes jeg, at det gik den forkerte vej for dem,« siger Maren Gilling.

Lars Schmidt, 5 Skoler
Foto: Lars Schmidt, 5 Skoler

I marts blev den første skole bygget, og børnene bliver bl.a. undervist i syrisk kultur for at give dem en identitet.

Hjemme i lejligheden på Frederiksberg lå hun vågen om natten og kunne ikke få de syriske børn ud af hovedet.

»Jeg var ødelagt indeni. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at græde. Jeg græd og græd og græd.«

Det var ikke nok for hende at stå herhjemme og tale om familier drevet på flugt, om børn uden skolegang og om risikoen for at lade en hel generation af syrere vokse op uden uddannelse.

»Derfor måtte vi sætte opbygningen af skolerne i system, så vi gør noget, der rent faktisk har en direkte effekt på dem, for vi er de eneste, der er i flygtningelejren. Vi har en korridor indtil børnene. Jeg synes altid, at vi som voksne har et kæmpe ansvar for verdens børn. Og som lærer har jeg et skærpet ansvar for at få børnene i skole. Jeg kan ikke vende dem ryggen,« siger Maren Gilling.

Derfra var der ingen vej tilbage, og hun sagde sit job op.

Børnene skal tilgive

Siden er kommunikationsbureauet Friday kommet med i projektet, og det er nu blevet til foreningen 5 Skoler. 1. marts åbnede den første skole.

»Jeg har lige besøgt dem. Det er helt vildt at opleve de børn, der nu har gået i skole i fire måneder. Når de får mulighed for at være et sted, hvor der er trygt, hvor de kan være frie, hvor de kan tale, og hvor deres mening og deres stemme betyder noget, så sker der meget på ingen tid,« fortæller Maren Gilling.

Noget af det vigtigste, vi gør i skolen, er at lære børnene at tilgive

Den lærer, der underviser i lejren, er selv flygtet fra Raqqa, da Islamisk Stat erobrede storbyen i det nordlige Syrien, og han gør meget ud af at fortælle eleverne om sin barndom i Syrien og landets traditioner. For børnene skal have den kulturelle arv med sig, som de ikke kender.

»De minder, de har om Syrien, er noget helt andet. Derfor er det vigtigt for mig, at de får en kulturel identitet. For vi skal også forberede dem på, at de eventuelt skal vende hjem en dag. Derfor er noget af det vigtigste, vi gør i skolen, at lære børnene at tilgive. Tilgive alle de mennesker, der har voldt dem skade undervejs i deres korte liv, så de kan komme videre,« siger Maren Gilling.

Svært at holde fokus

Projektet skrider fremad, og 1. juli åbnede den anden skole.

»Det går godt, men det er fandenfiseme også svært at være i det. Jeg kan facilitere undervisning, jeg kan støtte læreren, jeg kan sende materialer, jeg kan holde møder, når jeg er dernede. Men når jeg er herhjemme, skal jeg leve med at vide, at der er børn, der har det så skidt. Det er svært,« siger Maren Gilling.

Lars Schmidt, 5 Skoler
Foto: Lars Schmidt, 5 Skoler

Maren Gilling besøger flygtningelejren ca. hver sjette uge for at følge og udvikle projektet.

Hun lægger ikke skjul på, at der følger en masse dilemmaer med at åbne skoler i en flygtningelejr. For hvad så med mad til børnene? Hvad med tandpleje? Eller hvad med de mange udsatte kvinder eller unge drenge, der ikke har noget at tage sig til?

Maren Gilling øver sig i at holde fokus på skolerne.

»Vi kan se, at dét har en kæmpe effekt, og så må jeg forlige mig med, at det er dét, vi gør.«

Det handler om graden af detaljer

Er skolelæreren så blevet klogere på, hvordan man taler med børn om de syriske flygtninge?

Ja, er det korte svar.

Det længere svar er, at man som lærer er nødt til at tale om baggrunden for konflikten.

»Sådan plejer jeg at kridte det op fra starten. Det kan være med tegninger eller Lego-figurer eller film, hvis det er lidt større elever. Prøve at gøre det konkret, så man også forstår baggrunden for, hvorfor de har været nødt til at forlade deres land. Hvorfor der har været farligt. Det er også noget af det, som debatten herhjemme måske nogle gange mangler.«

Hvornår kan man tale med elever om Syrien?

»Jeg tror ikke, at der er nogen alder for det. Det handler mere om graden af detaljer, man vælger at fortælle.«

Mohammed nede i lejren vil jo også bare gerne være youtuber

Når Maren Gilling holder foredrag, er børnene på nogle af billederne malet i ansigtet som sommerfugle eller Batman for ikke at kunne genkendes.

»Hvis de i 1. klasse spørger, hvorfor børnene er malet i ansigtet, siger jeg ikke, at det er, fordi de er blevet seksuelt krænket. Det ville jeg spare dem for. Jeg ville nøjes med at sige, at de bor på et børnehjem, og at det er nemmere for børnene, hvis vi ikke kan genkende dem. Men det kunne jeg godt fortælle oppe i 9. klasse. Jeg har næsten fuldstændig de samme slides, om det er 1. klasse eller 9. klasse. Men det handler om, hvilke ting jeg fortæller om billederne.«

Stop med at like - start med at donere

Særligt ét foredrag står klart i erindringen for Maren Gilling. Hun sørger altid for at spørge på forhånd, om der er flygtninge blandt børnene, og det var der ved et foredrag i Aalborg.

Her kunne en dreng fra Damaskus pludselig genkende de historier, hun fortalte, for dem havde han selv oplevet. Og da klassen efterfølgende skulle se en udstilling med billeder fra flygtningelejren, genkendte drengen en ven på et af billederne.

»Da klassen gik, græd jeg, fotografen græd, alle græd. Det var så super intenst. Lige dér tænkte jeg, at verden lukkede sig et øjeblik. Lige dér fik de syriske børn en stemme i et dansk klasselokale. Det kan være sådan en fin vej ind til at få nogle snakke i klassen og få skabt noget forståelse for hinandens baggrund. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager ansvar for det i skolen,« siger Maren Gilling.

Lars Schmidt, 5 Skoler
Foto: Lars Schmidt, 5 Skoler

Raghad er 10 år og elev på den første skole, som 5 Skoler åbnede. Hun drømmer om at blive advokat.

Foreningen 5 Skoler har hidtil levet af private donationer, og Maren Gilling får ikke udbetalt nogen løn, ligesom hun selv betaler for sine ture til flygtningelejren.

Hendes største frygt er, at skolerne må lukke, og hun sender da også en lille opsang til de godhjertede mennesker, som troligt følger hendes arbejde via Facebook. De skal veksle deres virtuelle støtte til en kontant en af slagsen, mener hun.

»Hvis jeg poster noget på Facebook, er der så mange, der skriver ’hvor er du modig’, ’hvor er du sej’. Så tænker jeg, at det er fedt, men det kan jeg ikke købe skoler for. Stop med at like, start med at donere. Sådan har jeg det.«

Alligevel er hun sikker på, at det nok skal lykkes at bygge fem skoler. Og skolelæreren vil fortsætte med at sætte ansigt på konflikten, så elever herhjemme kan få en forståelse af, at børn på flugt ikke er væsensforskellige fra dem selv. Eller som hun udtrykker det:

»Mohammed nede i lejren vil jo også bare gerne være youtuber.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: