Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningThomas Blachman og tv-kameraerne har for længst forladt Frydenhøjskolen i Hvidovre.
Tv-programmerne er også rullet hen over skærmen i mange af landets stuer. Og debatten har raset - og raser flere steder endnu. Om programmets hovedperson, Thomas Blachman, og om signalværdien i at lade en mand uden faglige forudsætninger lede et undervisningsforløb i folkeskolen.
Til gengæld har der endnu ikke været megen debat om, hvordan der bliver plads til mere kreativitet i en folkeskole, der i stigende grad er præget af faste rammer, karakterer og nulfejlskultur. Det var det spørgsmål, der fik Frydenhøjskolen i Hvidovre til at åbne klasselokalerne for Blachman i første omgang, og det fortjener mere opmærksomhed, end tv-programmerne har kastet af sig, mener skoleleder Gerhard Grubb Waaentz.
»Et stykke hen ad vejen synes jeg, vi er lykkedes med at rejse den debat, men den handler måske nok mere om Blachman end om kreativitet i folkeskolen og at drøfte, hvad det er, vi vil med folkeskolen. Der håber jeg, debatten også når hen,« siger han.
Gik med på Blachman-præmis
Da Gerhard Grubb Waaentz i første omgang fik præsenteret ideen til programmet, lagde han især vægt på, at det handlede om at bringe et menneske ind i folkeskolen, som havde nogle af de samme holdninger som skolen selv, og som greb det an med en udefrakommendes perspektiv.
»Det lød spændende – ikke så meget, fordi det var Blachman, men