0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kata Fonden
Foto: Kata Fonden

Jesper Ingerslev er uddannet lærer og arbejder i dag som projektleder på LEAPS.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik af Riisager: Du misforstår ideen med projektskoler

Undervisningsministerens kritik af Herfølge Skole bygger på en række misforståelser. For man kan sagtens lave struktureret projektorienteret undervisning med fokus på kundskaber, lyder det fra LEAPS' projektchef.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er forfejlet og misforstået, når undervisningsminister Merete Riisager (LA) kritiserer et nyt forsøg, hvor Herfølge Skole vil afskaffe det traditionelle skoleskema til fordel for 100 procent projektbaseret undervisning.

Det mener Jesper Ingerslev, som er projektchef hos Kata Fonden, der har udviklet LEAPS-projektet, som Herfølge Skole bliver en del af.

»Vi oplever, at kritikken beror på nogle misforståelser. Det er fair nok at være uenig, men det overrasker mig, at man ikke er mere nysgerrig,« siger Jesper Ingerslev.

Reaktionen kommer efter, at Riisager forleden skrev en Facebook-opdatering, som var adresseret til skolelederen på Herfølge Skole, skolebestyrelsesformanden og skolechefen i Køge Kommune.

»Tillad mig at betvivle jeres beslutning,« skrev hun i opdateringen, hvor hun også inviterede dem til en drøftelse i ministeriet.

Jesper Ingerslev mener, at der kan være en negativ automatreaktion over for alt, der lugter af projektundervisning.

»Mange associerer ordet 'projekt' med en emneuger om Afrika, cirkus eller Grønland og nogle ustrukturerede aktiviteter uden fokus på læring. Så jeg kan godt forstå, at man kan få trækninger, men det ville være rart, at man undersøgte baggrunden, før man begyndte at fordømme,« siger han.

LEAPS: Vi afskaffer ikke struktur

Jesper Ingerslev oplever bl.a., at kritikerne har misforstået, hvad der ligger i, at LEAPS-skolerne bliver skemaløse.

»Vi er kede af, at der bliver tegnet et billede af, at eleverne næste år til august møder op til en uplanlagt skoledag. Det, vi afskaffer, er det traditionelle skema, som er det samme uge efter uge og er bygget op af afgrænsede blokke af fag. Det betyder ikke, at der ikke kommer til at foregå struktureret tidsplanlægning, eller at man ikke skal lave dansk- eller matematikfaglige aktiviteter,« siger Jesper Ingerslev.

Han peger på, at det er mere præcist at sige, at LEAPS-skolerne har fleksible skemaer end at kalde dem skemafri. Pointen med LEAPS er nemlig, at elevernes læring ikke skal dikteres af skemaet, men at dagen skal struktureres efter, hvad der er bedst for elevernes læring.

»Det er ikke sikkert, at 45 eller 90 minutter altid er de rigtige tidsrammer. Vi prøver at gøre tidsplanlægning til et aktivt redskab for lærerne,« siger Jesper Ingerslev.

Han fortæller, at det f.eks. kan være, at man i de første uger af et projekt har brug for sammenhængende moduler, hvor eleverne kan tilegne sig de faglige kundskaber, de skal bruge for at lave projektet, mens de i de sidste uger måske har brug for længere tidsintervaller til at gå i dybden med projektet og fremlægge det.

Falsk modsætning mellem kundskaber og proces

I sin Facebook-opdatering forklarer Riisager, at hun frygter, at processen vil overskygge fokus på det, hun synes er vigtigst: kundskaber og færdigheder.

»I har sat jer i spidsen for et projekt, der angiveligt vil tilsidesætte kundskaber og færdigheder som grundlag for børns skolegang på Herfølge Skole,« skriver hun til skoleledelsen.

Hendes bekymring skyldes bl.a., at Søren Thorborg, som er skolechef i Køge Kommune, i Politiken Skoleliv har luftet muligheden for, at faktuel viden om f.eks. det periodiske system kan være mindre aktuelt om 10-20 år, og at det derfor er nødvendigt at lære børnene samarbejde og omstillingsparathed.

»Projekter er udmærkede, hvis de hviler på et fundament af viden. Gør de ikke det, vil de let blive udmøntet i overfladiske gætterier,« skriver Riisager.

Og det er Jesper Ingerslev enig med hende i.

»Jeg forstår godt, at man kan blive bekymret, hvis man tror, vi er helt ligeglade med faktuel viden, men vi gør lige nøjagtigt det, som Riisager siger: Vi bygger vores projekter på et fundament af viden, og selvfølgelig skal eleverne også lære om det periodiske system,« siger Jesper Ingerslev, som mener, at debatten hviler på en grundlæggende fejlslutning om, at man enten kun kan lave skole med fokus på proces eller kundskaber.

»Hele den modsætning, der bliver opstillet mellem proces og kundskaber, er falsk. Vi er af den holdning, at de to ting godt kan gå hånd i hånd. Man er nødt til at have viden og færdigheder for at lave et vellykket projekt,« siger han.

Skal skolen være et jobcenter?

Tilhængere af projektbaseret undervisning fremhæver ofte, at vi ikke kender fremtidens arbejdsmarked, og at den projektbaserede undervisning bl.a. derfor vil være en god idé. Men den tankegang er Riisager kritisk over for.

»Endelig vil jeg tillade mig at komme med den tilføjelse, at skolen jo ikke blot er en lang træningslejr til et fremtidigt arbejdsliv,« skriver hun i sin Facebook-opdatering.

Jesper Ingerslev er enig i, at det ikke er skolens primære opgave at levere arbejdskraft, der matcher arbejdsgivernes behov, men han mener, at der bliver opstillet endnu en falsk modsætning. For ifølge ham kan det sagtens tjene flere formål at lære at være omstillingsdygtig, at tilegne sig ny viden og samarbejde.

»De kompetencer skal selvfølgelig gå hånd i hånd med fagligheden. Det er ikke enten-eller,« siger han.

Han tilføjer, at LEAPS er bygget op omkring en struktur, hvor eleverne ikke bare får feedback på deres projekt til sidst, men også undervejs for så at vende tilbage til det samme produkt og forbedre det.

»I hele den proces kommer fagligheden jo virkelig også i spil. Og når man så oven i købet ikke bare skal fremlægge for sin lærer, men måske også for en lokal samarbejdspartner, som rent faktisk skal bruge projektet til noget, så skal fagligheden virkelig være i orden,« siger han og tilføjer, at en central ambition med LEAPS er at gøre undervisningen mere relevant og motiverende for eleverne.

»Jeg synes, at kritikken hviler på en præmis om, at det system, vi har nu, fungerer rigtig godt, men vi jo kan se, at der er for mange børn, der taber motivationen og ikke får en ungdomsuddannelse, og som ikke er stærke nok til at læse, skrive og regne. Spørgsmålet er, om vi skal investere mere i den gamle model, eller om vi skal se, om vi kan gøre noget nyt,« siger Jesper Ingerslev.

Han mener, at det ville være givtigt for kritiske politikere at se en af de LEAPS-skoler, som allerede er i gang med transformationen til projektorienteret undervisning.

»Hvis de fik et indblik i, hvad det egentlig går ud på, så tror jeg helt ærligt, at de ville synes, at det var rigtig interessant.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: