0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Bidstrup/Ritzau
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager er bekymret for skemaløs skole

Herfølge Skole dropper skoleskemaet og bliver Danmarks tredje LEAPS-skole. Den beslutning vækker bekymring hos undervisningsministeren, som nu inviterer skoleledelsen til kaffe.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med begejstring og stolthed har ledelsen på Herfølge Skole lanceret, at den bliver Danmarks tredje LEAPS-skole. Det betyder, at skolen dropper skoleskemaet og bliver 100 procent projektbaseret.

Men undervisningsminister Merete Riisager (LA) deler ikke skolens begejstring. I en Facebook-opdatering, som hun adresserer til Køge Kommunes skolechef, skolelederen på Herfølge Skole og formanden for skolebestyrelsen, udtrykker hun sin bekymring.

»Tillad mig at betvivle jeres beslutning,« skriver hun i opdateringen, hvor hun også inviterer de tre på kaffe i ministeriet:

»Jeg er en anelse bekymret for jeres tilgang og den tendens, det repræsenterer. Det vil jeg gerne vende med jer.«

I den lange Facebook-opdatering forklarer Riisager, at hun frygter, at den projektorienterede undervisning tilsidesætter kundskaber og færdigheder.

»Projekter er udmærkede, hvis de hviler på et fundament af viden. Gør de ikke det, vil de let blive udmøntet i overfladiske gætterier,« skriver hun.

Riisager understreger, at den lokale skoleledelse har ansvaret, men at hun mener, at skoleledelsen løber en stor risiko:

»Børns skolegang kan ikke gøres om (…) Det betyder, at risiciene er store, hvis undervisningen ikke er solid. En skolegang, der udelukkende baserer sig på 'lette kalorier' i form af projektundervisning uden en basis af viden og færdigheder må siges, at være i den risikobaserede ende af skalaen.«

Riisager: Det periodiske system er vigtigt

Søren Thorborg, som er skolechef i Køge, har i Politiken Skoleliv luftet muligheden for, at det periodiske system måske ikke er aktuelt om 10-20 år, og at det derfor er bedre at lære børnene samarbejde og omstillingsparathed. Det er en de udmeldinger, der bekymrer Riisager.

»Når vi i skolen lærer børn 'systemer' som det periodiske system, regnearterne, kroppens opbygning, de historiske perioder osv., er det for at give dem konkret viden, de kan bruge senere. Men det er også fordi tillærte systemer træner hjernen i at kategorisere og analysere viden. Uden disse systemer mangler vi et 'skelet' eller et'hjernens landkort', vi kan bruge til at ordne og analysere ny viden med,« skriver ministeren.