Slut med skoleskema og goddag til 1oo procent projektbaseret undervisning. Det bliver hverdagen, når Herfølge Skole bliver en såkaldt LEAPS-skole.

Skolen begynder processen efter sommerferien, hvor 1., 4. og 7. klasse bliver LEAPS-klasser. Senere følger resten af skolen trop. Dermed er Herfølge Skole den tredje LEAPS-skole herhjemme.

Helle Due Bense, skoleleder på Herfølge Skole

»Allerede i forbindelse med planlægningen af dette skoleår legede vi med tanken om at fjerne alle fagene på skemaet. Vi spurgte os selv: Skal vi bare have initialer stående? Er det nu, at vi tager det skridt? Det var det så ikke, men det kommer til at ske som en helt naturlig del af, at vi nu skal være LEAPS-skole.«

»For mig er det rigtigt vigtigt, at det at være LEAPS-skole ikke bare handler om at være en naturfaglig skole, for så gør man bare mere af det, man gør i forvejen. Vi var godt klar over, at der skulle noget andet til. Vi vil gerne have en højere undervisningseffekt, og vi vil gerne give vores elever nogle nye muligheder for at erhverve kompetencer, som, vi ved, er nødvendige fremover.«

»Det tiltaler mit skolehjerte, at det ikke er fagene, der er styrende, men at det er indholdet, det tematiserende og det projektbaserede, der binder fagene sammen, og på den måde skaber helhed. Vi vil rigtig gerne have, at vores elever kommer ud som hele mennesker, der kan samarbejde, som er nytænkende og kreative, og som kan bruge deres erhvervede viden i nye kontekster, og det tror vi på, at LEAPS-projektet kan være med til.«

Søren Thorborg, skolechef i Køge Kommune

»En stor del af de jobs, vores børn skal have, findes ikke i dag. Derfor er vi nødt til at give dem kompetencer, som vi ikke kender, men som ligger så dybt, at de kan omstilles til alt muligt forskelligt, alt efter hvad der er behov for om ti år.«

»Det her projekt går ikke ud på, at børnene skal blive verdensmestre i det periodiske system. Det går ud på, at de får en basis, der gør, at de kan arbejde sammen, løse problemer, arbejde systematisk og sætte sig ind i nye ting. Det kan godt være, at det periodiske system er uaktuelt om 10-20 år. Det tror jeg nu ikke, men man kunne godt forestille sig det, og der er det altså vigtigt, at de har lært nogle måder at arbejde på, som gør, at de kan omstille sig til det, der venter dem.«

Peter Skat-Rørdam, direktør for Kata Fonden, som støtter LEAPS

»Der bliver en mangel på unge mennesker, der kan noget inden for teknik og naturfag i en verden, der bliver stadig mere teknologisk. I stedet for at hælde mere traditionel naturfag ud af ketchupflasken griber LEAPS det an på en helt anden måde, så det ikke bare er de 10-15 procent af børnene, som i forvejen kan lide naturfag, der interesserer sig for det. Det gør vi ved at integrere naturfagene meget bedre i de andre fag, og vi har masser af eksempler på, at man kan få naturfag ind i dansk, historie og alle mulige andre fag. Det kan sagtens lade sig gøre.«

Jan S. Nielsen, SFO-leder på Herfølge Skole

»Jeg tror, at LEAPS kan skabe selvværd og selvtillid, som vi ved, er afgørende for elevernes trivsel. LEAPS har potentiale til at få flere elever i spil, fordi man ikke bare skal være dygtig på den klassiske boglige måde for at kunne bidrage. Det gør, at man føler, at man er en værdifuld del af fællesskabet, og at man hører til i det.«

Malene Skov, formand for skolebestyrelsen på Herfølge Skole

»Vi ved ikke, hvilke jobs de unge ender i. I den medicinalvirksomhed, jeg arbejder i, sidder vi i øjeblikket og tænker over, hvordan vi kan strikke arbejdspladsen sammen, så vi tiltrækker nye, unge talenter. Det kan være noget helt andet, der tiltrækker dem, end det, der tiltrak os andre i sin tid. Tingene er under forandring, så det skal måden, vi lærer på, også være. Jeg synes, at LEAPS falder godt i tråd med, at man skal nå de unge på en anden måde, uden at man skal gå på kompromis med, at de selvfølgelig skal lære at gange og dividere.«