0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
/ritzau/ Nanna Navntoft
Foto: /ritzau/ Nanna Navntoft
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter to måneder med mobilfri-skole: »Vi er meget mere sammen«

Elever og forældre tager godt imod et totalforbud mod mobiltelefoner.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uden for spiller eleverne høvdingebold, bordtennis og leger med hulahop-ringe. Inden for sidder to piger og snakker i en vinduesniche, mens andre leger hest eller gemmeleg.

Det er tirsdag klokken lidt i 12 på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg. Her indførte man for knap to måneder siden et totalforbud mod mobiltelefoner – ikke bare i timer og frikvarterer, men også om eftermiddagen i klub og SFO.

Beslutningen om at lave mobilfri skole skabte både debat og medieomtale, men hvordan er det egentlig gået?

10-årige Ella Bech Crawfurd er ikke i tvivl:

»Vi er meget mere sammen. Man leger på en lidt anden måde – altså ikke sådan rigtig leger, men man er mere sammen,« siger hun.

Hun forklarer, at mange børn tidligere sad og spillede spil på mobilen om eftermiddagen. Så kunne det være vanskeligt at komme i kontakt med hinanden.

»Det kan være svært, hvis man vil spørge nogen, om man skal lave en legeaftale, og så sidder de bare og kigger ned i en skærm. Så var det sådan: Hallooo, fordi de ikke gad svare, men bare ville spille videre,« siger Ella Bech Crawfurd. Nu ligger telefonen i stedet i tasken.

»Nu snakker vi eller går udenfor. Det er bedre at være sammen på den måde. Selv om man sidder sammen, så føles det jo ikke som om, at man er sammen, når man sidder ved hver sin skærm.«

Kunne I ikke bare have lagt telefonerne ned i tasken, uden at der skulle være regler?

»Det er lidt svært, når telefonen bare er der,« siger Ella Bech Crawfurd.

Voksne skal være gode eksempler

Skolen på Grundtvigsvej har elever fra 0.-6. klasse. De nye regler om mobilfri skole kører som forsøg i et halvt år og betyder, at børnene ikke må bruge deres private mobiltelefoner i løbet af dagen. Hvis de gør, så bliver den konfiskeret. Reglerne betyder også, at skolens personale og forældre skal være gode eksempler og derfor heller ikke må bruge deres mobiler, når de er sammen med eleverne.

Mads Wachmann er skolepædagog og han har også oplevet, at børnene nu leger mere sammen og deltager mere i aktiviteterne. Han er overrasket over, hvor hurtigt skolen har vænnet sig til de nye regler.

Han peger på, at de fleste børn har taget godt imod de nye regler, men en lille håndfuld elever, som var gode til at lege digitale lege, har syntes, at det var svært.

»Vi har jo taget noget fra børnene, og derfor har vi forsøgt at booste vores aktiviteter og værksteder for at vise, at man også kan lave noget andet,« siger han.

Fokus er flyttet væk fra telefoner

Ideen om mobilfri-skole opstod, fordi nogle forældre havde efterlyst rammer for brug af mobiltelefoner og iPads. Skulle mobiler være forbudt indtil kl. 16? Eller kun være tilladt nogle dage?

»Vi havde brug for at tage stilling. Skal der være frit lejde, eller skal vi have nogle regler? Men for at kunne tage stilling til reglerne, mente vi, at der var brug for at undersøge, hvad der sker, hvis man tager mobiltelefonerne helt ud af ligningen,« fortæller skolebestyrelsesformand Lotte Hallander Hvid.

Først holdt skolen et debatmøde for forældre, ledelse og personale om digital adfærd, og derefter blev der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejdede videre med forskellige modeller. Løsningen blev et forsøg, der involverer alle klasser og løber i et halvt år med løbende evaluering undervejs. Formålet er dels at skabe klare rammer for mobilbrug, dels at undersøge, hvordan en mobilfri hverdag påvirker det sociale miljø og elevernes evne til at koncentrere sig og holde fokus.

Lotte Hallander Hvid understreger, at forsøget endnu ikke er evalueret, men personligt har hun positive erfaringer.

»Mine børn og deres kammerater giver udtryk for, at de ikke savner telefonerne. De har fået bedre tid til at lave nogle andre ting sammen, og det kan man jo også se, når man kommer og henter dem. Der sker noget andet. Der er nogle andre aktiviteter og noget andet samvær,« siger hun og fortsætter:

»Når de kom ud til pause tidligere, så løb de hen til skabene for at tage deres mobiltelefoner. Det gør de ikke mere. Fokus er flyttet væk fra telefonerne,« siger hun.

Lotte Hallander Hvid erkender, at hun som forælder på forhånd var lidt bekymret for, at hun ikke længere kunne ringe eller sms’e direkte til sine to døtre på skolen, men det har vist sig ikke at være et problem.

»Jeg er overrasket over, hvor smertefrit det er gået. Det fyldte meget hos børn og forældre, da vi tog beslutningen, men tilsyneladende har børnene ret hurtigt vænnet sig til det,« siger hun.

Forfejlet kritik

Skoleleder Lise Ammitzbøll la Cour er også positiv over for de første erfaringer med mobilfri skole. Hun peger på, at børnene deltager mere i eftermiddagsaktiviteterne og bevæger sig mere i pauserne. Hendes forhåbning er, at de nye regler både vil styrke børnenes koncentrationsevne og relationsevne.

Men reglerne har faktisk også har hjulpet personalet, mener hun.

»Den enkelte lærer og pædagog skal ikke længere rende rundt og sige ’du skal ikke bruge din telefon nu’. Det er vi kommet fri af.«

De nye regler har også givet udfordringer. Nogle lærere brugte tidligere deres mobiltelefoner i timerne, f.eks. til at slå et ord op. Derfor har skolen investeret i flere iPads og computere til erstatning for telefonerne.

En anden udfordring har været, at forældrene havde vænnet sig til, at de altid kunne ringe til deres børn.

»Enkelte forældre har været irriterede over, at de ikke kan få fat på deres børn. Der er nogle vaner, som skal justeres. Det kræver lidt mere planlægning af forældrene. De kan ringe til os, men vi prioriterer jo tid med børnene,« siger hun.

Nogle har kaldt mobilforbuddet for en falliterklæring, fordi vi lever i en digital tidsalder. Skulle I ikke i stedet lære børnene at omgås mobiltelefoner?

»Jeg synes, at kritikken er lidt forfejlet. Jeg tror, at børnene lærer rigtigt meget om at omgås mobiltelefoner ved ikke at være på dem hele tiden. Frihed fra mobiler skaber refleksion om, hvornår man bruger mobilen, og hvornår man ikke bruger den. Man bliver jo ikke mobildannet bare af at have frit lejde til mobiltelefoner,« siger hun og understreger, at skolen stadig arbejder med digitale læremidler.

»Vi bruger masser af computere, iPads og har værksteder, hvor børnene kan spille. Børnene skal stadig have en digital dannelse. Vi vil bare ikke have den private mobiltelefon ind i det fælles miljø her.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: