0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skolebestyrelses-formand på skemafri skole: »Jeg er slet ikke nervøs«

Vil eleverne lære nok? Og er der plads til inklusionseleverne? Det bekymrede skolebestyrelsesformanden, inden Sønderskov-skolen droppede skemaerne til fordel for projekter. Et besøg i USA beroligede ham.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Morten Vestergaard er skolebestyrelsesformand på Sønderskov-Skolen i Sønderborg. Da han første gange hørte om skolens planer om at droppe skoleskemaet og overgå til 100 procent projektbaseret undervisning, var han bekymret for to ting.

For det første var han bekymret for, om den radikalt anderledes skolestruktur ville have betydning for, hvornår eleverne ville kunne læse og regne.

For det andet om det var en model, som inklusionsbørn kunne trives under.

Men da han sammen med en gruppe af skolens ansatte tog til San Diego i USA for at besøge en skole, som allerede var i fuld gang med projektbaseret undervisning, blev begge bekymringer erstattet af ren begejstring.

»Der blev jeg beroliget. Det var fantastisk at se, hvordan eleverne bare læste om det emne, de var i gang med at lave projekt om. Når de havde om krige, læste de digte fra soldater. På den måde lærte de at analysere digte, samtidig med at de lavede projektet. Så jeg er slet ikke nervøs for det faglige niveau. Jeg tror tværtimod, at de kommer til at læse endnu bedre. Fordi de kan se værdien af at lære det,« siger skolebestyrelsesformanden.

Alle børn har talent

I forhold til inklusionsbørnene opdagede Morten Vestergaard i San Diego, at de faktisk kunne drage fordele af den projektbaserede skole, fordi fokus er bredere end de boglige fag.

»Der var mange flere, der fik sejre, selvom de ikke var boglige. Kammeraterne fik også øje på, at de var gode til at slå søm i eller bygge en rumraket. For her har du ikke bare sløjd én time i fjerde klasse, men sløjd igennem hele skoleforløbet, fordi det er bygget ind i projekterne,« siger Morten Vestergaard og understreger, at det er afgørende, at der er flere lærere på til at tage hånd om inklusionsbørnene.

»Jeg håber, at der er plads til at fange dem, der har det svært. Men tiden må vise, hvordan det kommer til at virke i praksis.«

Fange frøer

Morten Vestergaard er stødt på enkelte bekymrede forældre. Han tror, at bekymringerne hænger sammen med, at mange forbinder projektarbejde med nogle løst strukturerede emneuger fra deres egen skoletid.

»Jeg kan da også huske, at jeg er blevet sendt ud med kammeraterne for at fange frøer, uden at der var en større mening med det. Det var, som om læreren havde behov for at slippe af med os,« siger han.

Men sådan var det ikke i San Diego, og sådan bliver det heller ikke på Sønderskov-Skolen, er han overbevist om.

»Det her er meget mere struktureret,« siger han og henviser til, at alle lærerne har været på kursus gennem Kata Fonden, og at Sønderskov-Skolen har øremærket halvanden time om ugen til fælles planlægning lærerne imellem, så man sikrer sammenhæng i projekterne.

Morten Vestergaard mener også, at den skepsis, den projektbaserede skole kan vække, kan hænge sammen med, at et klassisk skoleskema gør det nemmere for forældrene at følge med i elevernes udvikling.

»Når man laver et skema, kan man se, at de har matematik hver onsdag mellem 8 og 10. Det er til at tage at føle på for os strukturmennesker,« siger Morten Vestergaard, som hæfter sig ved, at »Ib på Sønderskov-Skolen og Ib på Augustenborgskolen skal til de samme nationale test og afgangsprøver«.

»Derfor vil vi altid være on track med, om de lærer det, de skal,« siger han.

Skolebestyrelsesformanden har ikke hørt om forældre, der ligefrem flytter deres barn pga. den nye skolestruktur.

»Jeg kan ikke udelukke, at der er fem, der kommer til at gøre det, men jeg er overbevist om, at der også kommer mindst fem den anden vej. Det er det gode ved frit skolevalg. Skolen får en profil, og forældre kan vælge efter temperament.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: