0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Skolen på Danmarks mest isolerede ø har fået ny leder.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny leder på Danmarks mindste folkeskole

Der går kun 14 elever på skolen på Anholt, som nu får ny leder.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skolen på landets mest isolerede ø har fået ny leder.

Fremover skal Søren Tordrup stå i spidsen for Anholt Skole, der med sine bare 14 elever er Danmarks mindste.

Det skriver Nordjyske.

Læreruddannede Søren Tordrup kommer fra en stilling som skoleleder på Hobro Friskole. Inden da har han arbejdet flere år på Grønland som souschef på Nuuk Internationale Friskole og som skoleleder og lærer på Grønnedal Trivselsskole på Flådestation Grønnedal.

Nu er han flyttet til kattegatøen Anholt med sin kone og nyfødte datter, hvor de håber at kunne realisere drømmen om det gode børne-og familieliv.

»Vi er fascineret af de små, isolerede samfund. Anholt taler til noget i os, som vi har oplevet i Grønland,« siger Søren Tordrup til Nordjyske.

Anholt Skole hører under Norddjurs Kommune, og foruden de 14 elever har skolen også tilknyttet en børnehave med fire børn.

Ifølge Søren Tordrup er udfordringen, at man som skoleleder skal være »tusindkunstner«.

Han skal både deltage i undervisningen, stå for den pædagogiske ledelse og varetage den administrative ledelse, fordi skolen hverken har bogholder eller sekretær.

Særligt fremhæver den nye leder skolens store betydning for lokalsamfundet som en væsentlig attraktionsværdi for at søge jobbet.