Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet er ingen hemmelighed, at den danske folkeskole står overfor massive udfordringer: Danske børn læser rekorddårligt, vi elever mistrives som aldrig før, vores skoleglæde er dalende, og flere og flere flygter fra folkeskolen.
Alligevel blev forhandlingerne om kommunernes økonomi sidste år afsluttet med en stram økonomisk ramme – noget, der har haft mærkbare konsekvenser i klasselokalerne.
Nu er kommunernes budgetter og dermed forhandlinger om den enkelte kommunes økonomiske prioriteringer i gang igen, og allerede nu kan vi se, at resultatet igen vil kunne mærkes negativt hos os elever.
’Send flere penge’ er blevet et klassisk svar for folk, der oplever en udfordring på tværs af alle sektorer. Derfor har vi hos Danske Skoleelever også altid gjort vores bedste for at kæmpe for mere og andet end flere penge.
Det ved jeg, vi ikke er de eneste, der gør. Men det er rent faktisk svaret på den situation, vores folkeskole står i lige nu.
For på et tidspunkt må man anerkende, at der er brug for et realistisk økonomisk grundlag for vores folkeskole. Det grundlag slår i den grad revner, når man ude i kommunerne lige nu igen laver besparelser på skoleområdet.
Hvis vi skal løse folkeskolens store udfordringer, skal kommunerne have den rette økonomi. Punktum.
Vi kan ikke være det bekendt
Problemerne, der er under opsejling, vil kun forværres uden investeringer i