Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI mit arbejde som børnepsykolog for traumatiserede flygtningefamilier kommer jeg i kontakt med børn og familier, som har oplevet krig, tortur og flugt.
De fortæller om grusomme oplevelser, som ingen børn eller voksne bør opleve, og om, hvordan disse oplevelser bliver ved med at være nærværende trods en ny hverdag i sikkerhed her i Danmark.
Mange lærere spørger mig, hvordan de skal håndtere børn med traumer. Det er helt forståeligt, da de færreste er trænet i, hvad de skal stille op med børn med krigstraumer fra eksempelvis Syrien eller Ukraine. Traumerne kan nemlig blusse op hos børnene i trygge og rolige omgivelser.
Lad mig give et eksempel.
En ukrainsk flygtningedreng på syv år er ude med sin klasse på skovtur. Der bliver grillet pølser og snobrød, børnene leger i mudder, og der bliver grinet. De andre børn inviterer drengen ind i legen og fællesskabet trods sproglige barrierer.
For blot nogle måneder siden sad samme dreng med sine forældre og søskende i en overfyldt bus med andre ukrainske flygtninge på vej væk krig, bombninger, soldater og frygt. Med sig i bagagen har familien minder om lange nætter i skjul i en kold og fugtig kælder, livsfarlig jagt på mad og vand, tab af nære og kære, larmende flyvemaskiner og høje brag, da nabolaget blev bombet.
Efter ankomsten til Danmark får drengen endelig ro og tryghed. Lærerne inkluderer den ukrainske dreng med hensyn og respekt for hans baggrund, men især som den sjove, livsglade og somm