Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningFor nyligt underviste jeg et hold pædagogstuderende på sidste del af uddannelsen. Det skulle handle om børn og unges digitale fællesskaber.
Det kan man jo sikkert undervise i på mange måder. Her vil jeg fortælle, hvordan jeg greb det an. Så kan man lade sig inspirere eller afskrække, alt efter temperament.
Som det første bad jeg de studerende lægge deres telefoner i en kasse, jeg havde medbragt. Derefter bad jeg dem om at pakke deres computere væk.
Så udleverede jeg note-papirer til dem.
Og så talte vi sammen. Talte om, hvor meget tid, vi bruger på vores skærme. Om, hvad skærmene giver os. Og om, hvad de tager fra os.
Mere kvalitet uden skærme
Vi talte om teknologioptimisme og teknologipessimisme, om potentialer og faldgruber, om børn og skærmtid, om skolens og fritidspædagogikkens fællesskaber, om onlinefællesskaber, om hvordan børn ikke længere ser hinanden så meget fysisk i fritiden.
Vi talte ogs