0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Thomas Gyldal: Folkeskolens fællesskab smuldrer, hvis vi ikke skaber plads til forskellighed

Lærere og pædagoger over hele landet glæder sig til at byde børn velkommen tilbage til klassefællesskabet efter sommerferien. Endnu flere skal opleve, at det også er et fællesskab for dem, skriver formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvert femte barn i folkeskolen har det så svært, at lærere og pædagoger vurderer, at det har behov for særlig støtte og hjælp. Hvert femte barn.

Og antallet af børn og unge, som har ondt i livet, stiger år for år. Nogle trækker sig fra det faglige. Andre giver op på det sociale. Flere og flere kan slet ikke overskue at tage i skole og må blive hjemme på værelset i lange perioder.

I dag går mere end fem procent af alle børn og unge i specialtilbud. Og efterspørgslen på specialtilbud stiger så kraftigt, at kommunerne ikke kan følge med.

Men det er ikke kun økonomi eller manglen på specialpædagoger og psykologer, der bør få os til at råbe vagt i gevær.

Børn vil fællesskabet

Det er de mange børn og unge, som vokser op med en forståelse af, at de ikke hører til i fællesskabet med de andre børn fra byen, vejen eller gården, som for alvor bør bekymre os.

Børn, som har det svært, og som måske altid vil tumle med noget. Men også børn, som allerhelst vil være en del af de sociale sammenhænge, som deres jævnaldrende er en del af.

Vi skal også bekymre os for det fællesskab, vi kalder folkeskolen. For er det stadig folkets skole, hvis hvert femte barn ikke trives i den? Har folkeskolen den sammenhængskraft og mangfoldighed, som er hele grundlaget for vores børns dannelse, hvis børn og unge ikke oplever, at vi alle har forskellige ressourcer og udfordringer?

Ikke en billet til det gode liv

For nogle børn er specialtilbud den rigtige løsning. Og her skal vi være klar med de rette tilbud på det rette tidspunkt. Men for de fleste er et specialtilbud, der kræver taxakørsel til en skole langt fra hjem og kammerater ikke det bedste.

Følger vi børn i specialtilbud lidt ud i fremtiden viser det sig, at langt færre består folkeskolens prøver end børn med særlige behov i almentilbuddene. Også udsigten til en ungdomsuddannelse er markant dårligere for børn i specialtilbud end i almentilbud.

’New normal’ kræver nye løsninger

Vi skal indrette folkeskolen til folket. Og folket er lige nu børn og unge med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde, faglige forudsætninger og sociale og personlige ressourcer. Det skal folkeskolen omfavne og tilrettelægge sin undervisning og pædagogik ud fra.

Nogle taler om en ’new normal’, og det er måske meget rammende. For det nuværende normalitetsbegreb er blevet for snævert, når så mange børn og unge ikke kan være en del af folkeskolen.

I stedet for blot at udvide paletten af specialtilbud og arbejde med specialeplanlægning med afsæt i diagnoser, som Christiansborg er optaget af, bør vi satse på at nytænke rammerne for folkeskolens almene undervisning. Nogle kommuner arbejder med NEST-klasser. Andre med co-teaching eller nye former for holddeling.

Vi skal være nysgerrige på, hvad der skaber en mere rummelig folkeskole, og vi skal fremelske og bruge viden om, hvordan undervisningen og skoledagen kan tilrettelægges, så der også tages hensyn til dem med særlige og individuelle behov. Samme nysgerrighed skal vi have i dagtilbuddene, hvor flere børn også mistrives.

Børn og unge over hele landet vender lige nu tilbage til skolen efter en velfortjent sommerferie. Lærere og pædagoger over hele landet glæder sig til at byde dem velkommen tilbage til klassefællesskabet. Lad os give endnu flere børn troen på, at det også er et fællesskab for dem.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: