0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Maria Appel Bangshøj er lærer på Sofiendalskolen i Aalborg SV og læremiddelkonsulent i virksomheden Exakt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Klæd lærerne ordentligt på til at skabe mellemformer

De nordjyske folkeskoler har fået ti millioner kroner til at styrke den mangfoldige folkeskole. UCN og samtlige nordjyske kommuner går sammen i kamp mod mistrivsel og eksklusion.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er i mange år blevet arbejdet intenst med inklusion i blandt andet Aalborg kommune, og det bliver spændende at se, hvordan midlerne skal bruges.

Hvad der bliver sat fokus på og hvordan, står stadig i det uvisse, men et godt bud herfra kunne være at klæde lærerne på til at udvikle og skabe mellemformer ude i klasserne samt at styrke den gode klasseledelse.

For mig at se er vores vigtigste opgave som lærere at klæde børnene på til de liv, der venter dem efter folkeskolen: At kunne tage en uddannelse og skabe et meningsfuldt liv, at kunne indgå i sunde sociale sammenhænge og skabe et mentalt sundt liv.

Hvis børnene skal opnå dette, skal de kunne deltage i undervisningen på mere eller mindre lige fod og føle sig som en bidragende og positiv del af fællesskabet. En måde at styrke deltagelsesmulighederne og tilgodese mangfoldighed er ved at skabe mellemformer ude i klasserne.

Kort beskrevet er mellemformer et begreb, der definerer et skoletilbud eller en undervisningsform, som forsøger at tilgodese både almen og specialområdet. (DLF, 2022)

Mellemformer kan skabes på flere måder. I min egen praksis har jeg inddraget de gode elementer og erfaringer fra specialundervisningen i almenundervisningen, og på den måde skabt et undervisningsmiljø, som forsøger at imødekomme alle børn, herunder brug af visuelle støttesystemer som piktogrammer, Time-Timer m.fl.

Et af elementerne er blandt andet to-lærerordninger såsom Co-teaching og at klæde lærerne på til at være gode klasseledere. Der er stærk evidens for især god klasseledelse skaber et befordrende undervisningsmiljø.

Når læreren er dygtig til at skabe struktur og sætte en dagsorden, samt at formidle klare forventninger for undervisningen indhold, øger det læringsudbyttet. Helt fysiologisk skaber det ro i den del af hjernen, der hedder amygdala, og flytter fokus til hippocampus, hvor muligheden for at skabe egentlig læring opstår.

ALLE børn gør det så godt, de kan, men hvis de ikke ved, hvad de skal, eller hvad der forventes af dem, opstår der ofte uro og mange spørgsmål. Hvis barnet i forvejen kæmper med udfordringer, kan det føles som direkte ubehageligt. Vi kender selv fra vores egen arbejdsdag, hvor vi også ved, hvad vi skal lave, hvilke forventninger vi skal imødekomme, osv.

Fra en god hensigt til forandring

Men hvis vi skal satse på Mellemformer skal lærerne ikke kun have adgang til viden - men også konkrete værktøjer. Det er essentielt for at styrke indsatsen og skabe den ønskede forandring og effekt.

Som lærer i folkeskolen, har jeg været med til flere velmenende kompetenceløft, som hver gang har givet stof til eftertanke og inspiration til planlægning og gennemførelsen af undervisningen.

Vi går ofte hjem med hensigt om at skabe forandring, men ejer ingen konkrete værktøjer eller redskaber til at facilitere processen.

I 2017 fik mit team og jeg sammen med en håndfuld andre lærer fra Aarhus kommune, muligheden for at blive kompetenceløftet i forbindelse med NEST.

Til undervisningen fik vi udleveret konkrete værktøjer, som vi skulle anvende i forbindelse med vores klasseledelse. Det gjorde hele forskellen, og vi fik sammen lavet en værktøjskasse fyldt med konkrete pædagogiske redskaber.

Jeg har efterfølgende været meget optaget af at lave visuelle værktøjer til undervisningen, da jeg virkelig kan se, at det gør en stor forskel for ALLE mine elever. Men det er de færreste lærere, som har tid til at sætte ned og lave piktogrammer i deres fritid.

Ofte skal lærerne opfinde den dybe tallerken selv, søge på Pinterest og google nettet tyndt. De skal bruge tid og energi på at lave visuelle værktøjer i PowerPoint, derefter printe og laminere – både tid, kræfter og energi bliver taget væk fra kerneopgaven, som jo er børnene.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: