0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Formand Finn Kristensen (tv) og generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Fremtidens skole skal emme af bevægelse og læring med kroppen

Mange elever lærer bedst, når de har kroppen med. I en tid med diskussioner om store forandringer af folkeskolen er det vigtigt at gribe det momentum, som lovkravet om bevægelse i skolen har skabt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver en sten i den danske folkeskole bliver vendt for tiden, hvor centrale aktører rejser problemstillinger og finder kritikpunkter.

Meget er uden tvivl berettiget og forbedringerne påpeges ud fra et fælles brændende ønske om at skabe den bedste folkeskole i fremtiden.

Politisk har børne- og undervisningsministeren blandt andet taget initiativ til at samle Dansk Skoleidræt og en række andre parter i initiativer som ’Sammen om Skolen’, ’Sammen om Fritiden’ og til rundbordssamtaler for en mere praktisk orienteret skole.

Det er tydeligt, at der skal ske noget. Det præger både folketingspolitikere, den offentlige debat, og det var ligeledes altoverskyggende i en række debatmøder på det nyligt afviklede Folkemøde.

Her blev der sat en finger på alt fra timetal, fagmål og fagbeskrivelser, til økonomi, lærernes kompetencer og en række andre emner relateret til vores allesammens folkeskole.

Centralt i kritikken er elementer fra seneste skolereform. Skal indholdet forenklet sagt skylles ud med badevandet, eller er der noget vi skal værne om?

Det spørgsmål stillede Dansk Skoleidræt til panelet på Politikens Scene, hvor blandt andre Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, MF Charlotte Mølbak (SF) og Danske Skoleelever havde sat hinanden stævne under titlen ’Hvordan bygger vi fremtidens skole?’.

Bevægelsens potentiale

Panelet var enige om, at bevægelse var et afgørende tiltag for at sikre børn og unges læring, motivation og trivsel. Panelet var også enige i, at det skulle sikres og styrkes i den fremtidige skole.

Det er naturligvis positivt, og det harmonerer godt med reformens følgeforskning, som blandt andet viser, at bevægelse er det element, som eleverne er gladest for.

En tilbagevendende udfordring, der blev belyst i mange Folkemøde-debatter, er elevernes motivation og trivsel. Flere undersøgelser påpeger, at her har vi virkelig en udfordring. Der er ingen tvivl om, at corona og hjemmeskolen har tæret hårdt på klassefællesskaberne, og at der mange steder stadig er et efterslæb med at styrke elevernes glæde ved at gå i skole.

Der må vi bare konstatere, at bevægelse har et stort potentiale netop i forhold til en styrket indsats for motivation og trivsel. Og bevægelse bliver af alle skolens parter set som en måde at gøre undervisningen kreativ og variereret, hvilket er helt centralt i arbejdet med at fremme elevernes læring og trivsel.

Heldigvis er der politisk opmærksomhed på bevægelse i fremtidens skole, selvom selve udformningen aktuelt diskuteres og drøftes på Christiansborg og blandt organisationer med en stemme ind i den sag.

Dansk Skoleidræt er en aktør i de drøftelser, og vi har stor tiltro til, at bevægelse også fremadrettet bliver et højt prioriteret element i såvel lovgivning som i praksis ude på skolerne.

Lovkravet har været med til at sætte bevægelse på skolernes dagsorden, så det nu er en fast del af mange skolers kultur. Og selvom det ikke er situationen overalt, og der stadig er udfordringer på området, så er det bare med at holde fast i det momentum, som er skabt.

Alle ved det. Mange elever lærer bedst, når de har kroppen med, slipper kreativiteten løs og glemmer sig selv - og det rimer fortrinligt på en høj faglighed. Fremtidens skole skal emme af bevægelse og læring med kroppen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: