Debat: Pas på tre farer ved at screene elever for høj begavelse

Efter sommerferien erstattes de hidtidige elevplaner med meddelelsesbogen, som har til formål at danne udgangspunkt for den løbende dialog mellem elever, lærere og forældre.

For flertallet af eleverne skal den indeholde få væsentlige fokuspunkter for deres faglige og alsidige udvikling, mens elever med faglige og øvrige læringsmæssige udfordringer, skal have en såkaldt udvidet meddelelsesbog.

Et særligt politisk fokus ligger i den forbindelse på de elever, der oplever udfordringer som følge af høj begavelse, og som ifølge en undersøgelse af KORA (nu VIVE), er i fare for at miste motivationen og udvikle sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder på grund af for få faglige udfordringer i undervisningen.

I lovudkastet til det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen foreslås en tidlig opsporing af højt begavede elever gennem screening og nationale tjeklister, der består af indikatorer på høj begavelse, som identificeres gennem observation af elevens adfærd og personlighedskarakteristika.

Screeningen skal foregå allerede i 1. eller 2. klasse med det formål, at de enkelte kommuner, skoler og lærere så tidligt som muligt i skoleforløbet får mulighed for at iværksætte indsatser og undervisningsaktiviteter, som imødekommer de højt begavede elevers faglige niveau og behov. Screenes en elev som højt begavet og opleves eleven at have udfordringer i skolen som følge heraf, iværksættes den udvidede meddelelsesbog.

Den skal indeholde oplysninger om skolens vurdering af elevens udfordringer og ressourcer samt om de indsatser og opfølgning, skolen har iværksat – for eksempel i form af undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer og holddannelse.

Selvom det naturligvis er relevant at have fokus på elever, der oplever vanskeligheder som følge af for få faglige udfordringer samt at sætte ind med indsatser, der kan imødegå disse, er der tre centrale forhold, der vækker min bekymring i forhold til den udvidede meddelelsesbog og ikke mindst i forhold til screening af høj begavelse blandt børn.

Værn om kommunikationen mellem skole og hjem

For det første er meddelelsesbogen sat i verden for at understøtte og kvalificere dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem, hvormed det, der inddrages i denne, bør være meningsfuldt for dialogen mellem lærer, elev og forældre.

Men det er på nuværende tidspunkt ikke præciseret, hvad der ligger i, at den udvidede meddelelsesbog skal indeholde yderligere oplysninger om elevens udfordringer og ressourcer, og det desuden er op til den enkelte kommune eller skole at fastlægge en model for meddelelsesbogen.

Derfor ser jeg en fare for, at en udvidet meddelelsesbog kan komme til at indeholde alle mulige og umulige oplysninger, som ikke nødvendigvis er hverken kvalificerende eller understøttende for dialogen mellem skole og hjem.

Pas på med individfokus

For det andet viser forskning i de nu afskaffede elevplaner, at disse ofte var kendetegnet ved et stærkt individfokus, hvor eventuelle udfordringer omkring eleven, så at sige blev tilskrevet faktorer inde i eleven selv uden blik for omgivelsernes betydning.

Selvom der i meddelelsesbogen skal være fokus på skolens iværksættelse af indsatser, ser jeg en risiko for, at der med kategoriseringen af højt begavede elever vil ske en reproduktion af det individorienterede fokus i den udvidede meddelelsesbog.

En fare er, at elevens adfærd, reaktioner og eventuelle udfordringer alene tilskrives elevens høje begavelse, som dermed ophøjes til forklaringsmodel på alt, hvad eleven siger, gør oplever og føler i skolen. Kontekstuelle forhold som eksempelvis elevens relationer i skolen, klassekulturen eller undervisningen risikerer dermed at blive overset.

Dermed kan man let komme til at sætte lighedstegn mellem eventuelle udfordringer eller mistrivsel og elevens ’personlighed’, frem for at have fokus på betydningen af blandt andet undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse samt andre kontekstuelle forhold.

Kategorier kan stigmatisere elever

For det tredje kan alene det at kategorisere elever, hvad enten der er tale om den ene eller anden kategori, være med til at producere oplevelser af som elev at være ’anderledes’ i forhold til flertallet med mulige oplevelser af stigmatisering til følge.

I min optik er der rigeligt med stigmatisering og kategorisering i skolen i forvejen – blandt andet gennem karakterer, tests og ikke mindst uddannelsesparathedsvurderingen.

Så er det virkelig nødvendigt med yderligere udskillelse og kategorisering af eleverne? Skal eleverne partout kategoriseres og have udvidede meddelelsesbøger, håber jeg i det mindste at skabe opmærksomhed omkring nogle af de risici, der kan være forbundet hermed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link