0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Moderne hjælpemidler i skolen kan løse mangel på STEM-kompetencer

Det er bekymrende, at elevernes naturvidenskabelige evner og faglige interesse falder samtidig med, at efterspørgslen på selv samme kompetencer er stødt stigende, skriver pædagogisk konsulent Anders Krejlgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TIMSS-rapporten udkommer hvert fjerde år. Den seneste rapport fra 2019 placerer danske skoleelever i fjerde klasse væsentlig lavere end ved undersøgelsen i 2015. Faktisk svarer det til niveauet fra 2007.

Det er ærgerligt, for der har ellers været en positiv udvikling siden 2007.

Årsagerne kan være mange, men selve problemet er ganske tydeligt. Elevernes naturvidenskabelige evner og faglige interesse falder samtidig med, at efterspørgslen på selv samme kompetencer er stødt stigende.

Børn i grundskolen er født i den digitale tidsalder. Derfor har de højere forventninger til, hvilke undervisningsredskaber de skal arbejde med til hverdag.

Det betyder, at undervisningen i fag, der traditionelt er mere analogt tilrettelagt, kan få nogle elever til at miste interessen og i stedet koncentrere sig om de fag, som virker mere stimulerende. Samtidig udfordrer de naturvidenskabelige fag generelt skolebørn mest, og derfor kræver det, at vi supplerer vores nuværende indsatser.

Vi løber nemlig en risiko, særligt hvis børn mister interessen for matematik tidligt. Matematik er et komplekst fag, der trækker tråde til de fleste andre naturvidenskabelige fag. Netop på grund af kompleksiteten er det svært at indhente det tabte, hvis først man kommer bagud.

Det kan føre til en lavere motivation for at dygtiggøre sig blandt eleverne, og når først motivationen er nedadgående, er sandsynligheden for, at disse elever vælger en naturvidenskabelig uddannelse ganske begrænset.

Hvis børnene ikke skal miste interessen for eksempelvis matematik, er vi nødt til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø, hvor elever med faglige vanskeligheder får den rette hjælp.

Brug moderne hjælpemidler

Det gælder ikke kun for de elever, der er diagnosticerede med talblindhed, men for alle, som finder matematik vanskeligt. Hvis de sakker bagud fra begyndelsen, mister de hurtigt troen på egne evner. Og nogle elever overfører også denne lave faglige selvtillid til andre fag, og så er den negative spiral først i gang.

Når elever med enten talblindhed eller regnevanskeligheder befinder sig midt i en negativ spiral, kan de føle sig ekskluderede, fordi de helt naturligt sammenligner sig med de andre elever, der er længere fremme rent fagligt. Det forstærker blot de negative følelser, og gør det endnu sværere at tackle udfordringerne.

En måde at håndtere denne udfordring på kan være at indføre nogle moderne hjælpemidler på et tidligt stadie. Det kan gøre matematikundervisningen mere håndgribelig og inspirerende for eleverne, hvis de får nogle kreative og anderledes redskaber til at løse matematiske opgaver.

Noget jeg ofte hører er, at selve sproget i matematik kan være svært at forstå. Funktioner såsom automatisk oplæsning af formler samt bedre visualisering af grafer og matematiske problemer har vist sig at være ganske effektive til at skabe en bedre forståelse hos skolebørn. Og det er i bund og grund dét, det handler om: at øge forståelsen hos elever med faglige udfordringer og hjælpe dem med at føle sig forstået og inkluderet i fællesskabet.

STEM-kompetencerne er en mangelvare

Teknologipagten, der er oprettet af Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, estimerer, at vi i Danmark vil mangle mere end 10.000 STEM-kompetencer inden 2030.

I Danmark har vi længe været kendt for vores innovationsevne og digitale startup-virksomheder. Men hvis vi om ganske få år mangler så meget arbejdskraft inden for de naturvidenskabelige fag, står vi måske over for en udfordring, der kan være svær at løse. For hvis vi i fremtiden mangler ingeniører, fysikere, miljøteknikere, biologer, matematikere - og undervisere i selv samme fagområder, vil det selvsagt blive endnu sværere at tiltrække arbejdskraft.

Netop derfor har vi simpelthen ikke råd til at lade talblinde elever, der gerne vil dygtiggøre sig i for eksempel matematik, tabe modet på grund af utilstrækkelig hjælp eller et ekskluderende miljø. Af samme årsag skal vi være opmærksomme på, at børn, der ikke er diagnosticerede med talblindhed, men som oplever visse faglige udfordringer, også får den nødvendige hjælp.

Ved at imødekomme deres udfordringer tidligt, kan vi måske fastholde en interesse i STEM-fagene og undgå, at vi står med et presset arbejdsmarked, der skriger efter kompetencer om små 10 år.

Ingen børn og unge under uddannelse bør føle sig ekskluderede på grund af deres faglige forudsætninger, eller fordi der mangler brugbare hjælpemiddelløsninger. Uddannelsesinstitutionernes fornemmeste opgave er at være imødekommende og sikre, at eleverne føler sig forstået, uanset hvilken baggrund, de kommer fra. Det vil kun gavne den enkelte elev, familierne, skolesystemet og samfundet

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: