0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kevin Brown. Skoleleder på International School Ikast Brande.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Læreruddannelsen bør hente inspiration i udlandet

Som erfaren international skoleleder byder jeg merituddannelserne, som for mig er et velkendt system, varmt velkomment, skriver international skoleleder Kevin Brown.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som professionel lærer, der ikke er uddannet i Danmark, kan det være svært at forstå læreruddannelsen herhjemme.

Men jeg har lært, at det må være den uddannelse, der har gennemgået flest forandringer over det korteste tidsrum. Man kan undre sig over, om der overhovedet har været tid til refleksion, før nye ændringer er trådt i kraft.

Og har man nogensinde prøvet at søge inspiration i uddannelsesforløb i udlandet eller endda fra internationale skoler i Danmark? Vi er flere internationale skoler, der beskæftiger lærere fra hele verden, som har gennemgået uddannelse, der nu giver dem adgang til hele verden. De er i stand til at tilpasse sig de forskellige behov i klassen, forandringer i diverse skoler og kulturelle forskelle, og måske kan man lære noget her?

Én ting, vi altid taler om på Internationale skoler, er, at det at være ’educator’ et ret respekteret job i udlandet, hvor det at være pædagog eller lærer lader til at være blevet talt ned i Danmark. Spørgsmålet er, om det kan tilskrives uddannelsens opbygning, og i så fald er der endnu mere grund til at søge inspiration uden for landets grænser.

En debat, jeg har fulgt her i Danmark, handler om læreruddannelsen, og om man skal gå over til mere specialundervisning. Det lyder i mine øre fornuftigt. Internationale skoler opererer nemlig med en primær klasselærer fra 1.-5. klasse, som underviser i kernefagene og arbejder sammen med speciallærere i visse fag (kunst, gymnastik, musik, fremmedsprog og informationsteknologi). Fra 6. klasse er lærerene i de internationale skoler fagbaserede specialister inden for deres felt og underviser derfor ikke i flere fag.

Derfor er det bydende nødvendigt for mig, at de lærerstuderende bliver undervist i grundlaget for deres ’fag’. De skal også kunne planlægge, udføre, evaluere og udvikle deres måde at undervise på, men de skal altså også udmærke sig i deres fag, hvilket giver eleverne mulighed for at spørge ind og reflektere over læringen – sammen med læreren.

Derfor byder jeg eksempelvis også merituddannelserne velkommen, som for mig er et velkendt system, hvor studerende kan komme ind med specialistviden.

Benchmarks og best practice

På International School Ikast Brande har vi i øjeblikket ni praktikanter fra forskellige dele af verden. Nogle er støttet af Erasmus-programmet og andre af deres universiteter.

Vi giver mulighed for, at disse unge, der starter på deres undervisning, kan komme til os i flere uger eller måneder og være en del af hele fællesskabet. Det lokale VIA Universitet College støtter ofte de studerende med professionel rådgivning, hvis de har brug for det, og vi arbejder tæt sammen om at finde værtsfamilier og hjælpe de besøgende med at bosætte sig.

De internationale universiteter sender deres praktikanter til os, så de kan praktisere deres undervisning med vores lederteam som mentorstøtte, og i co-teaching-modeller udvikle undervisningsevner, undervise i specialfag og engagere sig i den kulturelle mangfoldighed, vi tilbyder med vores elevsammensætning.

Samtidig får vi på skolens en bedre forståelse af andre uddannelsessystemer, og ser frem til at få mange flere lærerpraktikanter.

Så når læreruddannelsen igen skal udvikles, så lær af andre lande, deres benchmarks og best practices, men dyrk først og fremmest de lærerstuderendes kærlighed til et emne for derved at gøre deres undervisning til glæde for dem selv.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: