0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SDU
Foto: SDU

Finn Wiedemann og Peter Henrik Raae.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Spar skolerne for nye projekter – de kæmper stadig med at finde tilbage til rutinerne efter corona

Skolelederne har under coronaforløbet ofte haft en tung administrativ byrde. Nu er det igen tid til at bruge opmærksomhed på pædagogiske og strategiske opgaver, skriver Finn Wiedemann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste måneder har landets skoler vendt tilbage til en normal hverdag efter i to år at have været delvist nedlukkede, underlagt restriktioner og kæmpet med at organisere en hverdag, hvor sundhedsfaglige hensyn ofte har overtrumfet de pædagogiske hensyn.

Umiddelbart skulle man tro, at alle automatisk fandt tilbage til deres gamle mønstre, men det er langt fra tilfældet. Skolen skal genopfindes, ikke fra start, men fra en delvis nedlukning, hvor rutiner og vaner har været nogle andre. For nogle af skolens deltagere kan det opleves som et langt sejt træk.

I forbindelse med projektet ’Building Back Better’ der handler om skolernes erfaringer med covid 19, er 15 skoleledere i seks forskellige kommuner blevet interviewet om deres erfaringer med at vende tilbage til hverdagen.

Et generelt billede er, at skolerne i nogen grad kæmper med at vende tilbage. »Vi er ikke landet endnu,« som en skoleleder formulerer det. Det gælder både skoleledere, lærere og elever. På den ene side er der glæde over, at alt tilsyneladende kan lade sig gøre. På den anden side er alt alligevel ikke som før. Det tager tid at komme tilbage til den normale skole.

Skolelederne har under coronaforløbet ofte haft en tung administrativ byrde, hvor de har brugt tid på at registrere smittetilfælde og tage sig af praktiske, administrative og personaleledelsesmæssige opgaver. Nu er det igen tid til at bruge opmærksomhed på pædagogiske og strategiske opgaver. De opgaver, som har ligget stille, eller som det ikke har været muligt at prioritere, melder deres ankomst.

Nogle lærere skal vænne sig til at være tilbage på skolen fuldtid. Andre skal på ny involvere sig i opgaver, som traditionelt knytter sig til lærearbejdet, f.eks. fælles pædagogisk arbejde, forældresamarbejde, konflikthåndtering og planlægning af sociale arrangementer. Opgaver, der måske før var en rutine, men som nu ikke længere sidder på rygraden af alle og løser sig selv.

Også eleverne skal vænne sig til nye rutiner. Man skal lære at være sammen igen. De små klasser har måske aldrig kendt til et normalt skoleforløb. Man kender ikke i samme omfang andre elever på tværs af klasser og årgange. Konfliktniveauet er højere. Nogle elever er blevet skrøbeligere og har brug for mere voksenkontakt. Andre elever kan have svært ved at begå sig i fællesskaberne.

Pædagogisk genstart

Man taler om senfølger efter corona. Også vores samfund og institutioner lider i nogle tilfælde af mentale, sociale og kulturelle senfølger efter corona.

Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe noterede for længe side, at den kulturelle frisættelse, som var et resultat af tiden efter ’68, havde medført, at skolen havde mistet sin aura og pædagogiske gratisværdier. Meget var ikke længere selvfølgeligt bestemt af traditionen, man skulle f.eks. arbejde på at motivere elever og forældre, og der kunne sættes spørgsmålstegn ved det meste.

På samme måde skal skolerne i nogle tilfælde arbejde med at genstarte pædagogiske traditioner og sociale og kulturelle fællesskaber, som tidligere var en selvfølgelig del af hverdagens skolekultur. Skolens centrale aktører er på socialt og kulturelt overarbejde.

’Genstarten’rummer dog ideelt set også mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved gamle traditioner og selvfølgeligheder. Måske var det normale ikke altid det bedste. Udfordringen er selvfølgelig, at det kræver tid og energi at udvikle nye rutiner og traditioner. »Lige nu er vi mere i gang med at reparere end at udvikle,« som en skoleleder træffende formulerer det.

Budskabet er, at skolen har brug for tid til at vende tilbage til det ’normale’. Aktuelt har skolen derfor ikke brug for en masse initiativer fra de kommunale forvaltninger eller Christiansborg. Skolen er et system, som har været bragt ud af balance. Det tager tid at finde tilbage til en form for ligevægt eller ny normalitet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: