Debat: Internationale skoler er en del af løsningen for de ukrainske flygtningebørn

Den igangværende krise i Ukraine har rejst nogle store og velbegrundede bekymringer blandt uddanelsesinstitutioner over tilstrømningen af ukrainske flygtninge.

I lyset af særloven er det en grundliggende opfattelse, at de ukrainske flygtninge ikke er sidestille med andre flygtningegrupper, der søger et nyt hjem, og at næsten alle ukrainere med stor sandsynlighed vil vende hjem, når freden vender tilbage og et forlig indgået.

Så hvordan kan Danmark hjælpe de ukrainske børn i skole, mens de venter på forhåbentlig at kunne vende hjem igen?

Én ting er sikkert. De internationale skoler kan og bør med alt deres erfaring med to- eller flersproget elever involveres i løsningerne.

Vi har erfaringen

Det er forståeligt nok, at de fleste danske skoler - offentlige som private - har mindre eller næsten ingen erfaring med at undervise internationale elever, som ikke kan sproget, inden de kommer ud i klasserne.

Inklusionssystemerne er ganske enkelt ikke sat op, og lærerne er nødvendigvis heller ikke uddannet til det, og det er fuldt forståeligt, for det er ikke kerneopgaven for de danske skoler – men det er det for de internatioale skoler.

Det er, hvad ’vi gør bedst’, og det er jo vores forretningsmodel netop at modtage elever fra hele verden og tage dem fra hvor de er – til hvor de skal hen – så de hurtigt oplever succes i deres skoleforløb i et helt nyt land.

Ukrainske elever kan hjemlandet tilvælge russisk eller et andet regionalt sprog i skolen, men væksten i engelsk sprogbeherskelse i Ukraine har været støt stigende, og nu undervises ni ud af ti skolebørn i Ukraine i engelsk som andetsprog.

Engelsk er undervisningssproget på internationale skoler, og vi bør derfor inkluderes som en løsning i sammenhæng med ukrainske lærere, der kommer her til, i en co-teaching model, som vi har bred erfaring med.

Mange af de international skoler har faciliteterne, personalet og erfaringen, og de ukrainske lærere kan således være koblingen til deres eget sprog og kultur. Allerede nu kigger Irland på en model i denne ånd, som England også er interesseret i at implementere.

Vi er klar fra dag ét

Elever i folkeskolen har i gennemsnit 270 dansktimer årligt, men hvis vi erstatter en del af disse med ukrainsk sprogundervisning undervist af en ukrainsk lærer efterfulgt af engelsk, matematik og natur og teknikfag, undervist på engelsk i en co-teaching model, etablerer vi kontinuerlig undervisning, som sikrer børnenes fortsatte læringsproces og succesoplevelser – og samtidig sikrer vi job til de ukrainske lærere, som også er flygtet.

En del af de internationale skoler kan nemt finde ledige pladser til de ukrainske børn, tilbyde støtteundervisning og inviterer dem ind i et inkluderende socialt miljø, som de udenlandske elever netop har brug for hurtigst muligt.

På den måde tilbyder vi støtte, vejledning, et fællesskab og frem for alt kontinuerlig uddannelse – med det formål at gøre overgangen mindre markant – til trods for den barske virkelighed, de er flygtet fra.

Skolelederforeningen og DLF efterspørger modeller, ressourcer og økonomisk støtte til udgifterne, og de internationale skoler vil naturligvis også efterspørge noget økonomisk støtte for at inkludere yderligere børn, men vi arbejder med efterprøvede modeller og strategier og kan tage fat fra dag ét.

Af samme grund af vi på den Internationale Skole i Ikast-Brande allerede meldt sig klar til at hjælpe i vores område.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link