0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix
Foto: Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix

Niels Jakob Pasgaard og Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Tanggaard og Pasgaard: Lad os minde hinanden om, at god skole og god pædagogik faktisk skal være besværligt

Det er lettere, hvis en femtedel af undervisningen kan foregå online, men det behøver ikke være let at lave skole. Vi har ikke brug for det lette, men en omfattende investering i skolernes fysiske fællesskaber, skriver Lene Tanggaard og Niels Jakob Pasgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forleden blev folkeskoleforligskredsen enig om at videreføre nogle af de frihedsgrader, som skolerne har haft under nedlukningerne. Det indbefatter muligheden for at omlægge 20 procent af undervisningen til online-formater.

Ingen kan vel være imod mere frihed til skolerne, men det er vigtigt, at vi nu husker på, hvad det egentlig vil sige at holde skole.

Under nedlukningerne har fællesskaberne været under alvorligt pres. Antallet af elever i mistrivsel er steget, ligesom skolevægring er et stadig større problem. De udfordringer, som nedlukningerne har medført, kan ikke løses med onlineundervisning. Tværtimod.

Onlineundervisningen og fraværet af de fysiske fællesskaber er stærkt medvirkende til de udfordringer, skolerne står i i dag, og skærmen er ikke en løsning på dybe udfordringer med at skabe meningsfulde, pædagogiske fællesskaber i skolen. Hvis man vil løse de udfordringer, kræver det derimod en omfattende investering i skolernes fysiske fællesskaber.

Det er ikke billigt. Det er ikke let. Men det er i den grad nødvendigt.

Skolen er et besværligt fællesskab

At gå i skole er, blandt meget andet, at lære at være en del af et fællesskab. Det fællesskab er forpligtende, og den slags fællesskaber er altid besværlige. Her deltager man, selvom det er svært – og man hjælpes til at deltage, når det bliver for svært. Det er dét, skolen handler om.

Under nedlukningerne har der nogle steder udviklet sig en forståelse af, at noget af besværet kan spares væk. Det er lettere, hvis noget af undervisningen kan foregå online. Det er mindre udfordrende, hvis de mest angste elever kan sidde med online. Det er også lettere – og billigere – ikke at tage på lejrskole, ikke at lave forløb på tværs af klasser og årgange. Ligesom det er lettere ikke at invitere forældrene ind i skolens hverdag.

Det samme billede har tegnet sig i nogle af landets børnehaver og vuggestuer. Det har vist sig lettere at modtage børnene ved hegnet, så forældrene ikke forstyrrer. Spørgsmålet er, om vi mister noget, når vi undgår besværet?

Det er vigtigt, at vi ikke lader ønsket om mindre besvær gå ud over vores pædagogiske fællesskaber. Derfor er tiden kommet til, at vi minder hinanden om, at god pædagogik og skole skal være besværligt. Det er nu, vi skal investere i pædagogikken og i fællesskaberne. Det er nu, skolerne skal insistere på, at alle skal kunne være med i de forpligtende fællesskaber. Det er nu, skolernes og institutionernes kultur, som har ligget i dvale i to år, skal revitaliseres. Inden vi glemmer, hvad vi havde.

Kolleger er besværlige

Det kræver hårdt arbejde: Traditionerne skal genstartes. Der skal måske holdes en ekstra lejrtur. De mindste elever og deres forældre, som ikke kender skolens kultur, skal inviteres ind i den. Det samme gælder de tusindvis af børnehavebørn, som kun har oplevet corona-pædagogikken, og som måske ikke ved, hvad det vil sige at holde samling.

Og det gælder nyansatte lærere og pædagoger: De skal vises, hvad det er for et sted og en kultur, de er blevet en del af. For at holde skole – og at drive børnehave – er at føre børn og elever ind i et forpligtende fællesskab. Og det vil være besværligt. Der er besværlige børn og elever, besværlige forældre, ja, der er endda kolleger, som kan være besværlige at samarbejde med. Vi skal huske, at det er en pædagogisk pligt at ville hinanden alligevel.

Og nej; vi behøver ikke gøre alt som i gamle dage. Men der var gode grunde til, at vi gjorde, som vi gjorde. Der var gode grunde til, at vi mødtes fysisk på skolen og ikke blot sad bag skærmene. Gode grunde til, at vi tog på lejrtur. Til at vi inviterede forældrene ind. Til at vi holdt morgensamlinger. Lad os finde tilbage til de grunde - så vil vi se, at besværet er besværet værd.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage