0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Heidi Lundsgaard
Foto: Heidi Lundsgaard

Erik Schmidt (tv) og Tim Lind Jensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Tiden er inde til at præcisere lærernes metodefrihed

Metodefriheden er reelt sikret i folkeskolelovens paragraf 5 og 18, men ingen ved rigtig, hvad det indebærer. Det skal der gøres noget ved, og det kan ske ved, at lovgiverne på Christiansborg udformer en bekendtgørelse, skriver Eriks Schmidt og Tim Lind Jensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folkeskolereformen fra 2013 har mildest talt ikke været en succes. Det er der udpræget enighed om politisk, forskningsmæssigt og i de faglige miljøer.

Et af problemerne med reformen har været selve implementeringen. Centraladministrationen, KL og flere kommunale forvaltninger har set reformen som en anledning til at etablere en ny norm for styring og ledelse helt ned i undervisningens enkeltdele.

Et væsentligt middel i den forbindelse har været anvendelse af it. Der er sket en overimplementering inspireret af ideen om datadrevet ledelse.

Alle fik læringsplatforme, og med dem blev tendensen til at spare på indkøb af læremidler forstærket. Nu blev der satset mere på digitale læremidler, som der oven i købet kunne spares yderligere på ved at indkøbe til flere skoler på en gang.

Nogen tillod sig den frækhed at gøre opmærksom på, at den centraliserede indkøbspraksis ikke lever op til folkeskolelovens paragraf 5, stk. 1 og paragraf 18, stk. 1. De to paragraffer angår metodefriheden, selv om ordet ikke er anvendt.

Men en efterlevelse af de to paragraffer forudsætter en metodefrihed til lærerne. Det omfatter også valg af undervisnings- og læremidler. Nogen har den opfattelse, at læremidler stort set skal betragtes som blot et neutralt redskab. Det afgørende er ikke præcist, hvilket læremiddel der stilles til rådighed. Bare det lever op til lovens krav, er man dækket ind.

Med det syn på undervisnings- og læremidler ser man bort fra, at midlerne ofte er didaktiske. Det vil sige, at metoden er integreret i valg af form, indhold, tilrettelæggelse, design m.m. Der er for eksempel stor forskel på, om undervisningsmidlet lægger op til lærercentreret undervisning eller elevcentreret, så eleverne mere på egen hånd og sammen i gruppen kan lære.

Hvad skal man forstå ved metodefrihed?

Mange medgiver det fornuftige, ja praktisk indlysende i, at beslutninger om indkøb af undervisnings- og læremidler skal ske sammen med de fagpersoner, der skal anvende dem.

Men det er helt i modsætning til nu med den tendens, at kommunerne gerne anvender kommunale udbud til indkøb til flere skoler på en gang for at sikre sig den laveste pris. Fagligheden er typisk med i en meget fortyndet udgave.

Men heldigvis for dem, der driver indkøb af undervisnings- og læremidler på den måde, så er den reelle holdning til paragraf 5 og 18, at ingen rigtig tager dem alvorligt. Man trækker på skulderne. Paragrafferne er uklare, ordlyden er fin, men ingen ved rigtig, hvad det indebærer.

Nu er man i gang med at udbedre dårligdommene efter folkeskolereformen. De pædagogisk-didaktiske miljøer skal have noget af deres frihed tilbage. Derfor er tiden inde til at konfrontere sig med tabuet og berøringsangsten over for paragraf 5 og 18. Tvivlen om metodefrihedens status i forhold til indkøb skal fjernes.

Undervisningspolitikere på Christiansborg kan med en bekendtgørelse vælge at præcisere, hvad man skal forstå ved metodefrihed.

Som en del af reformen i 2013 blev den digitale elevplan skrevet ind i folkeskoleloven (paragraf 13b, stk. 5 og 6). Den digitale elevplan var så vigtigt et redskab i datadrevet styring, at den digitale elevplan oven i købet fik sin egen bekendtgørelse. Resultatet blev en overimplementering til stor frustration mange steder. Næppe mange vil argumentere for, at detaljerede krav til den digitale elevplan som styringsmiddel er afgørende for opfyldelsen af folkeskoleloven.

Anderledes forholder det sig imidlertid med metodefriheden, der har fokus på den enkelte elevs behov og forudsætninger. Nu hvor der er åbnet for, hvordan folkeskolen skal styres og ledes, er tiden inde til at præcisere paragraf 5 og 18.

De to metodefrihedsparagraffer har større betydning for undervisningens kvalitet end den digitale elevplan. Ved at udforme en bekendtgørelse kan betydningen betones og præciseres. Det kunne ske i form af udformning af bekendtgørelse om undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisningsformer og -midler m.m.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: