0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nutidens børn og unge er måske den første generation, som vokser op uden faste fællesskaber eller strukturer, skriver Torben Vind Rasmussen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Ny læreruddannelse skal prioritere almen dannelsen højt

På efterskolerne mærker vi tydeligt søgningen efter fællesskab. Vi har aldrig haft så mange elever før til trods for, at friheden på de fleste efterskoler er ganske indskrænkede med faste værdier, faste sovetider og faste spisetider, skriver efterskoleernes formand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er en større revision af den nye læreruddannelse på vej. Anbefalingerne her til har affødt en vigtig politisk debat om, hvilken rolle dannelse skal have i læreruddannelsen. Debatten kredser, om hvorvidt dannelse skal integreres i alle fag, og dermed også hvilken rolle KLM-fagene (kristendom, livsoplysning og medborgerskab) skal have.

Selvom dannelse kan være svært at beskrive og indkredse i praksis, så er det vigtigt – også i den aktuelle debat. For dannelse kan betyde alt lige fra, hvordan vi opfører os over for hinanden til hvilke fag, vi skal prioritere i skolen og dermed i læreruddannelsen.

Elever søger fællesskabet

Lige nu er det dog ’dannelse til fællesskabet,’ der bør ligge højt på den uddannelsespolitiske dagsorden. Vel at mærke dannelse til de stærke fællesskaber, der er fundamenter for vores moderne kultur, hvor sammenhængskraft, tillid og demokratisk handling er bærende egenskaber. Det er der flere grunde til.

Unges markører defineres i dag igennem underholdningsindustrien

Vores unge svigter i stigende grad ved valgurnerne. Flere defineres som sårbare og er i risiko for at blive marginaliseret og mange unges markører defineres i dag igennem underholdningsindustrien på de sociale medier.

Den polske professor i sociologi, Zygmunt Bauman, reflekterer i bogen ’Fællesskab’ fra 2001 over forholdet mellem frihed og fællesskab. Herunder hvilke værdier, der fortjener at blive højnet i et samfund med en verdensomspændende usikkerhed, og hvilke værdier, der fortjener at blive højnet, når vi ikke har dominerende strukturer.

Det er vores ansvar at sikre, at både de unge i Vollsmose og på Østerbro får en solid dannelse med sig fra skolen

Han konkluderer, at vi i vores higen efter frihed kommer til at savne de store fællesskaber, der kan give os sikkerhed og tryghed i vores valg. Og at bl.a. angst og lidelse er essentielle kendetegn på de kolossale mængder af valgmuligheder, vi konstant bombarderes med og umuligt kan nå at reflektere over.

På efterskolerne mærker vi tydeligt søgningen efter fællesskab. Vi har aldrig haft så mange elever før til trods for, at friheden på de fleste efterskoler er ganske indskrænkede med faste værdier, faste sovetider, faste spisetider, begrænsning på brugen af mobiltelefoner osv. Eleverne søger faste rammer og fællesskaber, -gerne på bekostning af friheden.

Første generation uden strukturer

Jeg argumenterer ikke imod friheden. Tværtimod. Men jeg tillader mig at argumentere for, at skolen er det sted, hvor vi har chancen for at lære børn og unge, at verden er større end dem selv. At de har brug for fællesskaberne. Vores samfund er et produkt af store fortællinger – både i historien, i folkestyret og i kristendommen. Vores samfunds byggesten er skabt af stærke værdifællesskaber.

Nutidens børn og unge er måske den første generation, som vokser op uden faste fællesskaber eller strukturer. Det ene kan altså være lige så godt som det andet. Man skal ’blot’ træffe sine egne valg.

Det er vores ansvar at sikre, at både de unge i Vollsmose og på Østerbro får en solid dannelse med sig fra skolen. Hvordan vi skaber en fælles viden og et fundament, så den enkelte skoleelev dannes til en ansvarlig samfundsborger både i klassen, i skolegården og ikke mindst i samfundet.

Den almendannelse, der skal være en rød tråd gennem læreruddannelsen

Skolen skal anvise veje til, at unge får lyst og mod til at navigere og handle i de værdifællesskaber, der kom før dem, og de fællesskaber de selv skal skabe. Og det er for mig den almendannelse, der skal være en rød tråd gennem læreruddannelsen – uanset hvilke linjefag, de studerende vælger. Det er altså ikke dannelse enten i linjefagene eller i KLM-fagene. Det er et både og.

Vi har brug for at styrke dannelsen markant begge steder i den kommende læreruddannelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: